- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snive og Springorm - Snjo - Snob - Snobørste - Snoegen - snoet Ved - Snoge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Malleïn« og paaviste, at man ved at indsprøjte
en ganske ringe Mængde (0,50 ccm) af
Præparatet under Huden paa et snivet Dyr som Regel
faar en tydelig »Reaktion«, ɔ: der kommer efter
9—12 Timers Forløb en Temperaturstigning
(paa 1 1/2—2°), som holder sig flere, ikke
sjælden mere end 12 Timer og er ledsaget af
fremtrædende Forstyrrelser i Almenbefindendet
samt en betændelsesagtig Hævelse
(inflammatorisk Ødem) paa Podestedet. Naar Dommen
over Malleïnets Brugbarhed som Diagnostikum
for S. senere er faldet saa forsk. ud, som
Tilfældet er, skyldes dette ganske sikkert
Anvendelsen af mindre gode Præparater. I Danmark
har Malleïnet været benyttet i Kampen mod S.
lige siden dets Fremkomst og med godt
Resultat (Prof. B. Bang).

Foruden den omtalte Malleïnprøve, hvorved
Malleïnet indpodes under Huden (subcutant),
og Reaktionen ytrer sig væsentlig ved
Temperaturstigning, har man senere anvendt andre
Former af Malleïnprøve, saaledes den
conjunctivale, hvorved Malleïnet inddryppes paa Øjets
Bindehinde, og den intrapalpebrale, hvorved
Malleïn indpodes i ell. under Huden paa det
nederste Øjelaag.

Desuden har man i de senere Aar i stadig
stigende Grad anvendt serodiagnostiske
Undersøgelser (Komplementbindings- og
Agglutinationsprøver, s. d.) ved Siden af
Malleïnprøverne i Kampen mod S., og ved denne
samtidige Brug af fl. forsk. diagnostiske Metoder
har man efterhaanden opnaaet en meget
betydelig Sikkerhed i Paavisningen af de latente
Tilfælde af S.

Da det først var blevet alm. anerkendt, at S.
var af smitsom Natur, udviklede der sig hos de
fleste Veterinærer den Forestilling, at
Sygdommen var uhelbredelig og fra det offentliges
Side kun lod sig bekæmpe ved Nedslagning af
alle angrebne Dyr. Saaledes ogsaa i Danmark.
Senere Undersøgelser har imidlertid vist,
at vistnok ikke saa faa langsomt forløbende,
lette Tilfælde helbredes af sig selv. Denne
Kendsgerning har ført til, at man (Nocard)
i Frankrig kun nedslaar Heste med klinisk
paaviselig S. — ikke derimod de Dyr, hos hvilke
S. først aabenbarer sig ved en Malleïnprøve.
Disse sidste afsondres, men bruges for øvrigt
saa længe, de holder sig tilsyneladende raske;
de sprøjtes hver anden Maaned med Malleïn,
og dersom de ved to paa hinanden flg. Prøver
ikke mere reagerer, anses de for helbredede.
At dømme efter de Erfaringer, man hidtil har
høstet i Frankrig, synes det virkelig, som om
man paa denne Maade kan udskille de
godartede, helbredelige Tilfælde fra de
smittefarlige og dødelige, og i Lande, hvor S. har
naaet at faa saa stor Udbredelse, som den har
i Frankrig, er dette selvfølgelig af stor
økonomisk Bet. I Danmark, hvor S. forekommer
forholdsvis sjældent (ikke er stationær), vilde
det derimod være urimeligt at forlade den
hidtil med saa meget Held benyttede
Fremgangsmaade: Nedslagning (mod Erstatning), ikke
blot af Heste med klinisk paaviselig S., men
ogsaa af alle saadanne, som viser Reaktion ved
Malleïnprøven. Se L. Nr 156 af 14. Apr. 1920 om
smits. Sygdomme hos Husdyrene.
(G. S.). F. N.

Siden 1889 kendes intet Tilfælde af S. i
Norge. Iflg. L. af 14. Juli 1894 om
smitsomme Husdyrsygdomme skal enhver Hest, som
efter Dyrlægens Erklæring er angreben af S.,
dræbes; Staten erstatter Halvdelen af det
saaledes nedslagtede Dyrs Værdi i sund Tilstand.
K. F.

Snjo, dansk Sagnkonge; Navnet betyder egl.
Sne (oldn. snær, snjór; Snær enn gamli er en
Sagnskikkelse), men han er i tidlig Tid bleven
omdannet fra en mytisk Kuldehersker (en saa
at sige forhistorisk Fimbulvinter) til en ond og
tyrannisk Hersker i fordums Dage, med Uaar
og med »Ulove«, lovbryderske Handlinger og
Paabud. Herredømmet i Danmark skal han
have faaet af den sv. Konge Adisl, og han mister
det endelig ved at ædes op af Lus paa
Tinghøjen ved Viborg. (Litt.: A. Olrik, »Sakse’s
Oldhistorie« II, S. 261—65; P. Herrmann,
»Die Heldensagen des Sax. Grammaticus« II,
S. 577—83.
(A. O.). H. El.

Snob er et gammelt Ord i Engelsk og kunde
betyde en Skoflikker, Almuesmand,
Skruebrækker, en læg Mand i Modsætning til en lærd o. s.
v., altsaa en ringere ell. mindre anset Mand. I
andre europ. Sprog kom Ordet ind ved
Thackeray’s Bog The book of snobs og bruges nu i
Flæng mere ell. mindre fjernt fra sin opr. Bet.
som Betegnelse for en Person, der tillægger sig
og stræber efter at gøre sig gældende ved
Fortrin, Evner og Egenskaber, som han ikke har.
S. findes i alle Klasser, men i sin moderne Bet.
mest bl. de fornemme og de rige. Thackeray
kalder Kong Georg IV for S., fordi han bildte
sig ind at være Europas første Gentleman, skønt
han ingen Adkomster havde til denne Ære. Man
er uenig om Ordets Oprindelse. Nogle har
antaget, at nob er en Forkortelse af noble, og
Thackeray gætter paa, at det kommer af
pseudo-noble. Brewer (Dictionary of phrase and
fable
) giver flg. Forklaring: I Latin og i Ord
dannede deraf giver se foran Ordet en Bet. af
Adskillelse ell. Modsætning, f. Eks. ducere,
vejlede, seducere, vildlede; ital. calzare, tage Sko
paa, scalzare, tage dem af; se har altsaa samme
Funktion som u i Dansk (villig, uvillig), og S.
er altsaa »ikke Gentleman«. I Virkeligheden er
Ordet sikkert d. s. s. det eng. Dialektord snob
= dansk: Snot, beslægtet med snøfte o. l.
(Bernh. O.). J. O.

Snobørste, d. s. s. Sidemund, se Funaria.

Snoegen kaldes en af de tre store,
tusindaarige Ege, som findes i Jægerspris Nordskov;
Navnet hidrører fra, at Træets Ved er stærkt
snoet, hvilket kan ses deraf, at Furerne i
Barken gaar spiralformet omkr. Stammens Akse.
C. V. P.

snoet Ved er en ofte forekommende uheldig
Egenskab hos adskillige Træarter, og den
bestaar deri, at Vedtaverne, i St f. at ligge
parallelt med Stammens Akse, ligger efter en
Skruelinie uden om Aksen; undertiden giver s. V. sig
til Kende uden paa Barken, men ofte kan man
slet intet se paa denne. Det uheldige ved s. V.
er, at det efter Oparbejdningen kaster sig,
bliver vindskævt.
C. V. P.

Snoge (Colubridæ) udgør ganske vist kun en
af Slangernes 9 Familier, men omfatter ikke
desto mindre over 3/4 af alle kendte Arter. Alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free