- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
863

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialdemokratiet - Socialforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen i »Det internationale socialistiske
Arbejdsfællesskab« med Hovedsæde i Wien, alm.
kaldet »Wiener-Internationale« eller p. Gr. a.
deres Stilling mellem 2. og 3. Internationale
»2 1/2 Internationale«. Denne Tredeling af den
internationale politiske Arbejderbevægelse blev
dog ikke af lang Varighed. Efter at det paa en
efter Wiener-Internationales Opfordring i Berlin
Apr. 1922 afholdt Konference, hvori deltog
Repræsentanter fra alle 3 »Internationale«, var
mislykkedes at naa til Enighed om de tre
Organisationers Fællesoptræden, og efter at
Tysklands uafhængige Socialdemofrati i Efteraaret
1922 atter var forenet med det gamle S.,
sammensluttedes ved Samlingskongressen i
Hamburg Maj 1923 2. Internationale og
Wiener-Internationale til een Organisation. Denne
Organisation, i Beg. alm. kaldet 2. Internationale,
hvis officielle Navn er Socialist Arbejder
Internationale S. A. I., der valgte Arthur
Henderson (England) til Præsident, oprettede et
Sekretariat i London (fra 1. Decbr 1925 flyttet
til Zürich), opr. ledet af Tom Shaw (England)
og Fr. Adler (Østerrig), nu kun af sidstn. Der
skal afholdes Kongres med højst 3 Aars
Mellemrum (den anden holdtes i Marseille 1925).
(Litt.: Grünberg, Art. »Sozialdemokratie«
i »Wörterbuch d. Volkw.« [2. Udg. 1907];
Sombart, »Der proletarische Sozialismus« [1924];
Stammhammer, »Bibliographie des
Sozialismus und Kommunismus« [1893—1909];
Histoire socialiste sous la Direction de Jean
Jaurés; Sidney & Beatrice Webb: The history of
trade unionism
[1894]; Kautsky, »Demokrati
ell. Diktatur« [dansk Overs., 1919]; C. E.
Jensen
og Fr. Borgbjerg, »S.’s
Aarhundrede« [2 Bd, 1902—04]; E. Wiinblad og
Alsing Andersen, »Det danske S.’s
Historie 1871—1921« [1921]; de under Art.
»Socialisme« nævnte socialistiske Tidsskrifter,
»Protokollerne« fra de forsk. Landes Partikongresser
og ikke mindst Protokollerne fra S.’s
internationale Kongresser [i de sidste 20 Aar:
Amsterdam (1904), Stuttgart (1907), Kjøbenhavn
(1910), Hamburg (1923), Marseille (1925)]; se
i øvrigt ogsaa den under Art. »Socialisme« og
»Kommunisme« anførte Litt. En udførlig
Litteraturfortegnelse findes i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«, 4. Udg., under Artiklen
»Sozialdemokratie«).
Sv. N.

Socialforsikring er Fællesbetegnelsen for
den Side af Socialpolitikken, der ved Hjælp af
Forsikring mod Følgerne af, at
Arbejdsindtægten svigter, søger at hjælpe de mindre
bemidlede Befolkningsklasser, spec. Arbejderklassen,
til mere betryggende økonomiske Forhold. De
vigtigste Grene af S. er: Alderdoms-,
Arbejdsløshed-, Invaliditets-, Syge- og
Ulykkesforsikring, men ogsaa Forsikring mod Forsørgernes
Død og Mødreforsikring m. fl. hører ind
under S.

S. har det fælles med anden Forsikring, at
den søger at sikre mod økonomiske Tab, og at
Grundlaget er den paa erfaringsmæssige
statistiske Undersøgelser fastslaaede Risiko. Men
da S. kun ganske undtagelsesvis er en ren
Forsikring, idet det Offentlige paa forsk.
Maade og i forsk. Omfang dels organiserer, dels
yder Tilskud til Forsikringen, faar S. dog en
fra den alm. Forsikring ganske forsk.
Karakter.

Naar det Offentlige vil lovgive om et af de
Omraader, der hører ind under S., vil man
først have at træffe Bestemmelse om, hvorvidt
den paagældende Opgave bedst løses ved en
for de enkelte Deltagere vederlagsfri
Forsørgelse ell. ved Forsikring, og i sidste
Tilfælde maa man træffe Bestemmelse om,
hvorvidt denne Forsikring skal være tvungen
ell. frivillig
. Endvidere maa man afgøre,
om den paagældende Lovgivning skal omfatte
hele Befolkningen eller kun visse
Befolkningsklasser
(Arbejderklassen)
og det maa fastslaas, hvem der skal
betale
: De Forsikrede (Arbejderne),
Arbejdsgiverne ell. det Offentlige (Stat, Kommune).

Vælges den frivillige Forsikring, vil det
Offentlige som Regel kunne indskrænke sig til at
kontrolere og støtte de Forsikringskasser, der
findes i Forvejen ell. fremtidig maatte blive
oprettet. Den frivillige Forsikring rummer
betydelige etiske Fordele: De Forsikrede vil, naar
de modtager Forsikringsydelserne, stedse med
Rette have Følelsen af, at de kan takke sig
selv for Hjælpen, og de vil, uanset en offentlig
Støtte, der hyppig vil overstige Præmierne,
have den Følelse, at de har hjulpet sig selv, og
den frivillige Forsikring vil derfor styrke de
Forsikredes Følelse af eget Ansvar og eget
Værd. Dertil kommer, at Administrationen af
den frivillige Forsikring, der ganske overvejende
varetages af de Forsikrede selv, som Regel vil
være billig, da Administrationsposterne i stor
Udstrækning betragtes som Æreshverv, og
Præmierne gaar forholdsvis let ind. Manglerne ved
den frivillige Forsikring er dels, at det
undertiden vil være vanskeligt at faa de i
økonomisk Henseende daarligst stillede med i
Forsikringen, dels at det for de Forsikringsomraader,
hvor Faren for at lide Skade enten er
forholdsvis ringe ell. ligger langt ude i
Fremtiden, overhovedet er næsten umuligt at skaffe
Tilslutning til en frivillig Forsikring. Det er f.
Eks. forholdsvis let at faa Arbejderne til
frivillig at tegne Forsikring mod Sygdom og
Arbejdsløshed, da enhver Arbejder ved, at han
maa regne med at blive syg og med at blive
arbejdsløs; derimod er det yderst vanskeligt
at tegne frivillige Forsikringer mod Invaliditet
og Ulykkestilfælde, fordi Skaden her indtræffer
sjældnere, og den Enkelte derfor ikke regner
med, at den just skal ramme ham, og næsten
umuligt er det at faa Arbejderne til at tegne
en Alderdomsforsikring; her ligger »Faren« saa
fjernt, at der ikke regnes med den, og den
unge vil være tilbøjelig til at haabe, at han til
den Tid ikke trænger til Hjælp. Hvor man
saaledes mener at maatte regne med, at den
frivillige Forsikring ikke vil »naa til Bunds«, ell.
at den vil glippe for det store Flertal af
Befolkningen, vil man være tilbøjelig til at vælge
den tvungne Forsikring, selv om denne ikke
har den frivillige Forsikrings etiske Værdi for
de Forsikrede og som Regel vil blive langt
dyrere at administrere. Endelig kan der blive
Spørgsmaal om i St f. Forsikring at gaa over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free