- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialisme - Socialist - Socialministeriet - Socialpolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samfundet, der tjener til at opnaa de til enhver Tid
efter alle foreliggende Forhold bedst mulige
økonomiske Kaar for alle, idet det socialistiske
Samfund bliver det endelige Maal. Til denne
Omvurdering inden for S.’s Teorier svarer
Socialdemokratiets ændrede Stilling over for
de i Nutiden foreliggende Samfundsspørgsmaal,
der er underkastet de politiske Partiers
Indflydelse: Socialdemokratiets Politik bliver
Reformpolitikken. (Litt.: De mest betydelige
Forfatteres Hovedværker er anført ovf., og en
Del Litteratur er anført under de forsk.
Biografier af ovenn. Forfattere, hvortil henvises.
Af den overvældende Rigdom, der i øvrigt
findes, kan flg. vigtigere nævnes: Karl Diehl,
»Sozialismus und Kommunismus« i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften« [4. Udg.
1926] med Litteratur angivelser; Sombart,
»Der proletarische Sozialismus« [2 Bd 1924];
Diehl, »Ueber Sozialismus, Kommunismus
and Anarchismus« [1923]; Willbrandt, »Die
Entwicklungslinie des Sozialismus« [1925]; G.
Adler
, »Die Zukunft der sozialen Frage«
[1901]; Anton Menger, »Das Recht auf den
vollen Arbeitsertrag« [1891]; Schäffle, »Die
Quintessenz des Sozialismus« [1875]; Franz
Mehring
, »Aus dem litterarischen Nachlass
von Marx, Engels und Lassalle« [4 Bd, 1902].
Endvidere henvises til Fremstillinger af S. i en
Rk. forsk. nationaløkonomiske Systemværker,
se Litt. under Art. Nationaløkonomi.
Paa Dansk foreligger bl. a. Gustav Bang,
»Den socialistiske Fremtidsstat« [1905];
samme, »Den kapitalistiske Samfundshusholdning«
[1912]; Nina Bang, Zoffmann og
Bramsnæs, »Karl Marx og »Kapitalen«’s
økonomiske System« [1918]; Knud Korst,
»K. Marx og Marxismen« [1924] samt en Rk.
Afhandlinger i »Socialistisk Bibliotek«.
Endvidere maa nævnes de socialistiske Tidsskrifter
i de forsk. Lande, bl. a. »Socialisten« i
Danmark«, »Tiden« i Sverige, New Statesman i
England, »Sozialistische Monatshefte« fra 1897
[opr. Bernstein’s Organ] og »Neue Zeit«,
1883—1923 [Kautsky’s Organ] i Tyskland, La revue
socialiste
, 1885—1912, og L’avenir, fra 1915, i
Frankrig. En udførlig Litteraturfortegnelse
findes i »Handwörterbuch d. Staatswissenschaften«,
4. Udg., under Art. »Sozialdemokratie«).
Sv. N.

Socialist er den, der er Tilhænger af
Socialismens Teori.

Socialministeriet er det Ministerium, der
har som Opgave at forberede og gennemføre de
sociale Love. Et særligt S. blev i Danmark
oprettet 1924 ved Socialdemokratiets
Overtagelse af Regeringsmagten, dets Sager
henhørte tidligere væsentligst under
Indenrigsministeriet, hvorunder stadig sorterer den sociale
Lovgivning, der i særlig Grad er knyttet til den
kommunale Administration (Fattigvæsen,
Hjælpekasser, Aldersrente, Enkebørnsunderstøttelse
og Boligvæsen; under Indenrigsministeriet
hører ogsaa Sundhedsvæsenet, der 1924 flyttedes
fra Justitsministeriet).

I Norge hører, foruden Sager af samme
Art som de under det danske S.
sorterende, ogsaa den sociale
Forsørgelseslovgivning samt Sundheds- og Boligvæsen
under det 1913 oprettede S., i Sverige
yderligere Kommunalvæsen og Socialstatistik.
S. i Finland har et lignende
Arbejdsomraade som det norske S. I Landene uden for
Skandinavien blev der i Slutn. af forrige Aarh.
hyppigt oprettet særlige Arbejdsdepartementer,
hvis Opgave opr. navnlig var af oplysende,
senere tillige af administrativ Karakter. I
England oprettedes 1886 et arbejdsstatistisk
Regeringskontor, Labour Bureau, der efter en
Reorganisation 1893 blev til et særligt
Arbejdsdepartement, Labour Departement, under det
eng. Handelsministerium, Board of Trade. 1916
oprettedes et særligt Arbejdsministerium,
Ministry of Labour, hvorunder den egl.
Arbejderlovgivning, samt Socialstatistikken sorterer.
Desuden findes Ministry of Health, hvorunder
bl. a. hører Sygeforsikring og Sundhedsvæsen,
Fattigvæsen, Aldersrente og Boliglovgivning. I
Tyskland oprettedes 1902 inden for
Kaiserliches statistisches Amt en særlig Afdeling for
Arbejdsstatistik, der udførte det egl. statistiske
Arbejde for det 1892 oprettede raadgivende
Organ: »Kommission für Arbeiterstatistik«. 1918
oprettedes et Reichsarbeitsministerium, der 1922
sammensluttedes med Ministeriet for Handel og
Industri. I Italien oprettedes 1902 under
Handelsministeriet et arbejdsstatistisk Bureau;
1920 fik man et særligt S., men 1923 er der
ligesom i Tyskland dannet et fælles Ministerium
for sociale Sager og Sager vedrørende Industri
og Handel (samt Landbrug). I Frankrig
oprettedes 1891 under Ministeriet for Handel
og Industri m. v. et Office du Travail, og 1906
oprettedes et Ministère du Travail, der navnlig
sammen med Ministère de l’Hygiène etc.
administrerer den sociale Lovgivning. (Litt.:
International Labour Directory 1923 [udg. af
International Labour Office]; Report of the Ministry
of Labour 1923—24
[1925];
»Administrationskommissionens 3. Betænkning [1925]).
Sv. N.

Socialpolitik er efter alm. Sprogbrug den
fælles Betegnelse for de Foranstaltninger, der
ved det offentliges Indgriben søges gennemført
med det Formaal at forbedre de mindre
bemidlede Befolkningsklassers Stilling, navnlig i
økonomisk Henseende (Socialforsikring,
offentlig fastsat Minimalløn m. v.), men S. kan have
og har ikke mindst i de sidste Aar ogsaa
faktisk haft mere almen-sociale Formaal
(Boliglovgivning, Andel i Bedriftsledelsen,
Maksimalarbejdsdag m. v.) og kulturelle Formaal
(Oplysningsarbejde). S. i videre Forstand omfatter
ikke blot Lovgivnings- o. a. offentlige
Foranstaltninger til Gavn for den egl. Arbejdsklasse,
men har ogsaa Hensyn til Funktionærklassen og
den mindre bemidlede Middelstand, enkelte
Grene af Sociallovgivningen omfatter
undertiden endog hele Befolkningen (saaledes
Alderdomsforsikringen i visse Lande). Studiet af de
sociale Forhold blev i sin Tid stærkt fremmet
af »Verein für Sozialpolitik«, der 1872 stiftedes
væsentligst af statsvidenskabelige tyske
Universitetsprofessorer; denne Forenings stadig
fortsatte »Schriften« har vundet Udbredelse og
faaet Bet. for S. ogsaa uden for Tyskland.

Det sociale Spørgsmaal, som det er S.’s
Opgave at løse, er efter den Betydning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free