Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 828 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneedorff, Hans Christian - Sneedorff, Jens Schielderup - Sneedorff's Grund - Sneek - Snefinke - Snefoged - Snefrid - Snefygning - Snegaas - Snegl (anat.) - Snegl (tekn.) - Snegl, hinke Snegl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indpodede sine Elever en fortræffelig Korpsaand
og en højt udviklet Pligtfølelse. Krigen
1807—14 fremkaldte Forstyrrelse i Akademiets
Virksomhed, og efter Norges Adskillelse fra
Danmark »formindskedes denne betydeligt.
Krigsaarene, navnlig 1807—08, gav ham ogsaa
Lejlighed til at optræde som aktiv Søkriger med
en mindre Eskadre ved Norge. Ved denne
Lejlighed gjorde S. dog ikke saa god Fyldest, som
man havde ventet. I hans senere Aar udviklede
der sig hos ham en Selvbevidsthed, der skaffede
ham en Del Fjender i Etaten, særlig i
Admiralitetskollegiet, og som tillige undergravede det
personlige Venskabsforhold, hvori han tidligere
havde staaet til Kongen og Kronprinsen
(Christian VIII). Under disse Forhold paadrog han
sig 1824 en kgl. Irettesættelse for
Myndighedsmisbrug. Denne Krænkelse smertede den
ærekære Mand saa dybt, at den stærkt
fremskyndede hans Død. S. blev 1816 Kontreadmiral, 1813
var han blevet udnævnt til Kammerherre. —
Han har baade som yngre og ældre syslet en
Del med poetisk Forfatterskab. Hans efterladte
Digte, saavel som en Del trykte Taler til
Kadetterne, vidner om hans varme, let begejstrede
Sind, men er for sentimentale til at falde i
Nutidens Smag. Hans efterladte Breve 1807—14
er udgivne ved C. J. Anker (Kria 1899). (Litt.:
C. J. Anker, »H. C. S’s Personlighed og
Virksomhed« [Kria 1884]; H. C. A. Lund,
»Søkadetkorpsets Historie 1701—1901« [Kbhvn 1901]).
(C. W.-S.). C. B-h.

Sneedorff, Jens Schielderup, dansk
Forf., f. 22. Aug. 1724 i Sorø, d. 5. Juni 1764 i
Kbhvn. S., der var Søn af den sidste Rektor
paa det gamle Ridderakademi, blev allerede 15
Aar gl Student.
1746 tog han
Magistergraden
og studerede
derefter nogle
Aar i Udlandet,
særlig i
Göttingen, hvor han
lagde sig efter
Statsret og
navnlig modtog
et stærkt
Indtryk af den fr.
Oplysningslitteratur. 1751 var
han atter
hjemme og modtog
Udnævnelse
som Professor
juris et
politices ved det nyoprettede Akademi i Sorø. Her
blev han i 10 Aar, da han modtog Kaldelse
som Lærer for Arveprins Frederik. S.’s første
betydelige Arbejde var hans Skrift »Om den
borgerlige Regering« (1757), paavirket af
Montesqieu, i hvilket han hylder den oplyste
Enevælde som den bedste Regeringsform. Hvad der
for Eftertiden interesserer hos S., er ikke saa
meget hans Betragtningers Indhold, saaledes
som han videre udviklede dem i »Breve« (1759)
og navnlig i Ugeskriftet »Den patriotiske
Tilskuer« (1761—63), men i høj Grad den klare og
maalbevidste Form, i hvilken han udviklede
dem. Sammen med Holberg er S. det 18. Aarh.’s
første populær-videnskabelige Forf. i Danmark.
S. ønskede at skrive saaledes, at Folk kunde
forstaa, hvad han mente, og læse hans Tanker
med Behag. Han erklærede højlydt, at man
maatte se at komme bort fra de »Gamles
Tænkemaade og Smag«. Deres klodsede
videnskabelige Apparat og snørklede Sprog smagte ham
af Pedanteri, og som den danske Stils Fornyer
staar han som en Hovedfigur i Sproghistorien,
ja det gaar vel an at sige, at det nuv. danske
Skriftsprog med dets Lethed i Konstruktioner
og Ordvalg for en meget stor Del er dannet af
S. Det er næppe muligt at tænke sig, at der kun
ligger faa Aar mellem Holberg’s af fremmede
Ord og Vendinger saa stærkt gennemtrængte
Stil og S.’s. I »Den patriotiske Tilskuer« fik S.
Lejlighed til at komme ind paa vidt forsk.
Emner vedrørende Samfundslivet — Tidsskriftet
er af megen kulturhistorisk Interesse — og
særlig fortjener hans varme Indlæg for
Bondestandens Frigørelse at nævnes. Hans samlede Skr
udkom i 9 Bd (1775—77). (Litt.: N. M.
Petersen, »Den danske Litteraturs Historie«, V. 1.
[1871]; Rønning, »Rationalismens Tidsalder«
I [1886]; Dahlerup, »Dansk Sproghistorie«
[1898]).
J. Cl.

J. S. Sneedorff.

Sneedorff’s Grund, Østersøen, en lille Plade
med 6 m Vand, der ligger paa Sydsiden af
Vejsnæs Flak, 8 km S. f. Vejsnæs Nakke paa Ærø.
G. F. H.

Sneek [sne.k], By i den nederlandske
Provins Friesland, 20 km SSV. f. Leeuwarden,
ikke langt fra S.-Meer, har (1920) 13527 Indb.
Handel med Kvæg, Smør og Ost.
M. H-n.

Snefinke (Montifringilla nivalis L.), en
Finkeart, lidt større end Bogfinken, med graabrun og
hvid Farve, der bebor Mellem- og Sydeuropas
Bjerge, hvor den opholder sig i Nærheden af
Sneregionen, om Vinteren kommer ned i de
højereliggende Dale, men meget sjældent
træffes paa Sletten.
O. H.

Snefoged, se Snekastning.

Snefrid, efter det mytiske Sagn Jotunen
Svases Datter. Harald Haarfagre lærte hende
at kende paa Tofte i Gudbrandsdalen og tog
hende til Frille. Deres Søn Sigurd Rise skulde
være Farfader til Sigurd Syr og Oldefader til
Harald Haardraade, Norges Konge (død 1066).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Snefygning, se Sneskærm.

Snegaas (Anser hyperboreus), se Gæs, S. 513.

Snegl (anat.), se Øre.

Snegl (tekn.), se Snekke.

Snegl, hinke Snegl. Man tegner paa
Jorden en Figur, en Snegl, med forsk. Rum. Legen
bestaar i, at nogle faa Deltagere efter Tur
hinker en Sten fra Rum til Rum ind i
Sneglens Midte, hvor man har Lov til at sætte begge
Ben til Jorden og hvile. Derefter hinker man
samme Vej tilbage ud af Sneglen, hvorefter man
maa skrive sit Navn i et af Rummene, og i dette
Rum maa de andre Deltagere ikke træde, men
skal hinke over det, medens det er Hvilested
for den, hvis Navn det bærer. Man er færdig,
d. v. s. man maa opgive Hinkningen, hvis man
træder paa en Streg ell. paa et Navn. Den, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>