- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
840

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sniatyn - Snider-Gevær - Snieders, August og Jan Renier - Snigmord - Snigpatrouille - Snijders - Snille - Snip - Snippen - Snirkel eller Snørkel - Snit - snitdelt - Snitser - Snittebænk - Snittebønner - Snive og Springorm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

venstre Bred af Pruth, har (1921) 10597 Indb.,
Garveri, betydelige Heste- og Kvægmarkeder.
Under Verdenskrigen stod der flere Slag omkr. S.
N. H. J.

Snider-Gevær [’sna^idə-], et af Englænderen
Snider opfundet Bagladesystem, hvorefter man
i de fleste Stater, i Overgangstiden i 1860’erne
forinden den alm. Indførelse af Bagladegeværer
af ny Model, omdannede de ældre
Forladegeværer til Bagladning. S.’s Konstruktion tillod
Bibeholdelsen af de paa Forlade geværerne
værende Laase og udkrævede i det hele taget kun
ringe Ændringer. S. kom dog ikke til at spille
nogen varig Rolle i Staternes Bevæbning, idet
der stadig arbejdedes hen paa mindre Kalibre,
og der desuden klæbede forsk. Ulemper ved
Systemet, som derfor efter nogle Aars Forløb
fortrængtes af mere moderne Geværtyper.
(E. P.). C. Q.

Snieders [’sni.dərs], 1) August, flamsk
Forf., f. 8. Maj 1825 i Nord-Brabant, d. 1894. Af
hans talrige Værker, der alle ere skrevne paa
Flamsk, nævner vi: »Burger deugd, een verhael
uit vroegere dagen« (1848), »Avond en Morgen,
uit het Vlaamsche leven« (Amsterdam 1860), »Job
Jeurick« (Antwerpen 1869), »Vlaamsch leven«
(Antwerpen 1887). Desuden har han skrevet en
Mængde Stridsskrifter og Indlæg til Forsvar for
den flamske Sag og den kat. Kirke.

2) Jan Renier, flamsk Forf., foreg.’s
Broder (1812—88). I sine digteriske Arbejder
behandler han mest Emner af Flanderns Historie,
ell. han skildrer Nutidens Folkeliv. Vi nævner
»Dorpsverhalen« (Antwerpen 1854), »Op de
pijnbank« (1867) og »Het eerekruis«, Lystspil med
Sang i 2 Akter. Hans samlede Værker udkom
1882—87.
(A. J.). V. K.

Snigmord er en i ældre Love forekommende
kvalificeret Form for Manddrab og beskrives i
Christian V’s D. L. 6—9—12 saaledes: »Ligger
Stimand paa Skov ell. i Skjul ell. paa farende
Veje ell. nogen bryder ind i Mands Hus og
Bolig og myrder noget Menneske, da om hand
vorder taget ved Gjerningen, haver hand forbrut
sit Liv og bør at legges paa Stæjle og Hjul og
hans Hovedlod være forfalden til Herskabet og
den Dræbtes Arvinger«. I St f. som her at
lægge Vægten paa den lumske og underfundige
Maade, hvorpaa Drabet forøves, og som har sit
tilsvarende i de ligeledes tidligere specificerede
Manddrabsformer Giftmord, Baghold o. l.,
lægges nu Vægten paa Viljens Fasthed og Styrke i
Gerningsøjeblikket (se nærmere Mord<sp></sp>), til hvis
Konstatering da de i 6—9—12 fremhævede
Momenter vil være af Bet. uden dog at være
afgørende.
A. Gl.

Snigpatrouille [-pa’truljə] er en lille
Patrouille paa et Par Mand, der udsendes for at
gøre Iagttagelser af Fjenden og Terrainet o. l.
(se i øvrigt Patrouille).
E. C.

Snijders [’snæ^idərs], se Snyders.

Snille (sjældnere stavet Snilde),
fremragende Aandsevner, Geni. Ordet er i Dansk laant
fra sv. snille.
V. D.

Snip, se Lød.

Snippen er en Art Naalefisk af Slægten
Tangnaal (Syngnathus).
Ad. J.

Snirkel eller Snørkel (Germanisme af
Sneckerl, lille Snegl), en sneglehusagtig Linie,
en Spiral, i Reglen brugt i nedsættende Bet. om
noget indviklet ell. unødvendigt omstændeligt.
C. A. J.

Snit, se Bogbinderi.

snitdelt (bot.) kaldes et Blad ell. en bladagtig
Plantedel, der er saa stærkt indskaaren, at
Indskæringerne naar helt ind til ell. næsten ind til
Midtnerven. Er Bladet fjernervet, bliver det
fjersnitdelt (fjerdelt); er det haandnervet,
haandsnitdelt (haanddelt).
A. M.

Snitser, Kniv, som tidligere brugtes en Del
af Snedkerne. S. har et kort, bredt, men tyndt
trekantet Blad og et langt, krumt Træskaft, som
under Arbejdet støttes mod Skulderen. S.
bruges til at ridse rene Snit paa tværs af Træet.
(F. W.). D. H. B.

Snittebænk bruges for at støtte et
Arbejdsstykke, der af Tøffelmager, Træskomand,
Hjulmager o. s. v. behandles med Baandkniv. S.
bestaar af en Bænk, gennem hvilken der er
stukket en opretstaaende Vægtstang, som er
drejelig, samt en fast Opstander (se Fig.).
Under Arbejdet trykkes med Foden af den paa
Skrævs over S. siddende Arbejder paa et Traad
paa Vægtstangens nederste Ende, hvorved
Stykket klemmes fast mellem Hovedet paa
Vægtstangens øverste Ende og Opstanderen.
(F. W.). D. H. B.

Snittebænk.
Snittebænk.


Snittebønner, se Bønne.

Snive og Springorm er Betegnelser for
to Former af den samme, allerede i Oldtiden
godt kendte Sygdom (Malleus humidus et
farciminosus
), som navnlig angriber Dyr af
Hesteslægten (egl. Heste, Æsler, Zebraer og deres
Bastarder), men ogsaa kan overføres til de fleste
andre Husdyr og Mennesket; kun Kvæg, Høns,
Husmus og Rotter synes uimodtagelige (immune).

Omkr. Midten af 17. Aarh. blev man
(Solleysel 1664) klar over, at S. maatte være
smitsom, og et Hundrede Aar efter var man i
Frankrig kommet saa vidt, at Afsondring af de
mistænkelige og Nedslagning af de angrebne
Dyr blev tilraadet (bl. a. af Bourgelat,
1764). Slutn. af 18. Aarh. førte de danske
Veterinærer Abildgaard og E. Viborg
det eksperimentelle Bevis for, at S. lader sig
overføre fra Dyr til Dyr, at Smitstoffet navnlig
hæfter ved Vædskerne (det purulente Sekret)
fra S.-Saarene, og at S.-Giften forholdsvis let
ødelægges ved Indtørring og Ophedning (45°).
Saa meget mærkeligere er det da at se,
hvorledes man i Beg. af 19. Aarh. baade i Frankrig
og Tyskland atter begyndte at tvivle om
Sygdommens Smitsomhed, og endnu til over
Midten af Aarhundredet Var det den gængse
Anskuelse mellem disse Landes Veterinærer, at
S. kunde opstaa af sig selv, kunde udvikle sig
af Kværke og lod sig fremkalde ved Indpodning
af Materie (Pus) fra almindelige Saar. Jævnlig
opfattedes S. ogsaa som en Form af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free