- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snegl, hinke Snegl - Snegle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erhverver sig flest Rum, har vundet. Legen kan
ogsaa øves som Hoppeleg paa et Ben uden
Sten. Andre Hinkelege: Hinke Ruder,
Paradis.
Fr. K.

Snegle (Gastrópoda eller Bugføddede)
danner inden for Bløddyrene en egen Klasse,
som karakteriseres ved det usymmetriske
Legeme, det tydelig afsatte øje- og
tentakelbærende Hoved, den veludviklede Fod, der i
Reglen bærer en bred Krybesaal, samt den
ejendommelige, af Skallen dækkede, mægtige
Indvoldssæk, der dog, ligesom Skallen, i
adskillige Tilfælde atter kan være forsvunden.

Hvad der af disse forsk. Bygningsforhold
dybest har præget Snegleklassen, er uden Tvivl
Uddannelsen af den usymmetriske, snoede
Snegleskal, hvor største Delen af Indvoldene
finder Plads; for ret at forstaa Forholdet
mellem disse Dele og Resten af Dyret gør man
bedst i at kaste et Blik paa Skallen, naar
denne lige er blevet dannet, altsaa hos den
spæde, ved Hjælp af sit Fimresejl svømmende
Larve. Den har da Form som en Hue og ligger
som et beskyttende Dække over Dyrets Ryg;
dannet er den, ligesom ellers hos Bløddyrene,
af et Parti af den ydre Hud, som her hos S.,
navnlig ved Skallens Forende og Sider,
danner en anselig, fri Fold, Kappen. Skallen
tiltager nu lidt efter lidt i Størrelse, idet der
ved dens Rand af Kappen afsættes det ene
Lag uden for det andet; samtidig bliver stadig
Kropvæggen liggende i Berøring med Skallen,
og alt som denne vokser, trækkes saa at sige
paa denne Maade den bag ved Kappen
liggende Del af Kropvæggen sammen med de
underneden liggende Indvolde ud til en lang
Blindsæk. Den Del af Skallen, der svarer til
Indvoldssækkens bageste Side, vokser
imidlertid stedse langsomst; derved krummes
Skallen, og i St f. en simpel hue- ell. kegleformet
Skal, der kun sjælden findes, dannes det
spiralsnoede »Hus« (Konkylie). I dette kan i
øvrigt de enkelte Omvrid ligge meget forsk. i
Forhold til hinanden; i visse Tilfælde berører
de knap hinanden; i andre ligger de tættere
sammen, men lader dog et Rum, den saakaldte
Navle (Umbilicus), aaben midt imellem sig;
atter i andre slutter de sig tæt sammen i
Midten og danner der en ofte meget solid
Skalsøjle (Columella). Stundom, f. Eks. hos
Skivesneglen (Planorbis), ligger alle
Vindinger omtr. i samme Plan; den alm. Regel er
dog, at Vindingerne ligger oprullede i en
højere ell. lavere Kegle. Hyppigst er Skallen,
hvad man kalder højresnoet; holder man en
saadan for sig med Spirets Spids opad, de
yngste Omvrid nedad, og drejer man den
derpaa saaledes, at man ser ind i Mundingen, vil
man have denne liggende paa højre Side af
Skallens Akse; i modsat Fald er Skallen
venstresnoet, hvad der dog langt sjældnere er
Tilfældet. Samme Art er, naar man da ser bort
fra rent individuelle og tilfældige Variationer,
stadig snoet til samme Side; kun nogle faa
Slægter af Landsnegle (f. Eks. Amphidromus)
har Arter, inden for hvilke højre- og
venstresnoede Eksemplarer er lige hyppige. Skallen
bestaar dels af kulsur Kalk, dels af et
organisk Stof, Conchiolin, der navnlig danner dens
ydre, hornagtige Lag (Periostracum). Væksten
finder Sted saavel fra Kapperanden som fra
Overfladen af Indvoldssækken; sidstnævnte
forøger Skallens Tykkelse og frembringer f. Eks.
de Kalkmasser, hvormed de ældste Vindinger
ofte er helt ell. delvis udfyldte, medens
Kapperanden sørger for Skallens Længdevækst.
Skallens Ydre er overordentlig afvekslende;
nærmere Oplysninger herom er givne ved de
forskellige Grupper (se Kølsnegle,
Lungesnegle, Opisthobranchia,
Prosobranchia, Vingesnegle).
Indvoldssækken er kun paa et enkelt Sted i nøjere
Forbindelse med Kalkskallen, nemlig der, hvor
Skalmusklen fæster sig til Skalsøjlen; ved Hjælp
af denne Muskel kan Dyret i Reglen trække
sig helt tilbage i Skallen; de fleste
Forgællesnegle spærrer derpaa Mundingen ved Hjælp
af det saakaldte Laag (Operculum) ɔ: en af
Conchiolin eller desuden af Kalk bestaaende
Plade, som ligger paa Oversiden af Fodens
bageste Del. Naar Laaget bestaar af begge
Bestanddele, er det fæstet ved Hjælp af
Conchiolinlaget, medens det kalkholdige Lag
vender udad, altsaa en modsat Lejring af den,
vi kender fra Skallen. Ikke faa Former, bl. a.

Fig. 1. Forsk. Skalrør af Snegle (skematisk). A og B<bsvagt krummet, C spiralformet Skalrør, hvis<bVindinger dog ikke berører hinanden, D do., Vindingerne<bberører hinanden.
Fig. 1. Forsk. Skalrør af Snegle (skematisk). A og B

svagt krummet, C spiralformet Skalrør, hvis

Vindinger dog ikke berører hinanden, D do., Vindingerne

berører hinanden.


Fig. 2. Strandsneglen (Littorina), udtagen af Skallen.<bKappebladet gennemskaaret og slaaet ud til Siden.<bA ♀, der viser Dyret aabent, B ♂, hvor alt er<buforstyrret, a Gat, f Fod, g Gælle, h Hjertekammer, k<bSlimkirtel, l Lever, lu Lugteorgan, m Mave, mu<bSkalmuskel, n Nyre, n’ dens Aabning ind i Kappehulen,<bo Hunnens Kønsaabning, oe Spiserør, p hanligt<bParringsorgan, r i A den lange, oprullede Tungeskede,<br i B Sædrende, s Spytkirtel, sl Sædleder, t Testikel,<bæ Æggestok, æl Æggeleder, ö Øje.
Fig. 2. Strandsneglen (Littorina), udtagen af Skallen.

Kappebladet gennemskaaret og slaaet ud til Siden.

A ♀, der viser Dyret aabent, B ♂, hvor alt er

uforstyrret, a Gat, f Fod, g Gælle, h Hjertekammer, k

Slimkirtel, l Lever, lu Lugteorgan, m Mave, mu

Skalmuskel, n Nyre, n’ dens Aabning ind i Kappehulen,

o Hunnens Kønsaabning, oe Spiserør, p hanligt

Parringsorgan, r i A den lange, oprullede Tungeskede,

r i B Sædrende, s Spytkirtel, sl Sædleder, t Testikel,

æ Æggestok, æl Æggeleder, ö Øje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free