- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snylteplanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værtens Overflade ved særlige Hefteorganer
(Fig. 1 og 4), der udvikles som Følge af en
Berøringspirring, naar den støder sammen med
Værten (Cuscuta, Snyltesvampe); i disse
Hefteorganer har Snylteren en fast Basis for sin
Fremtrængen. Under Snylterens videre Vækst
paavirker den Værtplanten dels ved Udskillelse
af Fermenter, der virker opløsende paa
Cellulose, Stivelse o. s. v., dels ved Giftdannelse,
hvorved Værtcellerne dræbes. Hos de lavere
S. sker Næringsoptagelsen gennem hele deres
Overflade ell. særlig gennem de intracellulære
Haustorier; hos de højere Former
tilvejebringes der en meget inderlig Forbindelse mellem
Vært og Snylter, idet Haustoriernes Kar træder
i Forbindelse med Værtens Kar, deres Sivæv
med dennes Sivæv.

Under hele denne Proces forholder
Værtplanten sig ingenlunde passiv; den søger at værne
sig mod Angrebet, f. Eks. ved at indtrængende
Svampehyfer omgives med en Skede af
Cellulose, ell. ved at døde Vævpartier isoleres ved
Korkdannelse; undertiden kan begyndende
Angreb derved standses. Ved mange Angreb af
S. udløses en livlig Regenerationsvirksomhed,
hvorved der dannes Væv og Organer til
Erstatning for de tabte.

De forsk. S. viser en meget forsk. Grad af
Værtbundethed. Nogle (som
Drueskimmel og Kimskimmel) kan optræde paa de mest
forsk. Værtplanter, andre holder sig til visse
Familier ell. Slægter, og atter andre er
bundne til ganske bestemte Arter. I sidste Tilfælde
er Forskellen mellem de forsk. Arter af S. ofte
kun udtalt heri; ydre Egenskaber adskiller
dem ikke (»biologiske Arter«, især hos Rust- og
Meldugsvampe). Endelig skal nævnes, at
enkelte Former skifter mellem forsk. Arter af
Værtplanter (Værtskifte, s. d.). (Litt.:
Pfeffer, »Pflanzenphysiologie«, I, S. 349 ff.;
Warming og Johannsen, »Alm.
Botanik«, 4. Udg., S. 370 fl.; Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 143 ff.; F. Kølpin-Ravn,
»Smitsomme Sygdomme hos
Landbrugsplanterne«, 2. Udg. ved C. Ferdinandsen, 1922,
S. 26—56).
(F. K. R.). C. F.

Fig. 1. I Midten en Gren med Nælde-Silke (Cuscuta<beuropæa). Fra de vorteformede Opsvulmninger<btrænger Haustorier ind i Værtplanten. — Til venstre ses<bForbindelsen mellem Snylteren (Cus) og Værtplanten<b(W) paa et Tværsnit. Haustorierne trænger ind til<bKarstrengenes Veddel (v) og Blødbast (c) og kan<btil Dels skubbe den udenfor liggende Sejbast (s) til<bSide. — Til højre spirende Silkeplanter.
Fig. 1. I Midten en Gren med Nælde-Silke (Cuscuta

europæa
). Fra de vorteformede Opsvulmninger

trænger Haustorier ind i Værtplanten. — Til venstre ses

Forbindelsen mellem Snylteren (Cus) og Værtplanten

(W) paa et Tværsnit. Haustorierne trænger ind til

Karstrengenes Veddel (v) og Blødbast (c) og kan

til Dels skubbe den udenfor liggende Sejbast (s) til

Side. — Til højre spirende Silkeplanter.


Fig. 2. Tre Kimplanter af Gyvelkvæler (Orobanche),<bsiddende paa en Rod (r—r); Stængelspidsen er endnu<bindesluttet af Frøskallen (det mørke Legeme). Paa a<ber Rodenden stærkt opsvulmet, medens det i b er<bKimstængelen, som er stærkt forøget i Omfang og<bsammenvokset med Værtroden; i c ses Birødderne<bbryde frem som kegleformede Udvækster.
Fig. 2. Tre Kimplanter af Gyvelkvæler (Orobanche),

siddende paa en Rod (r—r); Stængelspidsen er endnu

indesluttet af Frøskallen (det mørke Legeme). Paa a

er Rodenden stærkt opsvulmet, medens det i b er

Kimstængelen, som er stærkt forøget i Omfang og

sammenvokset med Værtroden; i c ses Birødderne

bryde frem som kegleformede Udvækster.


Fig. 3. En Hyfe (m) af en<bPeronospora, der snylter<bi Marven af Stængelen<baf Skovmærke (Asperula<bodorata) og forløbende<bmellem Cellerne (z)<bsender grenede Haustorier<bind i disse. (Stærkt<bforstørret).
Fig. 3. En Hyfe (m) af en

Peronospora, der snylter

i Marven af Stængelen

af Skovmærke (Asperula

odorata
) og forløbende

mellem Cellerne (z)

sender grenede Haustorier

ind i disse. (Stærkt

forstørret).


Fig. 4. Sommerspore af<ben Rustsvamp, spirende<bgaa Overhuden af et<blad; Spirehyfen<btrænger ind gennem Spalteaabningen. (Stærkt forstørret).
Fig. 4. Sommerspore af

en Rustsvamp, spirende

gaa Overhuden af et

lad; Spirehyfen

trænger ind gennem Spalteaabningen. (Stærkt forstørret).


Fig. 5. Til venstre Del af Tværsnit af et Bygblad med<bindtrængende Hyfer af Helminthosporium. Til højre<bFladesnit af Overhuden af et Rugblad; en Hyfe vokser<bhen over Spalteaabningen uden at trænge ind gennem<bden, men gennemborer en Cellevæg. (Stærkt forstør.).
Fig. 5. Til venstre Del af Tværsnit af et Bygblad med

indtrængende Hyfer af Helminthosporium. Til højre

Fladesnit af Overhuden af et Rugblad; en Hyfe vokser

hen over Spalteaabningen uden at trænge ind gennem

den, men gennemborer en Cellevæg. (Stærkt forstør.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free