- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snegle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Mængde af Baggællesneglene (de »nøgne«
Havsnegle), mangler et Hus og samtidig
dermed naturligvis Indvoldssækken; denne
Skalløshed er dog ikke noget opr. Forhold, hvad
der dels fremgaar af, at de spæde Unger er
skalbærende, dels af de voksne Dyrs Mangel
paa Symmetri. En saadan følger nemlig nøje
med Uddannelsen af en Skal og indskrænker
sig ingenlunde til, at f. Eks. Indvoldssækken
er skævt oprullet, ell. at Gattet er flyttet bort
fra Midtlinien over til højre Side, men viser
sig tydelig ved, at adskillige ellers parrede
Organer optræder uparrede. I Kappehulen findes
saaledes næsten altid kun eet Lugteorgan
(Osphradium), een Slimkirtel og een Gælle, alle
liggende i venstre Side; svarende hertil har
Hjertet i Reglen kun eet Forkammer; to saadanne
findes alene hos den Gruppe (Diotocardia) af
Forgællesneglene, som enten endnu har to
Gæller ell. maa antages først for forholdsvis
kort Tid siden at have mistet den ene. Hjertet
ligger i et eget Krophulerum, en Hjertepose;
tæt op hertil og i Forbindelse med dennes
Hulrum ligger den ligeledes i Reglen uparrede
Nyre, der munder til venstre for Gattet.
Aandedrættet sker typisk ved Hjælp af Gællen;
hos de paa Land levende Former er dog
denne forsvunden, men til Gengæld optræder et
med et rigt Karnet udstyret Afsnit af
Kappehulens Væg som en »Lunge«; en Mængde af de
»nøgne« Havsnegle mangler ligeledes den ægte
Gælle, hvis Funktion her ofte er overtaget af
visse Partier af den øvrige Hudoverflade
(Gællerosetten hos Doris, Rygpapillerne hos Æolis,
Gællerækken under Kapperanden paa
Legemets Sider hos Pleurophyllidia etc.). Nogle
enkelte Forgællesnegle fra ferskt Vand
(Ampullaria) har Kappehulen delt i to Afsnit, hvoraf
det ene er en Lunge, det andet en Gællehule
med en Gælle. Den stærkt muskuløse Fod er
S.’s vigtigste Bevægelsesorgan; i Reglen er dens
Underside flad og tjener som en Krybesaal;
i Skikkelse af en sammentrykt Svømmefod
findes den hos Kølsneglene; stærkt reduceret er
endelig dens Hovedparti hos Vingesneglene,
hvis Vinger dannes af ejendommelige
Sideflige (Parapodier) fra Foden. S.’s Hoved viser
sig tydelig afsat fra det øvrige Legeme; det
bærer gerne mindst et Par Tentakler samt et
Par Øjne, der, som hos mange Landsnegle,
kan sidde paa indkrængelige Stilke. Øjnenes
Bygning er ret forsk.; simplest er de f. Eks.
hos Albueskæl og Søører, hvor de danner en
fortil aaben Skaal, hvis Bund beklædes dels af
farveløse, dels af mørktfarvede Celler; i Alm.
har Skaalen dog lukket sig til en Blære, i
hvilken alene Bagvæggen indeholder mørkt
pigmenterede Celler; et Glaslegeme eller endog
en Linse kan være uddannet i Blæren. Paa
Hovedets Forende ligger Mundaabningen, som
fører ind i den med 1—3 Kæber væbnede
Mundhule; derpaa følger et muskuløst Parti,
Svælget, der navnlig udmærker sig ved at besidde
den saakaldte Raspetunge (Radula); denne har
sin Plads paa en bevægelig Pude paa Svælgets
nedre Flade og har Form som et Baand,
dannet ved regelmæssig Sammenstilling i Længde-
og Tværrækker af talrige chitinagtige Tænder
af højst forsk. Uddannelse hos de forsk.
Former. Raspen slides ved Brugen stadig fortil,
men nydannes til Gengæld ved den bageste
Ende, der sidder indesluttet i den saakaldte
Radulaskede. I Svælget munder gerne eet ell. to
Par Spytkirtler. Herefter følger Spiserøret, der
stundom kan være forsynet med Blindsække,
dernæst Maven, som ofte er delt i fl. Afsnit,
og hvori den store Fordøjelseskirtel,
»Leveren«, munder; denne er stedse parret anlagt,
ihvorvel ikke sjælden den ene (højre) Halvdel
er forsvunden ell. dog stærkt reduceret. Mave-
og Fordøjelseskirtel samt den derpaa følgende
Tyndtarm finder hos de skalbærende Former
Plads i Indvoldssækken, Endetarmen munder
til højre i Kappehulen. Nervesystemet dannes
af 3 Ganglieknudepar (Hjerne-, Fod- og
Sideganglierne), som ligger fortil omkr. Spiserøret;
de er indbyrdes forbundne ved Nervestrenge.
Sideganglierne udsender bagtil et Par lange
Forbindelsesstrenge til de indbyrdes ligeledes
forbundne Indvoldsgangslier; hos
Forgællesneglene er de sidstnævnte Dele paa en
ejendommelig Maade snoede en halv Omdrejning
omkr. Fordøjelseskanalen, saaledes at højre
Indvoldsganglie kommer til at ligge til venstre
og omvendt, samt Forbindelsesstrengene til
Sideganglierne krydses. Diotocardierne bl.
Forgællesneglene har i St f. Fodknuderne to
parallelle, bagudrettede Nervestammer; de er
rebstigeagtig forbundne ved Tværbroer. Alle S.
besidder Høreblærer, som har Plads tæt ved
Fodganglierne, men faar deres Nerve fra
Hjerneganglierne; særlig smukt udviklede er de
hos Kølsneglene. Forgællesneglene er som Regel
særkønnede, de to andre Afdelinger,
Baggællesnegle og Lungesnegle, derimod tvekønnede.
Kønsorganerne hører til de Organer, der
eventuelt finder Plads i Indvoldssækken; de viser
ikke saa ringe Forskelligheder inden for de
enkelte Grupper; ligeledes kan (f. Eks. hos
Lungesneglene) Tilstedeværelsen af talrige
Kirtler, der er knyttede til Udførselsvei ene, gøre
deres Bygning ret indviklet. Hos S. finder en
Parring Sted; denne er hos de tvekønnede
gensidig, idet de to Dyr paa samme Tid optræder
baade som Hanner og Hunner. Æggene er oftest
af ringe Størrelse og gennemgaar en total
Kløvning; den spæde Unge svømmer frit om i
Vandet ved Hjælp af to store, i Randen stærkt
fimrehaarede Hudflige, det saakaldte Velum;
dog mangler dette Larvestadie ikke sjælden, f.
Eks. hos Lungesneglene, men desuden hos adsk.
Havsnegle. S. udgør en meget varierende og
artrig Gruppe, som i systematisk Henseende
falder i 3 Ordener: Forgællesnegle
(Prosobranchia ell. Ctenobranchia), Baggællesnegle
(Opisthobranchia) og Lungesnegle (Pulmonata).
Disse kan i Korthed karakteriseres paa flg.
Maade: Prosobranchia (s. d.) er særkønnede;
Indvoldsstrengene ligger krydsede,
Forkammeret (og Gællen) har Plads foran
Hjertekammeret; Ungerne er fimrende Larver.
Opisthobranchia (s. d.) er derimod tvekønnede;
Indvoldsstrengene er ikke krydsede;
Forkammeret ligger i Reglen bag ved
Hjertekammeret; Ungen gennemgaar en
Forvandling. Lungesneglene (s. d.) endelig er ligeledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free