- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snyders, Franz - Snyltebier - Snyltedyr - Snyltefluer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Fuglenes Fjerbeklædning. Hans Farve er
kraftig, frisk og dog fint stemt, Anordningen af
hans Billeder af den sikreste dekorative
Holdning. En udmærket Prøve paa hans
»Køkkenstykker« er Maleriet »Frugter paa et Bord« i
Kunstmuseet i Kbhvn, hvor smst. ogsaa findes
et andet Billede, »Vildt og Frugter«: i
Gaunø-Saml. »Herskabskøkken«. I de fleste større
Samlinger (ogsaa Sthlm’s Nationalmus.) findes S.
repræsenteret med den Slags Arbejder med
Frugter og dødt Vildt. Særlig fremragende
Eksempler i Berlin, Dresden, München, Kassel,
Bryssel, Amsterdam, London, Petrograd
(Ermitage: de fire Opstillinger af Frugt, Grønsager,
Fisk og Vildt) og især Madrid.
(A. R.). A. Hk.

Snyltebier, se Bier.

Snyltedyr (Parasitter), Dyr, som
opholder sig paa andre Dyr og lever paa
Bekostning af disse. Det er meget vanskeligt skarpt
at afgrænse Begrebet Snylten og Parasitisme.
En Mængde Former, f. Eks. mange Aktinier,
Mosdyr, Rørorme, Muslinger o. a., som tager
fast Ophold paa andre Dyr, f. Eks. Bløddyr,
men som i øvrigt ikke paa nogen Maade faar
deres Føde fra disse, er selvfølgelig ikke S.
Som saadanne kan heller ikke de Dyr
betegnes, der foruden at tage Ophold paa et andet
tillige faar Føden paa en Maade rakt af dette,
f. Eks. Aktinien paa Eremitkrebsens Skal o. a.
Man siger i saa Fald, at man har med
Kommensalister at gøre, og betegner Fænomenet som
Kommensalisme. Nærmere den ægte
Parasitisme er de Former, der sidder nedsænkede i
et andet Dyr, vel er udstyrede med
Fangapparater, men desuden gennem særlige Organer,
der synes at optage Næring fra Værten, er
nøjere knyttede til denne; dette er Tilfældet
med forsk. Rankefødder i Tandhvalers og
Hajers Hud. De ægte Parasitter er dels
temporære, dels stationære. De første tilbringer kun
en Tid af deres Liv paa Værten (Argulus) og
opsøger denne kun for at suge dens Blod ell.
paa anden Vis leve af den; de sidste derimod
opholder sig stadig i (Endoparasitter)
ell. paa (Ektoparasitter, Epizoa)
Værten; en skarp Grænse mellem disse to
Grupper gives i øvrigt ikke. Selv de ægte
Snyltere er ofte kun i en Del af deres Levetid
S. Bremserne er f. Eks. S. kun i Larvestadiet;
mange Krebsdyr er derimod som Larver
fritsvømmende og bliver først Snyltere som
fuldvoksne.

Snyltelivet øver altid en Indflydelse paa
Snylteren, og jo mere inderligt
Afhængighedsforholdet er, des mere omdannes S.
Omdannelserne er næsten altid en Reduktion af
Organismen. Da S. ikke behøver at bevæge sig i hvert
Fald langt for at faa sin Føde, reduceres
Bevægelsesorganerne. Sanseorganerne
indskrænkes ell. falder bort, navnlig er de fleste
Endoparasitter blinde. Er en Leddeling af Legemet
til Stede, gaar denne tabt, og de for Typen
karakteristiske Fangarme ell. Munddele
omdannes. Har Typen bidende Munddele, bliver
de ofte sugende. Ofte udflades tillige Legemet;
Endoparasitterne bliver ofte hvide;
Ektoparasitterne antager hyppig Værtdyrets Farve ell., hvis
det er en Blodsuger, da Blodvædskens Farve.

Samtidig med disse Forandringer foregaar
andre; S. udvikler særlige
Fastheftningsapparater som Sugeskaale ell. Kroge, der holder S.
fast; tillige tiltager i Alm. Frugtbarheden. Det
er et hyppigt Fænomen, at S. ikke tilbringer
hele deres Liv i een og samme Vært; ofte
foretager de regelmæssige Vandringer; Æggene
lægges ell. kommer ind i en Vært, hvor
Larverne klækkes; de ældre Larver vandrer
derpaa over i en helt anden Vært, og hyppig
opnaas Kønsmodenheden først i en tredje.
Undertiden kan S. vel tilendebringe hele deres
Udvikling i eet Dyr, men vel at mærke ikke i
samme Organ, men i forskellige. Snylterne
lever snart af Værtens Hud, et meget stort Antal
af Blodet, andre af Kirtelsekreter, af
Tarmindholdet o. s. v. — S.’s Indflydelse paa
Værterne er meget forsk.; en Del gør ikke synderlig
Skade; andre medfører en alm. Svækkelse af
Organismen, og atter andre ødelægger et
ganske spec. Organ og fremkalder f. Eks.
Sterilitet. Da det selvfølgelig ikke er til Gavn for S.,
at Værten dør, skaanes i talrige Tilfælde
dennes ædleste Organer, og S. lever da væsentlig
af Fedtmasserne; kun i faa Tilfælde er det
Nervesystemet, der angribes. Det er ganske
særlig Hvirveldyrene, der maa tjene som
Værter.

S. optræder i næsten alle Grupper af
Dyreriget; Et meget stort Antal Protozoer særlig
Flagellater og Infusionsdyr er Snyltere, og hele
Afdelinger Gregariner, Coccidier,
Myxosporidier og Sarcosporidier udelukkende, ligesaa
hele Afdelingen Mesozoa. Mellem
Coelenteralerne findes meget faa Snyltere, en Meduse paa
Sneglen Phyllirhoë og Polypodium hydriforme
i Sterletstørens Æg; ogsaa mellem Bløddyrene
findes faa Snyltere (Entoconcha). Vi kender
ingen S. mellem Echinodermerne; faa
Børsteorme er S., derimod et meget stort Antal
Rundorme og Fladorme (tilsammen betegnes
disse som Entozoa); mange Igler er
temporære Snyltere. Et stort Antal Krebsdyr og
talrige Insekter (f. Eks. Epizoa) er Snyltere.
C. W.-L.

Snyltefluer, populær Betegnelse for en Del
Fluer, hvis Larver snylter i andre Dyr.
Herhen hører Tachina, hvis Larver snylter i
Sommerfugle o. a. Insekter, omtr. som
Snyltehvepse. Phora incrassata lever som Larve i
Honningbiens Larver, i hvilke den lægger sine
Æg, eet i hver (»Larvepest«). Ugimyia
sericaria
snylter i jap. Silkeorme, hvor den gør
megen Skade paa Silkeavlen. Fluen lægger
Æggene paa Morbærtræets Blade, og Larverne gaar
med disse ned i Tarmen; derpaa borer de sig
ud og søger ind i Bugnervestrengens Ganglier.
Derpaa borer de sig hen til Larvens
Aandehuller og ernærer sig, indtil de har naaet en
Størrelse af c. 2 cm, af Larvens Fedtlegeme.
Slægten Conops snylter hos Græshopper og
Humler, Volucella hos Humler og Gedehamse. En
Del S. lægger deres Æg i Næsehulen paa
sovende Mennesker. Mest berygtet er den
sydamerikanske Calliphora infesta, der er udbredt fra
Kanada til Buenos Aires; de udklækkede
Larver ødelægger i høj Grad Næse, Svælg og Gane;
Angrebet medfører ofte Døden efter svære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free