- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
856

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soane, John - Soap - Soar - Soave - Sobat - Sobel - sober - Sobieski's Skjold - Sobiesky - Sobolevskij, Aleksej Ivanovitsch - Sobral - Sobranje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilgængeligt Museum, der indeholder hans
Samlinger, bl. a. The Smithsons Collection, der
omfatter Tegninger af eng. Bygninger fra
denne Tid og tidligere Perioder. S. udførte et
stort Projekt til en ny Parlamentsbygning, som
ikke kom til Udførelse. Han har skrevet:
Memoirs, Designs in Architecture (1778), Plans
of Buildings executed in the Counties of
Norfolk, Suffolk etc. etc.
(1788) og Designs for
Public and Private Buildings
(1822).
C. B-r.

Soap [så.p] (eng.). Sæbe.

Soar [så.ə], Flod i Mellemengland, 64 km,
udmunder i højre Bred af Trent og er sejlbar
neden for Leicester.
(M. Kr.). M. H-n.

Soave, By i det nordøstlige Italien, Prov.
Verona, ligger 4 km NNV. f. San Bonifacio.
(1911) 6080 Indb. S. omgives endnu af en
middelalderlig Mur med 24 Taarne og har flere
ejendommelige gl. Bygninger.
C. A.

Sobat, det sydligste af Nilens store østlige
Tilløb, opstaar ved Foreningen af to
Kildefloder Baro og Pibor. Baro udspringer
paa Sydvestskraaningen af det abessiniske
Højland paa c. 7° 50′ n. Br. i en Højde af c. 2130
m. Den er i sit øvre Løb en udpræget
Bjergflod med rivende Løb stedvis i canyonlignende
Kløfter og modtager talrige Bjergstrømme fra
Abessiniens Plateau. Ved Gambela træder den
ned i Lavlandet og bliver sejlbar. Pibor har
sine Kilder NV. f. Rudolf-Søen og afvander
det store Sumpdistrikt Ø. f. Nilen, men
modtager ogsaa anselige Tilløb (Akobo, Gelo) fra
Kaffas Højland. Paa 8° 30′ n. Br. og 33° 20’
ø. L. forener den sig med Baro og antager
Navnet S. Denne flyder med nordvestlig
Retning, først gennem en Sumpstrækning, indtil
den 1874 af Gordon anlagte Militærpost Nasser,
senere med skarpere markerede Bredder
gennem en Alluvialslette, indtil den paa 9° 20′
n. Br. løber ud i Nilen. Den er ved Udløbet c.
120 m bred og 6—9 m dyb. Dens mælkefarvede
Vand giver Nilen Navnet Bahr-el-abiad (»den
hvide Nil«). — S. blev først undersøgt af en
ægyptisk Ekspedition 1841; oven for Nassar blev
den i det sidste Tiaar af 19. Aarh. undersøgt
af Italieneren Bottego, Franskmanden
Marchand og Englænderne Wellby, Austin og
Bright. 1902 blev det nedre Løb af Akobo og
Pibor fastsat som Grænse mellem Abessinien og
Anglo-ægyptisk Sudan.
C. A.

Sobel, d. s. s. Zobel, se Maar.

sober (fr. af lat.), ædruelig, beskeden.

Sobieski’s Skjold (Scútum Sobiescianum),
et af Hevel indført mindre Stjernebillede paa
den sydlige Himmel S. f. Ørnen, indeholder
efter Backhouse 27 for det blotte Øje synlige
Stjerner, men da det staar midt i Mælkevejen
desto flere teleskopiske. Herschel anslog
Antallet i dette kun 4 Kvadratgrader dækkende
Stjernebillede til 331000. Af Dobbeltstjerner nævnes
den spektroskopiske, β, der har en Periode af
834 Dage, Radialhastigheden er 22 km mod
Solen. Den tilhører Spektralklassen G0. Bl. de til
Dato (1925) kendte 92 foranderlige Stjerner er
alle, deriblandt 4 af Algoltypen, 12 af δ Cephei
og 1 af β Lyræ Typen, teleskopiske. Kun R
er i Maksimum synlig for det blotte Øje, og
den varierer sin Lysstyrke højst uregelmæssig
i en Periode paa 65 til 75 Dage med en
Radialhastighed af 10 à 11 km/sec. nærmere
studeret af Curtiss. I Maksimum kan
Lysstyrken stige til 4,5, men ofte kun til 5,7. I Minimum
er Stjernen af 6. Størrelse, undertiden af 9.
Størrelse. Af Stjernetaager findes nogle svage;
derimod indeholder S. S. en hel Mængde
Stjernehobe. Af disse nævnes M. 11, opdaget af
Kirch 1681, der er udmaalt visuelt af Lamont
og Helmert, fotograferet og udmaalt af
Stratonov med 861 Stjerner, af Küstner med 686
Stjerner. Barnard har fundet, at to af disse er
foranderlige. Shapley karakteriserer M. 11. som en
aaben og galaktisk Stjernehob af 5 Bueminutter
i Diameter omfattende c. 200 Stjerner, alle
lysstærkere end 14,5 Størrelse i en Afstand
varierende fra 6500 Lysaar (Schouten) til 23000
Lysaar (Shapley) med en Stjerne af 9.
Størrelse af A5 Typen omtr. 1 Bueminut fra
Centrum. Af Stjernerne er 68 af Typen A,
Lysstyrke 11,5—14,2, 9 Kæmper af Typen F5—K2, af
Lysstyrke 11,3—12,0. Af disse Stjerner er der
udledet en Afstand af 8000 Lysaar. Trumpler
har i den sidste Tid studeret denne Stjernehob
meget indgaaende og har fundet en Afstand af
4000 Lysaar. M. 17 har en Afstand af 3600
Lysaar. M. 26 beskriver Herschel som en stor
og særdeles stjernerig Hob med Stjerner fra
12. til 15. Størrelse. M. 24 har c. 40000 Lysaars
Afstand. Roberts, Quénisset, Benoit og
Franklin-Adams har fotograferet fl. af disse Stjernehobe.
J. Fr. S.

Sobiesky [så’bjæski], se Johan Sobiesky.

Sobolevskij [saba’ljefskij], Aleksej
Ivanovitsch
, russ. Sprogforsker, f. 1856 i Moskva,
Prof. i det russ. Sprog først i Kiew, senere
i Petrograd, har udgivet en Rk. Arbejder af
central Bet. for russ. Sprogforskning. Hans
1884 offentliggjorte Doktorafhandling »Ačerki
iz istorije russkago jazyka« var den første
alvorlige Undersøgelse i historisk russisk Dialektologi
og var grundlæggende for Opfattelsen af de gl.
russ. Dialekter og for Studiet af de gl. russ.
Haandskrifter. I sin »Lektsii po istorije
russkago jazyka« (1888, 4. Udg. 1907) gav han den
første sammenlignende Fremstilling af det russ.
Sprogs historiske Udvikling fra somslavisk
Tid til vore Dage, og i »Opyt russkoj
Dialektologii« (1897) gav han et Overblik over hidtil
offentliggjort russ. dialektisk Materiale og
dermed denne Forskning en ny Impuls. Ved Siden
af disse og en Mængde andre værdifulde
sproghistoriske Arbejder har han udgivet en
Standardsamling af russ. Folkeviser: »Velikorusskija
narodnyja pjesni« (1895—1902).
A. K.

Sobral [su’wra£], forhen Januana, By ved
Rio Acaracú i Staten Ceará, Brasilien, ved en
Jernbane forbundet med Havnebyen Camocim.
10000 Indb.
M. V.

Sobranje (bulgarsk), Forsamling, siden 1879
Betegnelse for det nuv. Kongerige Bulgariens
Rigsdag. Denne, der kun udgør eet Kammer,
bestaar af 227 Medlemmer, valgte for 4 Aar ved
alm. mandlig Valgret. I Tilfælde af
Forfatningsforandringer, Tronledighed og andre
overordentlige Tilfælde vælges efter samme Regler en
Stor-S., tællende det dobbelte Antal
Medlemmer. Forholdstalsvalg indførtes 1909.
K. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free