- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
849

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snubbekorset - Snudebiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Snubbekorset kaldtes et hist. bekendt Kors,
der i ældre Tid stod paa en Gravhøj
umiddelbart op til den tidligere Hovedlandevej mellem
Kbhvn og Roskilde, paa Vridsløsemagle Mark
i Sengeløse Sogn. Efter en vistnok paalidelig
Tradition var det rejst i Beg. af 13. Aarh. af
en Ætling af Skjalm Hvide, Eskild
Hemmingsen Snubbe, til Minde om hans Hustrus
lykkelige Forløsning paa dette Sted; til dets
Vedligeholdelse henlagde han Afgiften af to
nærliggende Bøndergaarde. Aug. 1815 faldt Korset ned,
hvorefter Stumperne delvis anvendtes til
Bygningsbrug. Dette Kors var dog ikke det opr.,
idet det flere Gange vides at være blevet
fornyet ell. »forbedret«, saaledes 1619, 1645, i
Slutn. af 17. Aarh. og i 1715, ved hvilke
Lejligheder det tillige delvis skiftede Udseende.
Korset bar et Krucifiks; 1654 synes begge Dele at
have været af Træ, og Krucifikset var naglet
paa Korset; 1745 var Materialet Sten og
Krucifikset udhugget i selve Stenen. Aar 1903 er der
paa Højen ved frivillige Bidrag rejst et nyt
Kors, af Granit, med en Krucifiksfigur i fladt
Relief og en længere Indskrift. (Litt.: »Aarb.
f. nord. Oldk.«, 1895 S. 139 ff., »Fra Arkiv og
Museum« II, og »Architekten«, 6. Bd S. 211 ff.).
C. Ngd.

Snudebiller (Curculionidæ), en med
Barkbillerne (Hylesinidæ) nær beslægtet Billefamilie,
tællende et meget stort Antal, c. 20000, Arter.
S. kendes bedst paa, at Hovedet fortil er
forlænget i en ofte sneget lang Snabel eller Snude
(rostrum), paa hvis Spids Munddelene sidder;
Følehornene, der ofte er knæleddede, er
indføjede paa Snudens Sider, snart nær Spidsen,
snart højere oppe. Tarserne er 4-leddede (se
Cryptopentamera). S. indbefatter
overvejende smaa ell. meget smaa Insekter; kun
enkelte meget store Former findes. Farverne er
gennemgaaende mørke, uanselige; en Del har
dog pragtfulde Metalfarver ell. brogede
Tegninger. Larverne er smaa, hvide, fodløse,
temmelig tykke og bøjede i en Bue. S. er alle
Vegetarianere, Æggene lægges paa ell. i de
Plantedele, hvoraf Larven lever. Rostrum anvendes i
mange Tilfælde til at skubbe Ægget ind i
Plantevævet; der er ofte en Del Forskel i Bygningen
paa Rostrum hos Hannen og Hunnen, men
hvilken Rolle dette Organ spiller for S., ved man
i øvrigt kun meget lidt om. S. deles i to
Grupper, rethornede (Orthoceri) med lige Følehorn
uden Skaft, og knæhornede (Gonatoceri). S. er
en saavel i forstlig Henseende som m. H. t.
Land- og Havebruget overordentlig vigtig
Billefamilie, hvoraf mange optræder skadelig i høj
Grad. I det følgende skal de vigtigste Skadedyr
omtales.

Anthonomus, artsrig Slægt; smaa Arter, der
borer Huller i Frugttræernes Blomster og unge
Frugter og derved gør en Del Skade.

Apoderus, Rhynchites, Atelabus, se under
Bladrullere.

Apion, smaa langsnudede Former med
omvendt pæreformet Omrids. Snuden er
overmaade tynd. En Del Arter gør Skade paa
Kløverplanter; Hunnerne bider Hul paa
Kløverblomsterne og lægger deres Æg i disse, Larverne
lever af de unge Frugter, ødelægger altsaa
Frøene og gør derved megen Skade. Andre Arter
lever i Vikkebælge og Kløverstængler.

Sitones lineatus, Bladrandbillen, gør en Del
Skade ved at begnave Bladene af dyrkede
Bælgplanter.

Hylobius abietis, den store brune S., en i
forstlig Henseende meget vigtig Form. Dyret er godt
1 cm langt, mørkebrunt med smaa gule Pletter.
Æggene lægges paa Rødderne af Naalestræstød,
Larverne gnaver sig i Rødderne lange Gange
og er fuldvoksne inden Vinteren; overvintrer
som Larve; forpupper sig om Foraaret. Billen
kommer frem i Juli, overvintrer og forplanter
sig næste Foraar. Generationen er altsaa
2-aarig. Det udviklede Insekt lever af Barken af
Naaletræer; det er dette Ernæringsgnav, der
volder saa megen Skade; Larvegnavet har ingen
Bet. Som Følge af Billens Gnav gaar Planterne
ofte ud ell. svækkes; den hører til
Naaleskovenes allerfarligste Insekter. Stødrydning er det
vigtigste og mest probate Middel mod Angrebet;
Indsamling af Billerne, der lokkes ved frisk
Bark, er ogsaa virksom.

Phyllobius argentatus, en lille aflang S., grøn
med glimrende Metalglans. P. a. er grumme
almindelig paa Bøg om Foraaret; Billen æder
Huller i Bladene og gør en hel Del Skade i
unge Bøgekulturer.

Otiorhynchus Ligustici, Roesnudebillen, lever

Fig. 1. Bladruller (Rhynchites betuleti).
Fig. 1. Bladruller (Rhynchites betuleti).


Fig. 2. Naaletræernes store<bSnudebille (Hylobius<babietis).
Fig. 2. Naaletræernes store

Snudebille (Hylobius

abietis
).


Fig. 3. Naaletræernes<blille Snudebille<b(Pissodes notatus).
Fig. 3. Naaletræernes

lille Snudebille

(Pissodes notatus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free