- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
864

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialforsikring - Socialisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Forsørgelse; Forsørgelsen vil navnlig blive
foretrukket i de Tilfælde, hvor det Offentliges
Tilskud til en Forsikringsordning vilde blive
forholdsvis store; i saa Fald kan man lige saa
godt lade de alm. Skatteydere betale det hele,
og derved spare Samfundet for en særlig
Forsikringsadministration.

I de Tilfælde, hvor Faren for, at
Arbejdsevnen skal gaa tabt — for bestandig eller for
en Tid — i overvejende Grad er afhængig af
Beskæftigelsens Art, vil det være rimeligt at
lade Udgiften ved Forsikringen hvile paa vedk.
Erhverv, d. v. s., at man opkræver Præmien
hos Arbejdsgiveren, der da maa regne med
den som en Produktionsudgift. Denne
Betragtning faar navnlig Bet. for Ulykkesforsikringen,
Erhvervssygdomme og den af disse eventuelt
foraarsagede Invaliditet. For andre
Forsikringsgrene, hvor Risikoen ikke kan siges naturligt
at burde paahvile Erhvervet, vil det være
rimeligt at lade de Forsikrede selv, som de, der i
første Række har Fordel af Forsikringen, bære
en Del af Udgifterne. I Alm. anses det dog for
naturligt ogsaa at lade det Offentlige deltage i
Udgifterne, dels ud fra den Betragtning, at det
Offentlige (Fattigvæsenet og Hjælpekasserne)
ved S. spares for en Del Udgifter, dels ud fra
den Betragtning, at S. er en Fordel for
Samfundet i al Alm.; for øvrigt vil det i de
Tilfælde, hvor Præmierne anses for at blive for
store for de Forsikrede, være en praktisk
Nødvendighed at lade Staten ell. Kommunerne yde
finansiel Støtte.

Spørgsmaalet om, hvilke Befolkningsklasser
S. bør omfatte, har man opr. i Praksis
overvejende løst saaledes, at S. kun gjaldt
Arbejdsklassen, men efterhaanden har man i nogen
Grad udvidet S. til ogsaa at omfatte de
Befolkningsklasser, der i økonomisk Henseende maa
anses for i det væsentlige at være stillet omtr.
som Arbejdere, og man har navnlig bestræbt
sig for, at S. ogsaa kan komme
Funktionærklassen til Gode. Paa Omraader, hvor man har
indført en tvungen Forsikring for Arbejdere,
har man undertiden som Supplement hertil
organiseret en frivillig Forsikring for andre
mindre bemidlede Befolkningsklasser.

Idet der ang. S. i øvrigt henvises til Art.
Alderdoms-, Arbejdsløsheds-,
Invalide-, Syge- og
Ulykkesforsikring
, skal her kun fremhæves, at
Ulykkesforsikringen næsten overalt er gennemført
som tvungen, at Omsorgen for de Gamle enten
er tvungen Forsikring (Sverige, Tyskland) ell.
ordnet som Forsørgelse (Danmark og England),
Sygeforsikringen er frivillig i Danmark og
Sverige, tvungen i England, Norge og Tyskland;
Arbejdsløshedsforsikringen, der endnu er i sin
Beg., er frivillig i Danmark og Norge, tvungen
i England, Invalideforsikringen er som Regel
knyttet enten til Sygekasserne (Danmark og
England) ell. til Alderdomsforsikringen (Sverige
og Tyskland). Arbejdsgiverne bærer som Regel
Udgifterne ved Ulykkesforsikringen, dog ikke
for den første Tid efter Tilskadekomsten, da de
Forsikrede oftest henvises til Sygekasserne,
men Arbejdsgiverne er i Danmark i øvrigt kun
i ringe Grad (Invalideforsikringen og den
ekstraordinære Arbejdsløshed) delagtige i S.’s
Byrder, medens de f. Eks. i England og Tyskland
ogsaa yder Bidrag til Syge- og
Invalideforsikring, i Tyskland tillige til Alderdoms- og i
England tillige til Arbejdsløshedsforsikring.
(Litt.: Foruden de under »Socialpolitik«
anførte Kilder tillige: Zeuthen, »Danmarks
Sociallovgivning« [1923]; Wiesener, »Norges
Sociallovgivning« [1922]; Steincke,
»Fremtidens Forsørgelsesvæsen« [1920]; General
problems of social insurance
[udg. af International
Labour Office
, Genève 1925]; »Danmarks
Sociallovgivning« [hidtil 5 Bd, udg. af
Indenrigsministeriet 1918—23]).
Sv. N.

Socialisering er Ophævelse af den private
Ejendomsret til Produktionsmidler til Fordel
for Samfundet. — Betegnelsen S. har, skønt
Socialisterne gennem Aartier har krævet S. af
Produktionsmidlerne, først vundet alm.
Udbredelse i Sproget efter 1917—18, da S. i Rusland
begyndte. Ved den alm. daglige Brug af Ordet
S. tænker man kun undtagelsesvis paa en
generel S., som den der fandt Sted i Rusland i
Aarene 1918—20. De Socialiseringsforslag, der
navnlig i Tiden 1919—22 udarbejdedes i en Rk.
Lande, drejede sig som oftest kun om S. af
enkelte Grene af Erhvervslivet, navnlig
Kulgruberne og Jernbanedriften.

Formaalet med S. er at erstatte den fri
Konkurrences planløse Produktion, der ledes med
det Formaal at skaffe Kapitalen Udbytte, med
en af de dertil af Samfundet bemyndigede
Organer bestemt planmæssig Produktion, under
hvilken man vil ophæve ell. dog i hvert Fald
mildne de økonomiske og sociale
Modsætninger i Samfundet. Undertiden har man ved Krav
om S. ikke tilsigtet en egl. S., men man har
tænkt det muligt at naa et Skridt i Retning af
S. uden at ophæve den private Ejendomsret,
nemlig ved at lade det offentlige kontrollere
Erhvervslivet, planlægge Produktionen i visse
koncentrerede Industrier, fastsætte
Maksimaludbytte til Kapitalen, indføre Maksimalpriser
e. l. At betegne en saadan Fremgangsmaade
som S. er dog at gøre Socialiseringsbegrebet
ganske udflydende, — den tyske Betegnelse
Planwirtschaft (Planøkonomi) er her langt
mere træffende. Lige saa forvirrende er det at
betegne Produktionsforeninger ell. kooperative
Foretagender som socialiserede Virksomheder;
selv om man ved Oprettelsen af saadanne
Foretagender i mange Henseender tilsigter lgn.
Formaal som ved S., maa det ikke overses, at
Samfundet ikke har nogen Bestemmelsesret over
ell. Kontrol med disse Virksomheder.

I Praksis har en Rk. Virksomheder, der i
særlig Grad er af Bet. for Samfundets Økonomi,
allerede i en Aarrække været socialiserede, her
i Landet saaledes alle de betydelige
Jernbanelinier, hele Postvæsenet og Telegrafvæsenet,
Dele af Telefonvæsenet (alt overtaget af
Staten), Kloak- og Vejvæsen, Vand-, Gas- og
Elektricitetsvæsen, Sporvejsdrift (overtaget af
Kommunerne). Det anerkendes alm. ogsaa af
Ikke-Socialister, at der ved Samfundets Overtagelse
af Bedrifter af Karakter som de ovenn. skaffes
bedre Forhold for Samfundets Økonomi end ved
at lade saadanne Virksomheder drives enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free