- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snellman, Johan Vilhelm - Snellod - Snelærke - Snemus - Sneplov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1863 blev S. kaldt ind i Senatet som Chef for
Finanserne. I sin Stilling som
Regeringsmedlem fik han Lejlighed til at gøre sin Indflydelse
gældende hos Alexander II. 1863 udkom paa
hans Foranledigelse det Sprogreskript, som
gjorde Finsk til Landets Statssprog ved Siden
af Svensk. 1865 bragte han den af
Langenskjöld begyndte Møntreform til en heldig
Afslutning. Den store Hungersnød 1867—68 lagde
Beslag paa alle hans Kræfter og Evner ved det
Hjælpearbejde, som af ham sattes i Gang, men
som ikke virkede efter Ønske p. Gr. a.
manglende Forstaaelse og Foretagsomhed inde i
Landet. — Paa sin 75 Aars Fødselsdag 1881
blev S. Genstand for en mægtig Hyldest;
allerede 4. Juli s. A. døde han i sin Sommerbolig
Danskarby i Kyrkslätt. (Litt.: S.’s »Samlade
arbeten« udkom, udg. af E. Nervander,
1892—98. Hovedværket om S. er Th. Rein,
»Johan Vilhelm S.« [2 Dele, Svensk og Finsk
1895—1900, 2. Oplag 1904—05]. Paa Dansk »J.
V. S.« i »Det finske Finland« af Eva
Moltesen
.
Eva M.

Snellod kaldes de letsmeltelige
Loddemetaller, som særlig anvendes til Lodning af
Blikkenslagerartikler. De bestaar af Tin-Blylegeringer,
i Reglen af økonomiske Grunde med saa meget
Bly som muligt, for saa vidt ikke Hensynet til
Sundheden — f. Eks. ved Lodning af Beholdere
til Madvarer — træder hindrende i Vejen
herfor.
Carl J.

Snelærke, d. s. s. Sneværling (Emberiza
nivalis
), se Værlinger.

Snemus, d. s. s. Brud, se Maar.

Sneplov er et Apparat, hvorved en Jernbane,
Gade e. l. kan ryddes for Sne, hurtigere og
billigere, end det kan ske med Haandkraft. I den
simpleste Skikkelse bestaar S. blot af to paa
Højkant stillede Brædder ell. Planker, der er
forbundet med hinanden, saa de danner en Kile,
og Apparatet trækkes af Mennesker ell. Heste.
Til Brug paa Jernbaner er der efterhaanden
fremkommet en Mængde forsk. Konstruktioner.
De kan inddeles i: 1) S., der trækkes af Heste
ell. et Lokomotiv; Konstruktionen er her endnu
nærmest den simple kileformede, og den egner
sig kun for tynde Snelag, især til Rydning af
Banegaarde; en herunder hørende Sneplov,
konstrueret af Ingeniør Marin, er blevet meget
brugt paa de østerr. Statsbaner, Arlbergbanen
m. fl. 2) S., der spændes fast foran paa
Lokomotivet. Den simple Kileform er her forladt,
idet den alt for let medfører, at Lokomotivet
med Ploven kører fast; i Stedet herfor
anvendes en Form, der principielt bestaar af to
Kiler, en nederst og forrest med vandret Æg tæt
over Skinnerne, hvorved Sneen løftes op (og ved
sin Vægt modvirker en mulig Tendens til
Afløbning af Sporet), og en anden med lodret Æg
lidt længere tilbage, hvorved den Snemasse, der
glider op over den første Kile, deles og skubbes
ud til Siderne. I Virkeligheden anvendes dog
sædvanlig en jævnt krummet Overgang fra den
ene Kile til den anden. Da disse S. skal
fastgøres paa Lokomotiverne, bliver de forholdsvis
smaa og billige, saa man kan forsyne alle
Togmaskinerne med dem, og paa mange Baner,
hvor der kun sjælden kan ventes stærkt
Snelæg, gør de god Fyldest. Til denne Type S.
maa man ogsaa henregne de saakaldte
Banerømmerplader eller -skærme (se
Banerømmere og se Lokomotiv,
S. 991), med hvilke blandt andet de
danske Statsbaners Lokomotiver er forsynede.
Det er lodrette, mod Skinnerne
skraatstillede Jernplader, der er fastgjorte paa den
forreste Ende af Rammens Hoveddragere; de
naar ned til mindst 50 mm over Skinnetop, og
Lokomotiverne bliver derved i Stand til uden
Gene at passere Snelag paa 30—40 cm’s Højde.
3) S. som selvstændige Vogne, der skydes frem
af eet ell. flere Lokomotiver. Formen er her
principielt den samme, men Dimensionerne er
større, og ved Benyttelsen maa de føres frem
som særlige Sneplovtog, altsaa ikke i
Forbindelse med de regelmæssige Tog paa Linien.
saadanne større S. er ofte forsynede med
indstillelige Klapper for at kunne rydde til større
Bredde, undertiden ogsaa med bevægelig Æg.
Af saadanne S. ejer de danske Statsbaner
c. 70 Stk., disse deler sig i to Typer, nemlig den
saakaldte »jydske«, henh. »sjællandske« Plov.
Forskellen er væsentligst den, at den
sidstnævnte Plovs Plovflader har en jævn, rundet
Overgang, medens den jydske Plovs øverste
Kileflade støder skarpt mod den nederste
(vandrette) Kileflade. I de senere Aar er der kun
anskaffet »sjællandske« Plove, hvis Konstruktion
skyldes Maskinchef Weien, der i 1880’erne var
ansat ved Statsbanerne paa Sjælland. Af andre
herhenhørende Konstruktioner kan nævnes
Runel Car & Snow Plow Co.’s, U.
S. A., samt Szarbinovski’s Plov,
hvilken sidste udmærker sig ved de særlige
Anordninger, der er truffet for at
undgaa, at Ploven vælter ved skæv Paavirkning
fra ulige svære Snelag ved Banens to Sider
ell. ved Kørsel gennem Sporkurver; dette
opnaas bl. a. ved, at den lodrette Kiles forreste
Del er formet som en lodret drejelig Klap, der
kan indstilles saaledes, at den Snemængde, der
skal kastes ud til hver Side, bliver nogenlunde
ens. Denne Plov kan magte indtil 1,8 m tykke
Snelag, og den vejer 13 Tons. 4) Roterende S.
(Dampsneskovlemaskiner) fremkom omkr. 1880
i Nordamerika, opr. konstruerede af Ingeniør
Jull. S. er en særlig Vogn, hvis Forside
dannes af en Ramme af Staalplader, der trykkes
ind mod Sneen; midt i Rammen ligger en
vandret Aksel, der bærer et med Knive besat Hjul,
som roterer meget hurtig (200 Omdrejninger

Sneplov.
Sneplov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free