Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 862 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialdemokratiet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gennemførelse af den sociale Revolution, medens det af
Martow førte Mindretal (Menschevikerne)
ønskede Decentralisation til gradvis Samling af
Arbejderne og en jævn fremadskridende
Udvikling. Under og efter Revolutionen 1905
uddybedes Forskellen; medens Menschevikerne
deltog i Dumaernes Lovgivningsarbejde, vilde
Bolschevikerne kun benytte Repræsentationen i
Dumaerne til Demonstrationer. Under Krigen
og Revolutionen udskiltes fra Menschevikerne
under Plechanow en Gruppe »Socialpatrioter«,
der støttede Krigen, medens en anden Gruppe,
»Internationalisterne«, under Martow udskiltes
til venstre; Centrumspartiets Fører var
Axelrod. Efter Martsrevolutionen 1917 deltog saavel
de Socialrevolutionære som Menschevikerne i
Regeringsmagten, og fl. Ministerposter var
besat af Socialdemokrater, bl. a. Kerenski. Men
Bolschevikerne ønskede straks at gennemføre
den sociale Revolution; dette skete under
Menschevikernes Modstand Novbr. s. A.
Bolschevikerne støttedes af en fra de
Socialrevolutionære udskilt Gruppe, Maximalisterne, medens
ogsaa Flertallet af dette Parti var i
Modsætning til Bolschevikerne. Ang. den senere
Udvikling i Rusland, se Kommunisme. Saavel
Menschevikerne (Ruslands socialdemokratiske
Arbejderparti) som de Socialrevolutionære er
tilsluttet 2. Internationale, men under
Sovjetstyret er begge Partiers Styrelse henlagt til
Udlandet.

S.’s Udbredelse i de øvrige europæiske Lande
fremgaar af nedenstaaende Oversigt, hvor det
for de enkelte europ. Lande angives, hvor
mange Stemmer S. (d. v. s. det ell. de Partier,
der er tilsluttet 2. Internationale) har faaet ved
sidste Valg til vedk. Lands 2. Kammer, hvor
stor en Procent dette Stemmetal udgør af
samtlige afgivne Stemmer, hvor mange Mandater 2.
Kammer i alt omfatter, samt hvor mange af
disse Mandater S. har besat.

	1000 Stemmer paa S.		Mandater i 2. Kammer
	ialt	pCt.	ialt	heraf S.
Belgien	821	39,4	187	79
Bulgarien	(90)	—	245	29
Danmark	470	36,6	149	55
England	5552	33,5	615	151
Estland	86	22,0	100	22
Finland	255	28,9	200	60
Frankrig	c. 1700	c. 12	610	106
Holland	706	22,9	100	24
Italien	(423)	(5,0)	(535)	(24)
Letland	242	31,5	100	33
Litauen	102	10,0	78	8
Norge	87	9,0	150	8
Polen	916	—	444	42
Spanien	(50)	—	(400)	(7)
Sverige	726	41,1	230	104
Tschekkoslovakiet	1042	14,6	300	46
Tyskland	7881	26,0	493	131
Ungarn	272	—	245	24
Østerrig	1312	39,6	165	68

I de forenede Stater i Amerika har
S. trods den stærke industrielle Udvikling hidtil
ikke haft blot tilnærmelsesvis samme Bet. som
i de europ. Lande. Der findes et Socialist
Labour Party (1888), et Socialist Party (1897), og
et Farmer Labour Party (1919), men hele
Bevægelsen er endnu i sin Vorden. Desuden findes
to kommunistiske Partier. Den store
Fagorganisation American Federation of Labour (i en lang
Aarrække ledet af Gompers, d. 1923) er nærmest
upolitisk, den anden større Fagorganisation,
Industrial Workers of the World (I. W. W.)
er nærmest syndikalistisk, kun den fra I. W. W.
1908 udtraadte Workers International Industrial
Union (W. I. I. U.) har nogen Forbindelse med
Socialist Labour Party. Forhandlinger 1924
mellem Socialist Party og Fagorganisationerne om
Dannelse af et selvstændigt alm. Arbejderparti
i Samarbejde med Farmerpartiet førte ikke til
noget Resultat. Fagbevægelsen var imod det.
S. i Amerika har hidtil haft vanskeligt ved at
komme frem, bl. a. p. Gr. a. at Arbejderne
hidtil i større Udstrækning end i Europa har
kunnet regne med at blive selvstændige, bl. a. som
Landbrugere, idet der indtil for nylig har
været Jord nok, men ogsaa fordi Indvandringen
indtil i de sidste Aar har betydet saa meget,
og Indvandrerne er kommet fra saa forsk.
Lande og har levet under saa forsk. Forhold, at
det ikke hidtil har været muligt at samle dem
i et enkelt Parti.

S.’s internationale
Organisationer. Ang. 1. Internationale (1864—76) og 2.
Internationales Forhold før Krigen (de siden 1889
afholdte internationale Kongresser) henvises til
Art.: »Internationale«. Krigens Udbrud 1914
opløste alle ordinære internationale Forbindelser
mellem S. i de forsk. Lande; det i Bryssel
oprettede Bureau vedblev dog at bestaa, men
flyttedes midlertidigt til Haag. Under Krigen
afholdtes ingen virkelig international
Konference, et Tilløb hertil var dog
Stockholm-Konferencen Sommeren 1917. Straks efter
Vaabenstilstanden holdtes en international Konference
i Bern Febr 1919 med 26 deltagende Nationer;
man drøftede her navnlig S.’s Krav til de ny
Organisationer: Folkenes Forbund og den
internationale Arbejdsorganisation, en Række
territoriale Krav og S.’s Stilling til
Bolschevismen, hvor det med stort Flertal vedtoges at
erklære, at S. staar »urokkeligt paa
Demokratiets Grund«. Den næste internationale Kongres
holdtes i Luzern Aug. 1919, derefter i Genf
Aug. 1920, hvor det vedtoges at flytte Bureauet
til London.

Foruden disse gamle internationale
Forbindelser knyttedes ogsaa ny. Septbr 1915 afholdtes i
Zimmerwald (Schweiz) en Konference mellem
Socialdemokrater fra forsk. Lande, deriblandt
Frankrig og Tyskland, hvor man navnlig
drøftede Mulighederne for en Aktion mod Krigen;
en lgn., men mere venstrepræget Konference,
afholdtes Apr. 1916 i Kienthal. Denne hidtil løst
organiserede Zimmerwald-Bevægelse
organiseredes, efter at Bolschevikerne 1917 havde faaet
Magten i Rusland, ved Moskwa-Kongressen Marts
1919 i faste Rammer som »Kommunistisk
Internationale« (hyppigst kaldet 3.
Internationale). En Del af de i
Zimmerwald-Konferencen deltagende Socialdemokrater
forblev dog i S. Februar 1921 sluttede en
Del Organisationer, der var udskilt af S., men
dog ikke vilde slutte sig til Kommunisterne, sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>