- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
870

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialpolitik - Socialraadet - Socialreform - Socialstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadig og fik efterhaanden en fastere Karakter
navnlig ved Dannelsen af det internationale
Fagforeningsforbund 1913. Men først 26 Aar
efter Berlinerkonferencen træder Staterne
ved den anden internationale Arbejdskonference
i Bern 1906 igen i socialpolitisk Samarbejde;
ved Konferencen 1906 vedtoges Konventioner
om Forbud mod Kvinders Natarbejde og
Anvendelsen af hvidt Fosfor til
Tændstikfabrikation. 1913 afholdtes den tredie internationale
Konference i Bern, hvor der opstilledes
Konventioner om unge Arbejderes Natarbejde og
om Maksimalarbejdstid for Kvinder og unge
Arbejdere.

Det saaledes paabegyndte internationale
socialpolitiske Samarbejde standsedes af
Verdenskrigen. Men ved Versailles-Traktatens
Kap. 13 fik dette af Krigen afbrudte Samarbejde
et fast Grundlag, der formentlig vil vise sig at
være af stor Bet. Det bestemtes her, at alle de
Stater, der er Medlemmer af Folkenes Forbund,
tillige er Medlemmer af den internationale
Arbejdsorganisation, der dog ogsaa optager
Lande, som ikke er Medlemmer af Folkenes Forbund
(saaledes optoges Tyskland allerede 1919 i den
internationale Arbejdsorganisation).
Organisationens Organer er dels det internationale
Arbejdsbureau i Genève, dels den aarlige
Generalkonference. Arbejdsbureauet styres af 24
Personer, hvoraf 12 repræsenterer Regeringerne, 6
Arbejderne og 6 Arbejdsgiverne;
Styrelsesraadets Opgave er at give de alm. Regler for
Arbejdsbureauets Virksomhed og at forberede
Generalkonferencerne. Paa
Generalkonferencerne er hvert af den internationale
Arbejdsorganisations Medlemmer repræsenteret ved 4
Personer, hvoraf 2 Regeringsrepræsentanter, 1
Arbejder- og 1 Arbejdsgiverrepræsentant; der
stemmes af de enkelte Delegerede, ikke efter
Lande, og der er saaledes intet i Vejen for, at
de 4 Stemmer, et Land raader over, kan
afgives i indbyrdes Modstrid. De Konventioner,
der eventuelt vedtages af Generalkonferencerne
(til Vedtagelse kræves 2/3 Majoritet), skal af de
enkelte Landes Regeringer inden 1 Aar
forelægges for de i vedk. Land kompetente
Myndigheder; først naar disse har givet deres
Samtykke og vedkommende Land derefter
ratificerer Konventionen, er denne bindende for
Landet.

Den første internationale Arbejdskonference
holdtes i Washington 1919, hvor der vedtoges 7
Konventioner, nemlig ang. Indførelse af 8
Timers Arbejdsdag i industrielle Virksomheder,
Arbejdsløshed, Kvinders Arbejde før og efter
Barnefødsel, Kvinders Natarbejde, Lavalder for
Børn, beskæftigede i Industrien, unge
Menneskers Natarbejde i Industrien, Anvendelse af
hvidt Fosfor. Den anden Arbejdskonference
holdtes 1920 i Genua, hvor der vedtoges 3
Konventioner, nemlig ang. Lavalder for Børn,
beskæftigede ved Søfart, Erstatning for
Arbejdsløshed ved Skibbrud, Forhyring. De senere
Konferencer har alle været i Genève, ved den
tredje 1921 vedtoges 7 Konventioner, nemlig
ang. Landarbejderes Organisationsret,
Landarbejderes Ulykkesforsikring, Børnearbejdet i
Landbruget, Anvendelse af Blyhvidt, Lavalder
for unge Menneskers Beskæftigelse som
Kullempere og Fyrbødere, tvungent Lægetilsyn
med Børn og unge Mennesker, beskæftigede til
Søs, ugentlig Hviledag i Industrien. Ved
Konferencerne 1922, 1923 og 1924 vedtoges ikke
nogen Konventioner, hvorimod der 1925
vedtoges 4 Konventioner, nemlig ang. Ligestilling
mellem inden- og udenlandske Arbejdere i
Henseende til Erstatning for Ulykkestilfælde,
Natarbejde i Bagerier, Ulykkesforsikring,
Erstatning for Erhvervssygdomme. Pr 1. Decbr 1925
var Antallet af Ratifikationer af de paa
Konferencerne vedtagne Konventioner i alt 168.
Over for dette forholdsvis ringe Antal
Ratifikationer maa det fremhæves, at selv om en
Konvention ikke er ratificeret, kan Lovgivningen
i de forsk. Lande dog godt i alt væsentlig være
i Overensstemmelse med Konventionen.
Konventionen om 8 Timers Arbejdsdagen er
saaledes kun ratificeret af 9 Lande, men faktisk er
8 Timers Dagen i stor Udstrækning gennemført
ved Lov ell. ved Overenskomst mellem
Arbejdernes og Arbejdsgivernes Organisationer i de
fleste Lande. De vedtagne Konventioner har
ogsaa i stor Udstrækning været Mønster for S.
i de efter Verdenskrigen nyoprettede Stater,
ligesom de har været medvirkende til en
Forbedring af Arbejdernes Forhold i oversøiske
Lande, hvis sociale Lovgivning tidligere stod
langt tilbage, saaledes navnlig Østen og
Sydamerika.

Ang. de i de enkelte Lande gennemførte
socialpolitiske Foranstaltninger henvises til de
paagældende Artikler: Arbejderoverenskomster,
Arbejderundervisning, Arbejdsanvisning,
Arbejdsløshedsforsikring, Arbejdsstridigheders
Bilæggelse, Arbejdstid o. s. v. (Litt.: O. v.
Zwiedineck-Südenhorst
,
»Sozialpolitik« [1911]; H. Herkner, »Die Arbeiterfrage«
[1922]; Josef Stammhammer,
»Bibliographie der Sozial-Politik« [Bd I 1897, Bd II
1912]; E. Abbe, »Sozialpolitische Schriften«
[1921]; C. V. Bramsnæs, »Sociale Problemer
i Nutiden« [Samfundets Skriftserie IV];
Haugen-Johansen, »Den internationale
Arbejdsorganisation« [1924]; Erik Brüel, »Den
internationale Arbejdsorganisations
Kompetence« [Art. i »Socialt Tidsskrift« 1925];
Beretningerne fra de danske Delegationer ved
Arbejdskonferencerne 1919—25. Af Tidsskrifter kan
nævnes: »Archiw für Sozialwissenschaft und
Sozialpolitik«, »Soziale Praxis«, »Zeitschrift für
Sozialwissenschaft«, Labour Gazette,
International Labour Review, »Sociale Meddelelser«
[Norge], »Socialt Tidsskrift«).
Sv. N.

Socialraadet er en i 1919 oprettet
raadgivende Institution under Indenrigsministeriet,
fra 1924 under det i s. A. oprettede
Socialministerium. S. er sammensat af
Repræsentanter for Arbejderne og Arbejdsgiverne, af
Cheferne for de sociale Institutioner under
Socialministeriet (Arbejderforsikringsraadet, Arbejds-
og Fabrikstilsynet m. v.), Formand i S. er
Departementschefen i Socialministeriet.
Sv. N.

Socialreform, se Socialpolitik.

Socialstatistik er den Del af Statistiken,
der fortrinsvis har som Formaal at belyse
sociale Forhold. Grænsen mellem S. og anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free