- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snellaert, Ferdinand August - Snelle - Snellen, Herman - Snellius, Willebrord - Snellman, Johan Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtekunst i Belgien til Albert’s og Isabella’s Død.
Det udkom i Bruxelles 1838 og prisbelønnedes
af det belg. Akademi.
(A. I.). V. K.

Snelle, Apparat, hvorved Aftrækket paa
Geværer og Pistoler kan indstilles saaledes, at det
letteste Tryk paa Aftrækkeren udløser
Slagfjederen og derved bringer Skuddet til at gaa af.
(E. P.). C. Q.

Snellen [’snæ£ə(n)], Herman, holl.
Øjenlæge (1834—1908), studerede Øjensygdomme hos
Donders og blev 1862 Overlæge og Docent i
Oftalmologi ved »Nederlandsche gasthuis voor
ooglijders« i Utrecht. 1877 blev han Prof. i
Oftalmologi ved Univ. i Utrecht. Han har
skrevet en stor Mængde oftalmologiske Afh.,
deriblandt (sammen med Landolt) Afsnittet om
Funktionsprøver i den store »Hdbch. d.
Augenheilkunde von Gräfe u. Sämisch«. Mest
bekendte er hans Synstavler og Læseprøver
(Optotypi ad visum determinandum).
G. N.

Snellius [holl. ’snæ£iøs], Willebrord,
holl. Matematiker, f. i Leyden 1581, d. 1626, var
Prof. ved sin Fødebys Univ. Hans mat.
Hovedværk Doctrinæ triangulorum canonicæ,
udkommet efter hans Død 1627, behandler
Trigonometrien; han er den, der først har opstillet
Polartrekantens Egenskaber paa en tydelig Maade.
Siden har han beskæftiget sig med
Gradmaaling, Navigation — særlig de loxodrome Kurver
— samt tidligere end nogen anden udtalt
Lysbrydningsloven.
Chr. C.

Snellman [’snælman], Johan Vilhelm,
f. 12. Maj 1806, d. 4. Juli 1881, finsk Filosof,
social Forf. og Statsmand, den kraftigste
Vækker af finsk national Selvbevidsthed. S. var af
finsk Slægt,
men blev født
i Sthlm, hvor
hans Forældre:
Søkaptajn
Kristian Henrik S.
og Maria
Magdalena Röring
boede i en Del
Aar. De
flyttede tilbage til
Hjemlandet
efter Adskillelsen
mellem Sverige
og Finland.
Faderen havde
studeret
Filosofi og
Teologi ved Upsala
Universitet og
blev altid ved at beskæftige sig med
filosofisk-religiøse Problemer, som det var hans
Glæde at drøfte med Sønnen. Denne gik i Skole
i Uleåborg, blev Student i Åbo 1822, tænkte
først paa at blive Præst, men overgik snart til
et rent videnskabeligt Studium. I mange Aar
fordybede han sig i Hegel’s Filosofi, tog
Magistergraden 1831. 1830 havde han sluttet sig til
»Lördagskvållarnes sällskap«, hvor han stod i
nær Forbindelse med Runeberg, Lönnrot, Fr.
Cygnæus og andre unge Mænd, som snart
sammen med ham selv skulde danne det ny Finland.

S. tog Doktorgraden 1835 med en Afhandling
til Forsvar for Hegel’s Filosofi. Allerede som
Student kom han tit i Vanskeligheder, bl. a. fordi
han uforfærdet kritiserede sine Lærere og ofte
optraadte overmodigt paa de unges Vegne. En
langvarig Konflikt ved Univ. vedrørende
disciplinære Forhold tilspidsede sig mere og mere,
og S. kastede sig 1837—38 med sin medfødte
Voldsomhed i denne. Drevet af stærk Idealitet
satte han al sin Energi ind paa som Kurator
for den østerbotniske Studenternation at højne
og forædle de unges Liv og Interesser og i saa
Henseende at opmuntre dem til selvstændigt
Initiativ, samtidig med at han skarpt modsatte
sig Konsistoriums Forsøg paa ved Straffetrusler
at holde især politiske Meningstilkendegivelser
nede. S. vilde holde en Forelæsningsserie om
»den akademiske Friheds virkelige Karakter og
Væsen«, og da dette blev ham nægtet, fordrede
han ved stadig ny Klageskrifter til Konsistorium
Ret dertil, henvisende til sin jus docendi. Ved
samme Tid blev, p. Gr. a. disciplinære Forhold,
den østerbotniske Afdeling imod Studenternes
Ønske delt i to Dele, og S. blev imod sin
udtrykkelige Vilje udnævnt til Kurator for den
ene. Han nægtede at modtage Posten, som han
mente ene og alene skulde tildeles ved
Studenternes fri Valg. Han kom derved til at staa i
en saare vanskelig Situation, som bragte ham
utallige Ubehageligheder. Han opdrog
Studenterne til ved streng Selvtugt at begrænse den
Frihed, som han forlangte for dem, men
indskærpede samtidig, at Lydighed kun gjaldt den
fornuftige Autoritet.

S.’s Sag gik fra Konsistorium til Åbo Hofret,
som dømte ham til Bøder for Ulydighed mod
Foresatte. Medens han ventede paa Udfaldet
og opholdt sig i Ro i Provinsen, beskæftigede
han sig med litterær Virksomhed. Allerede
tidligere havde han udgivet nogle videnskabelige
Skr, som i en tung Form fremstillede det
Hegelske System. Nu forberedte han sig til en
Fremtræden for Offentligheden af en anden
Art. Efteraaret 1839 udgav han i Helsingfors
under Navnet »Spanska Flugan«, Hefte I, en
Samling forskelligartede Artikler: Kritikker af
videnskabelige og litterære Værker, et Blik paa
Tidens Presseforhold o. l., som tilfulde svarede
til den i Titelen angivne Hensigt: som et skarpt
Plaster skulde de udtrække Usundheden af
Samfundet. De flg. Hefter udkom 1840—41,
medens S. opholdt sig i Udlandet, og var af
lgn. Art som det første.

I Sthlm udgav S. 1840 to filosofiske Skr:
»Logik« og »Rättslära«. Han kom dér snart
dels i Samarbejde, dels i Polemik med Sveriges
ledende Mænd paa det litterære Omraade.
Under sin mangesidige Optagethed rugede han
dog dybest i sit Sind paa tunge Tanker ang. sit
Fædrelands Skæbne, som det fremgaar af et
Brev til Vennen Fr. Cygnæus 1840. Han
udkaster deri Retningslinierne for sin fremtidige
Virksomhed og udtaler en streng Dom over
Finlands daværende Forhold: der findes ikke
patriotisk Sind ell. aandeligt Liv i dette Land,
og der er kun eet Middel, som maaske endnu kan
redde det finske Folk fra fuldstændig national
og aandelig Undergang, nemlig det at gøre
Finsk til Dannelsessprog i Finland. (Ved denne
Tid var Svensk eneraadende baade i Skole og
Domsal, og den eneste Vej for en finsktalende

J. V. Snellman.
J. V. Snellman.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free