Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snoilsky, Carl Johan August - Snokronede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktion laa i Dvale; han søgte tillige med nogle
Jævnaldrende at slaa til Lyd for ny Tanker, og
1861 debuterede
han under
Pseudonymet
Sven Trøst
med en
Samling »Små
dikter« og vakte
allerede n. A.
fornyet
Opmærksomhed
ved en
Digtsamling»
Orchidéer«. 1865
udgav han
Samlingen
»Italienska bilder«, og,
da han samlede
sine tidligere
Digte med en
Sonetkreds
»España« i et Bind »Dikter« (1869), blev hans
Navn med eet kendt. Han hengav sig djærvt
til sine Impulser og udnyttede sine Ideer paa
en fuldendt kunstnerisk Maade, i glødende Vers
besynger han sit Lands Skønhed, men med et
Hang til Grubleri, som er ægte svensk. Det var
den sprudlende Friskhed i hans Digte som
»Indledningssången« ell. den trodsige
Frihedshymne »Neros gyllene hus«, der særlig gav
Anledning til at tro, at hans flg. Digtning skulde
blive dithyrambisk; dog antyder Digtet
»Jultankar i Rom«, adskillige Digte i »España« samt
de harmfulde Digte om Kampen mod
Overmagten, »På Polens grav«, »Storken« o. fl., at
hans Digtning nærmer sig en Krise. »Sonetter«
(1871) viser Forandringen tydelig.
Sønderrevethed og Verdenstræthed udtaler sig næsten i
hver Sonet; han sammenligner (»Strandvrak«)
sin Kunst med Gallionsfiguren, som kastes op
paa Land til Legetøj for Børn, og ironiserer i
»Gammelt porslin« over alle Tings
Forgængelighed o. s. fr. De rigtstrømmende Udtryk for
Øjeblikkets Begejstring har givet Plads for
Refleksion og Mistvivl, som forraader Mandens
Syn paa Tidsforhold og Begivenheder.
Der er næppe Tvivl om, at dette Omslag
skyldes baade de personlige Oplevelser og de
Indtryk, han modtog ved som Diplomat at se bag
Kulisserne i de politiske Begivenheder, som var
raadende i 1860’erne og 1870’erne. Dette har
bevirket, at Roserne er falmede og Druerne
ramme, men sine Indtryk gemmer han for
Verden, næppe nok Papiret betror han sine
Tanker. Han studerer sine gl. Bøger og Mønter —
han udgav i »Ett svenskt myntkabinett« (1873)
en Beskrivelse af sin egen Samling — oversatte
en Del Digte, af hvilke han 1876, s. A. som han
indvalgtes i Svenska Akademien, udgav »Goethes
ballader« som selvstændig Bog; men hans
Digtning flød kun sparsomt.
Da han 1881 udgav »Nya dikter«, er Krisen
endt, og disse Digte opfylder alle tidligere givne
Løfter; han synger i samme Tonart som i sine
første Digte, men med inderligere Uddybelse
som i »Svarta svanor«, »Jean Reboul« o. fl. De
tidligere Genrebilleder er dog nu blevne
fortællende Digte, hvori en dyb Refleksion ell. et
Symbol er skjult som i »Edelweis«, »Örkensyn«.
I enkelte Digte fornemmer man hans
Kærlighed til Hjemlandet ell. som i »Palazzo Strozzi«
den genvundne Fred efter Sorgerne, som drev
ham udenlands. Varmest giver denne Følelse
sig til Kende i den Rk. af Digte, som stadig
forøgedes i de flg. Digtsamlinger og til sidst
udgaves selvstændig som »Svenska bilder«
(Godtkøbsudgave 1886, Illustrationsudgave ved
A. Edelfelt 1894). Ingen efter Runeberg har
som S. besunget sv. Historie; men den førstes
trodsige Kraft er hos den sidste afløst af mild
Humanitetsforkyndelse som i »Gamle Kung
Gösta«, hvor Skildringen af den ulykkelige Konge
mildnes ved Folkets dybe Tak, »Kung Erik«,
»Hvita frun«, »En natt i Augsburg« o. fl.
»Svenska bilder« betegner det højeste, S. i det hele
har frembragt, monumentale i deres
Veibygning er de tillige i Indhold dybere end hans
øvrige Digtning. De Digtsamlinger, han senere
udgav, »Dikter, tredje samlingen« (1883),
»Dikter, fjärde samlingen« (1887) og »Dikter, femte
samlingen« (1897) tilføjer intet nyt ud over det,
at hans milde Humanitet her omfatter hele
Menneskeheden. I tredje Samling er dette
klarest udtalt, fordi S. her i højere Grad end
andensteds er kommen i Berøring med
Nutidslivet, men hans Følelser virker ikke saa opr.
som i den patriotiske Digtning. I Digtet »I
porslinsfabriken«, »Från sjuksalen« og »Den
tjenande brodern« findes den mest uskrømtede
Medfølelse for Samfundets Stifbørn, men denne
Følelse er udtalt varmere og friskere af andre
Digtere. I »Poesiens vandring« har S. selv
forklaret sin Digtnings Udvikling — den er ikke
længere glad ved Festernes yppige Glans, den
søger de fattige og ilde stillede for at meddele
Trøst og Husvalelse; saaledes bliver hans
Digtning mere demokratisk, og han glæder sig over
hver demokratisk Tanke, han kan give Udtryk;
derfor dvæler han saa gerne ved den rige
Mands Samvittighedskval, »For sent«, ell. hans
utilfredsstillede Trang til at genopleve og
erstatte det, som ikke kan erstattes, »En
sovereign«. Digte med denne Medfølelse viser,
hvorledes S. fulgte med, hvad der rørte sig i Tiden;
han gik vel ikke foran, men han fulgte de
første med sin Interesse og sin klare
gennemlutrede Kunstform. Hans seneste Leveaar
frembragte kun faa ny Digte, og ingen af disse
vidner om, at ny Kilder er sprungne frem, de
betegner en stadig Tankeuddyben, en korrektere
Formgivning.
1893 blev S. udnævnt til Dr. phil. ved Upsala
Univ., og s. A. afsluttede han Udgivelsen af E.
Sehlstedt’s »Sånger och visor i urval«
(1892—93) og paabegyndte det store Værk »Svenska
historiska plancher«, omfattende Tiden fra 1499
til 1718. S.’s »Ausgewählte Gedichte« udgav A.
Stern 1891. »Samlade dikter« udgaves 1904—05 i
fem Bind med Levnedsskildring af Karl
Warburg. (Litt.: H. Hjärne i Sve. Akad. hdl.
fra 1886, XVIII; H. Lindgreen, »Skalder
och tänkare« [1900]; O. Levertin, »Diktare
och drömmare« [1898] og »Svenska gestaltere«
[1903]; Brandes’ Samlede Værker III; K.
Warburg, »S.« [1905]).
O. Th.
 |
| C. J. A. Snoilsky. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
