- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snorri Sturluson - Snotand - Snotra - Snouck Hurgronje, Christian - Snov - Snovægt - Snowdon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S.’s Liv er »Sturhingasaga«; af den righoldige
Litt. vedrørende S. S. kan nævnes: F.
Jónsson
’s Vita i den store Udg. af »Heimskringla« I
[1777], samt Levnedsskildringer i andre
Udgaver og Overs. af hans Værker; F. Magnusen,
»Udsigt over S. S.’s Liv og Levned« i »Skand.
Litt. Selsk. Skr.«, 19. Bd; G. Storm, »Snorre
Sturlassøns Historieskrivning« [Kbhvn 1873; et
Hovedværk]; J. E. Boesen, »Snorre
Sturlesøn« i »Kulturhist. Personligheder« VIII [Kbhvn
1879], og fremfor alle S. Nordal, »Snorri
Sturluson« [1920], Fr. Paasche, »Snorre
Sturlason og Sturlungerne« [1922], samt alle
litteraturhistoriske Arbejder, senest F. Jónsson’s
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II).
F. J.

Snotand, se Tortula.

Snotra (»den forstandige, tækkelige«), i nord.
Mytologi en Gudinde, der regnes til Frigg’s Følge.

Snouck Hurgronje [’snå^uk-’hy.rkrånjə],
Christian, hollandsk Orientalist, f. 1857,
har navnlig gjort sig kendt ved en Rejse
til Mekka, hvor han i Forklædning som
Muhammedaner tilbragte hele 6 Maaneder.
Resultaterne af denne dristige og omfattende
Række Undersøgelser har han nedlagt i stort
Værk, »Mekka« (Haag 1888—89). Senere
besøgte han de holl. Kolonier i det indiske Hav
og var en Tid Prof. i Batavia, hvorefter han
1907 blev kaldet til Univ. i Leyden. S. H. er en
fremragende Islamforsker og har tillige gjort
sig bemærket som en hvas Polemiker, saaledes
under Verdenskrigen ved hans sønderlemmende
Paavisning af den tysk-tyrkiske Humbug med
Begrebet »den hellige Krig«.
J. Ø.

Snov, se Snau.

Snovægt ell. Drejevægt er et Redskab
til Maaling af yderst smaa Kræfter. Dens
nærmere Indretning afhænger af den Anvendelse,
der gøres af den, men principielt bestaar den
altid af et eller andet System, hvorpaa de
smaa Kræfter kan virke, ophængt i en tynd
Traad. Under Paavirkning af Kræfterne vil
Systemet da dreje sig, og Traaden derved
snoes, og S. kommer først i Ro, naar det
Moment, hvormed Kræfterne søger at dreje
Systemet den ene Vej. er lig det Moment,
hvormed den snoede Traad søger at dreje
Systemet den modsatte Vej. Jo større
Kræfterne er, des mere vil Traaden snoes, og
af Drejningsvinklen kan Kræfterne beregnes,
naar Traadens Snoningsmodstand er kendt;
denne sidste kan findes ved særlige
Svingningsforsøg, hvor Systemet ikke er paavirket
af Kræfterne. — S. er først foreslaaet af
Englænderen Michell (1768) og blev 1798
anvendt af Cavendish til Maaling af
Konstanten i Newtons alm. Tiltrækningslov. Han
benyttede som drejeligt System en meget let,
vandret Stang, der i hver Ende bar en lille
Kugle. Tæt ved disse anbragte han to store
Kugler i en saadan Stilling, at de ved deres
Tiltrækning af S.’s Kugler drejede Stangen. Af
Drejningsvinklen kunde da Tiltrækningskraften
beregnes, og naar saa tillige Kuglernes Masser
og Afstanden mellem deres Centrer, naar S. er
kommen i Ro under Paavirkning af
Tiltrækningen, maales, kan Konstanten i
Tiltrækningsloven beregnes. — Coulomb anvendte 1785
S. til Maaling af den Kraft, hvormed to
ensartet elektriske Kugler frastøder hinanden.
Hans S. var indrettet ganske som den,
Cavendish benyttede; Kuglerne var Ledere, der blev
elektrisk ladede. Coulomb bestemte ogsaa
Frastødningen mellem to ensartede Magnetpoler
ved S.-forsøg. — S.-princippet anvendes i
mange moderne elektriske og magnetiske
Maaleinstrumenter. Af disse skal nævnes
Spejlgalvanometret, hvor det drejelige System som Regel
er en let Ramme, beviklet med Kobbertraad;
Rammen er ophængt mellem Polerne af en
kraftig Magnet, og sendes der da en Strøm
gennem Kobbertraaden, vil Rammen dreje sig p.
Gr. a. den indbyrdes Paavirkning mellem en
elektrisk Strøm og et Magnetfelt. Af andre
Anvendelser kan nævnes
Kvadrantelektrometret. Ogsaa til Maaling af svage magnetiske
Kræfter ved Undersøgelse af para- og
diamagnetiske Stoffer finder S. Anvendelse; det
drejelige System er da en let, vandret Stang, paa
hvis ene Ende noget af det paagældende Stof
anbringes mellem Polerne af en kraftig
Magnet; er det af denne dannede Magnetfelt
inhomogent, vil Stangen drejes, og af
Drejningsvinklen kan Stoffets magnetiske Egenskaber
bestemmes. — Jo længere og jo tyndere
Ophængningstraaden er, desto følsommere er S., d. v.
s. desto svagere Kræfter skal der til for at
dreje den en vis Vinkel. Men samtidig forøges
Apparatets Svingningstid stærkt, saa det kan
blive langsommeligt og ubekvemt at arbejde
med; Traaden vælges derfor aldrig længere og
tyndere end nødvendigt for at opnaa den
ønskede Følsomhed. Traadens Materiale maa
vælges med megen Omhu, idet der maa lægges
den yderste Vægt paa, at dets elastiske
Egenskaber er ganske paalidelige; navnlig bør det
ingen elastiske Eftervirkninger vise. Som Regel
anvendes Traade af Kvarts (der kan forsølves,
hvis de skal være ledende for Elektricitet) ell.
tynde Baand af Fosforbronze. Undertiden
ophænges det drejelige System i to Traade ell.
Baand i en ringe Afstand fra hinanden; dette
kaldes bifilar Ophængning. — S. kan gøres
overordentlig følsom og maa derfor ved alle
Anvendelser beskyttes godt mod
Luftstrømninger og større Temperaturvariationer.
A. W. M.

Snowdon [’sna^udən], Bjergparti i det
nordlige Wales, Carnarvon County. Det er med sine
1085 m den højeste Top i England. S.
opbygges hovedsagelig af kambro-siluriske Skifere,
Sandsten og Porfyrer, som alle er stærkt
foldede (den caledoniske Foldning). S. giver et
udmærket Bevis for den kolossale Erosion, som
det caledoniske Foldesystem har været
underkastet gennem Tiderne. Strukturen i
Bjergarterne viser nemlig, at S.’s Top
(Moel-y-Wyddfa) har været en caledonisk Synklinal. De
haardt sammenpressede Lag i den gl. Dal har
bedre kunnet modstaa Erosionen end de
omgivende Højder. Under Toppen har Istidens
Gletschere udhulet Cirkusdale ell. Botner
(cymbrisk Cwms). S. afgrænses fra sine Omgivelser
af Passer. Klimaet er køligt, fugtigt, Luften
altid taaget. Paa Østsiden er maalt Europas
største Regnmængde, 510 cm aarlig. Siden 1897
Tandhjulsbane fra Llanberis til Toppen.
M. H-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free