- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
855

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snæppe - Snæppefisk - Snæppefugle - Snæppert - Snærlefamilien - Snærre - Snævringen - Snøre - Snørelever - Snørliv - Snøvlen - So - Soane, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Natten søger den Føden, der bestaar af Orme,
Larver og Snegle, paa fugtig Bund, hvor den
kan bore Næbbet ned. Flugten er hurtig og
behændig, men uregelmæssig, flagermuslignende;
ved Foraarstid har S. som saa mange af dens
Slægtninge en særlig Parringsflugt, hvorunder
den i Skumringen flyver lavt i regelmæssige
Kredse med langsomt Vingeslag, samtidig med
at den udstøder en ejendommelig knurrende og
pibende Lyd. Reden anbringes paa Jorden
under Buske; Æggene lægges ofte i Beg. af Apr.,
er normalt 4 i Tal; de er gullige med graa og
brune Pletter. S.’s Kød anses for en
overordentlig Delikatesse, hvorfor der overalt drives ivrig
Jagt paa den; da dens Udholdenhed kun er
ringe, falder undertiden paa Trækket udmattede
S. ned i Massevis og bliver et let Bytte. S. er
den eneste Art af sin Slægt. (Litt.: Om S. og
Snæppejagt findes righoldig Litteratur; nævnes
kan: E. Diezel, »Die Waldschnepfe«
[Frankfurt a. M. 1839]; Julius Hoffmann, »Die
Waldschnepfe« [Stuttgart 1887]; J. B. Barth
i »Norges Fuglevildt« [Oslo 1881]).
O. H.

Snæppefisk (Centriscidæ) er Benfisk med
to langt bagtil siddende Rygfinner, smaa
bugstillede Bugfinner og en lang rørformet Snude,
i hvis Ende den lille, tandløse Mundaabning
findes. Kroppen stiv, Halen kort, bevægelig.
Havsnæppen (Centriscus scolopax), en
oventil blegrød, nedentil sølvhvid, kun 15 cm
lang Fisk, lever i Middelhavet og de varmere
Dele af Atlanterhavet (indtil det sydlige
England); dens Legeme er temmelig kort og
sammentrykt, og første Straale i den forreste
Rygfinne er lang, savtakket og spids; sit Næb
benytter den til at pille Smaadyr frem med
mellem Alger og Stene. Knivfisken
(Amphisile) er saa stærkt sammentrykt, at den ligner
et Knivsblad, og dens Krop er klædt i et
Benpanser; disse Smaafisk lever i de varme Dele
af det indiske og det stille Ocean.
Ad. J.

Snæppefugle. De egl. Vadefugle
(Charadrildæ) deles i fl. Grupper, hvoraf de to største er
Brokfuglene (Charadriinæ), indeholdende
de mere lavbenede og kortnæbbede Former, og
S. (Scolopacinæ), hvortil hører de mere
højbenede og langnæbbede Slægter som Snæpper
(Scolopax), Bekkasiner (Gallinago), Regnspover
(Numenius), Ryler (Tringa) og Klirer
(Totanus).
O. H.

Snæppert, et Instrument, der benyttes til
Aareladning (s. d.).

Snærlefamilien, se Snerlefamilien.

Snærre, norsk Maure (Galium Tournef.),
Slægt af Krapfamilien (Kransbladedes Gruppe),
en- ell. fleraarige Urter med kransstillede, hele
og smalle (oftest lancetdannede) Blade. De smaa
Blomster sidder i topstillede Kvaste; Bægeret
mangler ell. er meget utydeligt; Kronen er
firdelt, hjulformet og hvid ell. gul; 4 Støvdragere
og 2 Grifler. Delfrugterne er nødagtige og ofte
udstyrede med hagekrummede Haar (se
Frøspredning, Fig. 9 B). Over 200 Arter baade
i den ny og den gamle Verden, omtrent 100 i
Europa. I Danmark findes 9 Arter, i Norge 11.
Et Par af de almindeligste er Burre-S.,
Klenge-M. (G. aparine L.) og Gul S., i Jylland
kaldet Maries Sengehalm, Gul M. (G.
verum
L.). Den første er enaarig og meget ru,
næsten tornet. Blomsterne er hvide og
Delfrugterne (Frakkelus, Præstelus) stærkt
beklædte med Hagebørster; den kan undertiden
være et besværligt Ukrud i Sæden. Gul S. er
fleraarig; Bladene er linie-lancetdannede med
tilbagebøjede Rande og, ligesom Stænglen,
dunhaarede; Blomsterne er gule og Frugterne
jævne. Den vokser især i tørre Egne og varierer
ligesom den foregaaende Art i fl. Henseender.
Alm. S. (G. mollugo L.) er fleraarig med
korte, gullige Udløbere og i Reglen glat.
Bladene er 1-nervede og braadspidsede. De hvide ell.
gulhvide Kroner har butte, braadspidsede Flige.
Delfrugterne er lidt ru, graalige og omtrent af
samme Størrelse som Frøene af den dyrkede
Kællingetand, sammen med hvilke de er
indslæbt i Danmark; Planten (ell. en særlig Form
deraf) optræder derfor i Græsmarker som
Ukrud uden i øvrigt at gøre større Skade.
A. M.

Snævringen, ogsaa kaldet Middelfart Sund,
er den nordlige, bugtede Del af Lille-Bælt fra
Skanseodde til Stenderup Hage. Fra S. gaar
Kolding Fjord mod V. Fænø ligger i den
sydlige Del af S. og deler den i to Løb, nemlig
Hovedløbet mellem Fænø og den jyske Kyst,
hvori den lille Holm Fænø Kalv ligger, og Fænø
Sund mellem Fænø og Fyns Kyst. NV. f. Fænø
ligger Grunden Flessingen med 2 1/2 m Vand.
Strømmen kan i S. løbe med stor Voldsomhed.
Til Vejledning for Sejladsen om Natten findes
fl. Vinkelfyr.
G. F. H.

Snøre, se Fiskeredskaber, S. 153,
Krog, S. 719 og Lystfiskeri, S. 192.

Snørelever, en Forandring af Leverens
Form, fremkaldt ved stærk Snøring (Snørliv,
stramme Livbaand ell. Rem), derfor hyppigere
hos Kvinder end hos Mænd. Det stadige Tryk,
som forøges ved Ribbensrandens Fremspring,
fremkalder Furer i Leveren, undertiden saa
dybe, at Dele af Organet snøres næsten helt af.
Leveren skrumper en Del ind og lider i sin
Ernæring. Desuden kan det forandrede Leje,
Leveren samtidig ofte faar, foraarsage Smerter
og anden Ulempe.
(A. F.). H. I. B.

Snørliv, d. s. s. Korset.

Snøvlen (Rhinolalla apérta) kaldes en Fejl i
Talen, som fremkommer ved, at der anvendes
Næselyd i St f. Mundlyd —, naar man altsaa
»taler gennem Næsen« (se Nasal). Populært
betegnes ofte Udtalen ved f. Eks. adenoïde
Vegetationer som »Snøvlen«, medens det i
Virkeligheden er »lukket« Udtale (Rhinolalia clausa)
med mangelfuld Udtale af Næselydene (m
udtales som b).
J. M.

So, se Svin.

Soane [soun], John, Sir, eng. Arkitekt, f.
i Reading i Berkshire 10. Septbr 1752, d. i
London 20. Jan. 1837; han var Elev af George
Dance og Kunstakademiet og uddannedes
videre i Italien 1777—80. S.’s Hovedværk er Bank
of England
; da han 1788 blev udnævnt til
Bankens Arkitekt, henlaa denne som et Kaos af
Bygninger, og der hengik over 40 Aar, inden
dette Bygværk blev fuldført. Af hans andre
Arbejder kan nævnes en nu nedrevet Retsbygning
ved Westminster og S.’s eget Hus i London,
hvilket han 1833 lod indrette til et offentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free