- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
827

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snebær - Snedkeri - Snedkerlim - Snedsted - Sneedorf Birch - Sneedorff, Frederik - Sneedorff, Hans Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Snebær, se Symphoricarpus.

Snedkeri omfatter saavel det grovere
Bygningssnedkeri som det finere Møbelsnedkeri og
Stolemageri. Medens det tidligere udelukkende
var Haandværk, har her allerede i længere Tid
Maskinerne gjort sig i højeste Grad gældende;
særlig er Bygningssnedkeriet mere og mere
gaaet over til at blive en Industri.
(F. W.). D. H. B.

Snedkerlim er et kvælstofholdigt Stof, der
udkoges af Huder og Ben. Ved Afkøling stivner
Massen til en Gelé, der deles i tynde Stykker
og tørres paa Sejlgarnsnet, hvis Aftryk ses paa
Pladerne. S. er uopløselig i Æter og Alkohol,
men i koldt Vand bulner den ud, og i varmt
opløses den, og naar Opløsningen stryges paa
to Træflader, der derefter sammenpresses,
stivner S. til en meget stærk Forbindelse. Ved
Brugen lægges S. i koldt Vand i 24 Timer, hvorved
den optager 100—250 Vægtprocent Vand; faar
den Lov til at ligge længere, kan
Vandoptagelsen stige til 800 %. Stor Vandoptagelse anses
for Tegn paa god S., men ikke altid med Rette.
Efter Vandoptagelsen lægges S. over i en
Limpotte, hvor den ved Opvarmning gøres
flydende. Ved længere Tids Henstand skimler den,
des hurtigere jo mere Vand den indeholder. S.
kan være fremstillet af Huder ell. af Ben ell.
af begge Dele. Hud- ell. Læderlim er stærkere
end Benlim og skimler mindre. God S. har stor
Styrke; for Stænger af Kölner-Lim kan
Trækstyrken være 650—800 at og Bøjningsstyrken
1500 at. S. købes i Form af de nævnte Plader,
der er gule til mørkebrune; tynde, stærkt
sammenskrumpede Plader af lys Farve regnes for
de bedste. Kvaliteten kan bedømmes ved
Bøjningsforsøg med Gipsstænger mættede med
Limopløsningen, men bedre ved Trækforsøg med
Bøgeklodser, der er sammenlimede, Endetræ
mod Endetræ.

Lim, der skal bruges udendørs, maa gøres
uopløselig i Vand ved Tilsætning af
kromsurt Kali, hvorved den bliver vanskelig at
arbejde med. Ringere Virkning har en
Tilsætning af Linoliefernis ell. Alun.
Kaseïn ell. Tømmermandslim fremstilles
ved Sammenrivning af læsket Kalk med Kaseïn
(Ostestoffet, som udfældes af skummet Mælk
ved Tilsætning af Syre) og paastryges i kold
Tilstand, hvorefter Stykkerne sammenspændes
som ved en anden Limning. Denne Lim taaler
ret godt Vand og kan f. Eks. bruges ved
Sammenfugning af Træ til Køkkenvaske. Den maa
være frisk tillavet ved Brugen. Vel udførte
Limfuger kan have samme Forskydningsstyrke som
Træet og taaler 8 Timers Kogning ell. 10 Døgns
Henliggen i koldt Vand, uden at Træet skilles
ad. Skellakspiritus bruges ogsaa til
Samling af Trævarer, der er udsat for
Fugtighed og derfor ikke kan limes, f. Eks.
Støberiernes Træmodeller. Man bruger 100 Dele Skellak
opløst i 45 Dele Vinaand; med denne Lak
stryges de to Træflader, og efter at der er lagt et
Stykke Silkepapir imellem, presses de fast
sammen. Blod-Albumin-Lim bruges til
Krydslimning af tynde Finerer til Flyvemaskiner. Det
spredes paa Silkepapir, der indlægges tørt
mellem Lagene, hvorefter disse opvarmes og
sammenpresses.
E. Su.

Snedsted (1263: Snestath), Sogn, Sogne- og
Stationsby i det nordvestlige Nørrejylland,
Tyland (Hassing Herred, Tisted Amt). Byen, som
ligger 12 km SV. f. Tisted ved den fra Vilsund
mod V. iførende Landevej, havde 1921 114
Gaarde og Huse med 572 Indb. (1916: 410, 1906: 316),
hvoraf c. 1/5 lever af Haandværk og Industri.
Der er her Kirke, Præstegaard, Missionshus
(opført 1889), Skole, Privatskole. Kro,
Gæstehjem, S. og Nørhaa Sparekasse (oprettet 1904);
endvidere flere industrielle Virksomheder, som
Andelsmejeri, Elektricitetsværk, Cementstøberi,
Maltgøreri og Maskinsnedkeri. S. er Station paa
Statsbanen Struer—Tisted og har
Telegrafstation og Postekspedition.
M. S.

Sneedorf Birch, se Birch, F. S.

Sneedorff, Frederik, dansk Historiker,
f. 1. Septbr 1760 i Sorø, d. 14. Juni 1792 i
England. S., der var Søn af nedenn. J. S. S., og
hvis fædrene Afstamning ogsaa tydelig mærkes
paa den unge Lærdes Bestræbelser for at
popularisere sin Videnskab, blev 18 Aar gl Student
og studerede 1783—85 i Göttingen. Hans
Studiefag var gr. Arkæologi (han disputerede i
Leipzig om de gr. Hymner) og Historie, og navnlig
Historien drog ham stærkere og stærkere. Ved
sin Tilbagekomst begyndte han som
Privatdocent at læse over de tre sidste Aarh.’s
Historie, noget ganske nyt ved Univ., og hans
usædvanlig mange Tilhørere glædede sig over
hans friske og klare Foredrag, hvad ogsaa var
noget helt ukendt. 1788 modtog han
Udnævnelse som Prof. extraord. i Historie. For S., der i
Etnografien saa en af Historiens vigtigste
Discipliner, stod det som en Nødvendighed paa ny
at komme ud for at samle Kundskaber. Paa en
Rejse i Norge 1790 skaffede han sig en Mængde
statistisk Materiale til Brug ved ny
Forelæsninger. N. A. drog han over Tyskland til Frankrig,
og om Revolutionsrøret skrev han en Række
fortræffelige Rejsebreve til »Minerva«. Næste
Sommer modtog den danske Historie det
Sorgens Budskab, at den saa lovende Forsker var
omkommet paa Rejsen i England ved at
springe ud af Postvognen, da Hestene blev løbske.
Venner foranstaltede en Udgave af hans
samlede Skr i 4 Bd. (Litt.: Fr. Nygård, »Fr.
S.« [1893]).
J. Cl.

Sneedorff, Hans Christian, dansk
Søofficer, f. 22. Maj 1759, d. 13. Oktbr 1824. S.,
der blev Officer 1776, studerede ivrig i sin
Ungdom, samtidig med at han udviklede sine
medfødte litterære og æstetiske Anlæg, stærkt
paavirket af Johannes Ewald; men ogsaa som
praktisk Sømand viste han store Evner. S. var
Medstifter af Søløjtnantselskabet og i et Aar dets
Formand. 1786 ansattes han ved
Søkadetakademiet; og til denne Anstalt viede han med en
kort Afbrydelse derefter Resten af sit Liv og sit
sjældne pædagogiske Talent. 1789 avancerede
han til Næstkommanderende og 1797 til Chef
for Akademiet. S.’s Funktionstid i sidstnævnte
Stilling betegner et betydeligt Fremskridt i
Kadetternes Uddannelse. Han forbedrede og
systematiserede Undervisningen baade til Vands og
Lands, samtidig med, at han med sin varme
Fædrelandskærlighed og sin glødende
Veltalenhed — der dog falder vor Tid lovlig svulstig —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free