- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snoge - Snogebæk - Snogepander - Snogeøgler - Snoghøj - Snohale - Snohaleaber - Snohalebjørn - Snohalepigdyr - Snoilsky, Carl Johan August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brunliggraa, paa Bugen staalgraa; Baghovedet bærer
et Par brune Tegninger, og langs ned ad
Ryggen strækker sig to Dobbeltrækker af
skiftestillede brune Pletter. Størrelsen er ikke særlig
betydelig, næppe over 75 cm. Fra S. saavel som
fra Æskulapsslangen afviger den ved at være
ovovivipar ɔ: Ungerne kryber ud af Æggene,
straks efter at disse er lagte. Glatsnogen er
ingenlunde sjælden paa den skandinaviske Halvø;
i Danmark er den derimod kun fanget nogle faa
Gange. f. Eks. ved Hirtshals (Vendsyssel) og ved
Rørvig (Nordsjælland).
Æskulapsslangen (Coluber longissimus, Laur.) er alene
funden i en enkelt Egn af Danmark, i Sydsjælland, og
nu rimeligvis fuldstændig udryddet der. Ogsaa
dennes Skæl er glatte ell. i hvert Fald kun i
Legemets bageste Del forsynede med en ganske
svag Køl; det voksne Dyr er paa Oversiden
ensformet mørkebrunt, paa Undersiden gulhvidt.
Af Tegninger ses kun nogle mørkere Pletter paa
Baghovedet; derimod besidder Ungerne 4 Rk.
Pletter paa Ryggen. Længden af det største af
de tre kendte danske Stykker er meget anselig,
nemlig 128 cm; dertil er det i Omfang tykkere
end et Haandled. Mere end nogen af de andre
indenlandske Arter skal Æskulapsslangen ynde
at klatre op i Træer ell. paa gl. Huse; sammen
hermed hænger Besiddelsen af den saakaldte
Bugkant ɔ: en Kant, der fremkommer, idet
Bugskinnerne med et skarpt Knæk bøjer sig lidt op
ad Dyrets Side, og som benyttes under
Klatringen. Forekomsten af denne Slange i Danmark
er højst ejendommelig, idet dens
Hovedudbredningsomraade er Egnene N. f. Adriaterhavet og
den overhovedet (i opr. vild Tilstand) ikke
findes nærmere Danmark end i Schlangenbad, nær
Wiesbaden; muligvis er de opbevarede
Eksemplarer at opfatte som de sidste Efterlevere af en
Art, hvis Udbredelse mod N. i sen Tid er bleven
betydelig indskrænket. (Litt.: Boulenger,
Catal. of the Snakes in the Brit. Mus., I—III
[London 1893—96]; Brehm, »Thierleben«, VII
[Leipzig]; Dürigen »Deutschlands Amphibien
und Reptilien« [Magdeburg 1897]; Sarauw,
»Om Danmarks sjældne Slanger«, »Videnskab.
Medd. fra den naturhist. Foren. 1903« [Kbhvn
1903]).
R. H. S.

Snogebæk, Fiskerleje paa Bornholms
Østkyst, c. 4 km S. f. Neksø (Povlsker Sogn,
Sønder Herred). Byen havde 1921 91 Steder med
321 Indb., og der er Toldkontrolsted, Skole,
Forskole og Silderøgerier. En lille Baadehavn (1,5
m dyb) er anlagt 1888—89 — af Hensyn til
Faren ved Tilsanding — som »Ø-Havn«, c. 100 m
fra Land og forbunden med dette ved en Bro.
Ved S. er der Redningsstation, og herfra udgaar
et undersøisk Telegrafkabel til Libau i Letland.
Et Stykke Badestrand, som ejes af Kbhvns
Kommune, benyttes af denne til Ophold for 50—100
Børn i Sommermaanederne.
M. S.

Snogepander (Cypræa moneta og Cannulus),
se Kauri.

Snogeøgler (Scincoidei) benyttes af og til
som en Fællesbetegnelse for adskillige
Firbenformer, der i det ydre viser en ikke ringe
Lighed. De er alle beklædte med glatte, taglagte
Skæl, der enten ligger ordnede i Ringe ell. i
Skraarækker, og som er forbenede. Legemet
har stedse Ten- ell. Valseform, idet Hoved, Krop
og Hale løber fuldstændig i eet. Lemmerne, der
hos mange er normalt udviklede, kan hos andre
reduceres ell. endog falde helt bort (den
nordamerikanske Glasslange Ophisaurus ventralis;
Staalormen); Rester af Skulder- og Bækkenparti
holder sig i saa Fald dog altid. Tungen er kort.
Næsten alle S. opholder sig paa tørre og
sandede Strækninger og fremtræder i
Overensstemmelse hermed i uanselige, graalige, brunlige ell.
gullige Farver. I Nutidens Systematik har
største Delen af de derhen regnede Former fundet
Plads i to forsk. Familier: Anguidæ (se
Staalorme) og Scincidæ (s. d.). (Litt.:
Boulenger, Catal. of the Lizards of the Brit. Mus. [Bd
I—III, London 1885—87]).
R. H. S.

Snoghøj, det sydøstlige Nørrejylland ved den
smalleste Del af Lille Bælt c. 5 km SSV. f.
Fredericia (Erresø Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt),
en tidligere Færgegaard med Overfart til
Middelfart. Efter at Dampfærgeforbindelsen mellem
Fredericia og Strib er kommen i Stand, er
Færgeprivilegiet hævet. Nu er der Anlægsbro (2,5 m
Vand), lille Baadehavn 0,5 m Vand) og
Færgeleje med Overfart for Automobiler og Vogne.
Som Overfartssted fra gl Tid nævnes S., der
fordum hed Snobhøj, oftere i Historien;
saaledes slog General Torstenson det danske
Rytteri her i Jan. 1644, og i Maj s. A. stormede
Anders Bille en Skanse her, som var besat af de
Svenske. Under Christian IV tænkte man en
Tid paa at anlægge en større Befæstning ved
Stedet. Færgegaarden blev ved 1740 skænket af
Kongen til Tordenskjold’s bekendte
Vaabenbroder Kaptajn Peder Grib, hvis Slægt havde den i
henved 100 Aar; derefter ejedes den af den af
Hedebeplantningssagen bekendte Kammerherre
H. C. Riegels, der var Postmester i S. Ved Lov
af 29. Marts 1924 er vedtaget over Bæltet her
at bygge en fast Jernbanebro, som tillige kan
udvikles til alm. Færdselsbro.
(H. W.). M. S.

Snohale, se Hale.

Snohaleaber kaldes Aber, hvis Hale er
omformet til Griberedskab, egnet til at sno om
Grene o. l. Se Sapajuer.
R. Hg.

Snohalebjørn ell. Kinkaju, se
Halvbjørne.

Snohalepigdyr, d. s. s. Træpindsvin,
se Gnaverpindsvin.

Snoilsky [’snåjlsky], Carl Johan
August
, sv. Digter, i. 8. Septbr 1841, d. 19. Maj
1903. S. blev Student i Upsala 1860, tog fire
Aar senere Kanslieksamen, og da han var
adelig, laa den diplomatiske Vej aaben for ham,
han ansattes straks i Udenrigsdepartementet og
blev 1865 ansat ved det sv. Gesandtskab i
Paris, hvor han Aaret efter blev anden Sekretær.
1878 udnævntes han til Kansliraad og gjorde
Tjeneste som Kabinetssekretær efter en Tid at
have indehaft Gesandtskabet i Kbhvn. Men Sorg
i hans Familie bevirkede, at han helt trak sig
tilbage fra den diplomatiske Virksomhed; han
forlod Sverige og opholdt sig særlig i Firenze
og Dresden, saa at hans Ophold i Hjemlandet
var indskrænket til korte Besøg, indtil han 1890
modtog Ansættelse som Overbibliotekar ved
kungl. Bibliothek i Sthlm, hvilket Embede han
beklædte til sin Død.

Som ung Student kom S. til Upsala paa
en Tid, hvor næsten al litterær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free