- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sociologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Henseender er denne Retning lidet gunstig for
S.’s Udvikling, idet der savnes alvorlig
Interesse for det historisk bestemte i Livet.

Frugtbarere paa sociologiske Impulser er
Erfaringsfilosofien. Allerede Francis
Bacon
viser Fordommene stor selvstændig
Interesse og ser i Videnskaben vekslende
Slægtleds stadigt fortsatte Værk. I Frankrig optages
denne Tanke af Descartes, Pascal,
Fontenelle (omkr. 1700), der som de
første peger paa Muligheden af en systematisk
Kulturforskning og antyder dens Opgaver.
Montesquieu studerer forskellige Samfunds
Indretning, som han indser er fremvokset efter
naturlige Love. I øvrigt bevarer det 18. Aarh.
Troen paa en almengyldig, fornuftig Ret, Moral
o. s. v. Men samtidig optager og viderefører
Voltaire, Encyclopædisterne,
yderligst Condillac, Locke’s Erfaringsfilosofi:
medfødte Forestillinger findes ikke; Mennesket
opbygger gennem Sansning (og Tænkning) sin
Idéverden, men der er da heller ingen Grænse
for, hvor vidt det kan naa. Skønt interessen
for de historiske Mellemstationer paa Vejen
frem mod det fornuftstemte Maal fremdeles
er ringe — det hyppigt optrædende »naturlige
Menneske« er en ren Konstruktion — er det
fremdeles denne sidste Retning, der viser sig
sociologisk frugtbar. Tanken om den stadigt
fuldkomnere Videnskab udvikles som antydet
til en alm. »Perfektibilitetslære«,
skarpest formuleret af Fysiokraten Turgot
(1750), der ikke blot betoner Fremskridtets
Afhængighed af de øvrige Samfundsforhold, men
tillige søger at opridse dets Bane: fra religiøs
gennem metafysisk til sand fornuftig Tænkning
grundet paa Erfaring. Samtidig fremhæver
d’Alembert (1751), at Videnskabens
Udvikling beror paa tre Hovedfaktorer: de
betragtede Genstandes Simpelhed ell. Sammensathed
— de forsk. Fags saglige Afhængighed af
hinanden — den Rækkefølge, i hvilken de modnes.
Medens Perfektibilitetslæren saaledes udbygget
allerede foregriber de tre Stadiers Lov, faar
den dels fra Malthus’ og Ricardo’s Økonomi
(»Kampen for Tilværelsen«), dels fra
Holbach (1770) Tilføjelser, der lader os ane en
anden af det flg. Aarh.’s Hovedlærdomme:
Udviklingslæren. Holbach fremhæver nemlig, at
naar en Organisme synes hensigtsmæssig
indrettet, er det, fordi den kun saaledes opfylder
Betingelserne for Liv:
Eksistensbetingelserne er tilstrækkelig Forklaring paa
Organismernes Struktur.

Rousseau foregriber til Dels Reaktionen
mod 18. Aarh. For saa vidt hans
Opdragelseslære kan ses som et stort social-hygiejnisk
Forsøg, er han mere Rationalist end nogen. Men
han har Blik for bestaaende Institutioners
Magt og betoner det Intuitive som lidt
senere Cabanis, Maine de Biran og
Schopenhauer det Ubevidste. Ideologerne
(Cabanis, de Tracy) er allerede bevidste
Positivister, og sammen med Condorcet (d.
1794), der ligesom resumerer 18. Aarh., den
klassiske Positivismes Forløbere. Denne har
dog ogsaa optaget meget fra det begyndende
19. Aarh.’s Reaktion (Bonald, de
Maistre
), der med Voldsomhed benægter
Muligheden af fornuftsbestemte Indgreb i Samfunds-
og Kulturtilstanden, der tværtimod danner et
hist. (og guddommeligt) bestemt Hele. Skønt
fjendtlig over for Forskning og Fornuft er
denne Retnings Syn paa sociale Fænomener
nok saa realistisk som det foreg. Aarh.’s. I
samme Retning virker den romantiske Filosofi
i Tyskland (Schelling, Hegel) og den denne
nærstaaende hist. Retsskole (Savigny).

Saint-Simon’s Skrifter rummer et Væld
af ofte modstridende Ideer, hvortil talrige
senere Systemer kan føres tilbage. Auguste
Comte
samler af Saint-Simon’ske Tanker en
systematisk positiv Filosofi, hvis
Slutsten er den ny Videnskab, Sociologi, der
skal udforske »Menneskeheden« og Lovene for
dens Konstitution (Statik) og Udvikling
(Dynamik) og derfor bygger paa alle andre
Videnskaber. Hovedloven er »de tre Stadiers Lov«
(jfr ovf.), der tillige forklarer den Rækkefølge,
hvori Videnskaberne indtræder i det positive,
d. e. den virkelige Forsknings Stadium —
Sociologien naturligvis sidst. S. muliggør en
rationel Politik, Opdragelse, Kunst, Religion o.
s. v., en Erkendelsens og Handlingens Enhed,
en aandelig Harmoni, der ikke har været kendt
siden Middelalderen. Hos Comte kulminerer
Foreningen af Erfaringsfilosofi og Tro paa
almengyldige Kulturmaal. Et Detailstudium af
den sociale Virkelighed naar Comte slet ikke
til; men han ridser Problemerne op med stor
Skarphed og systematisk Evne og giver derved
baade Grundlag og Impuls til videre
Forskning.

I H. Spencer’s Sociologi forenes
Positivismen med 19. Aarh.’s anden Hovedretning:
Udviklingslæren, der bygger paa
Darwin. Fælles for Spencer og talrige andre
Forfattere (Lilienfeld, Schäffle, Cl.
Wilkens
) er Opfattelsen af Samfundet som
(analogt med) en levende Organisme. Mod den
sociale Darwinisme gaar Krapotkin,
Novicov, Hertwig. Som Hovedmoment for
Samfundenes Bestaaen ell. Udvikling betoner Marx
og Engels de økonomiske Forhold,
Gumplowicz Gruppernes indbyrdes Kamp,
Tarde, Fouillée, Steffen, Giddings,
Simmel, Le Bon, Mc Dougall forsk.
psykiske Faktorer, Littré og Freud det
seksuelle. L. v. Stein, Tönnies,
Steinmetz, Fr. Oppenheimer, Max
Weber
, Eug. Ehrlich, Vierkandt o. m.
fl. har ydet højst forskelligartede Bidrag.

Særlig Bet. for Fremtidens Forskning
tilkommer det Studium af
Samfundsformerne (Stamme, Clan, Familie o. s. v.), der
indledes af Bachofen, Mc. Lennan,
Morgan, C. N. Starcke o. fl., og af de
primitive Folks Religioner, der
snart betragtes »animistisk« (Tylor,
Frazer): som beroende paa de Vildes Opfattelse
af Alt som besjælet — snart »naturistisk«
(Max Müller o. a. indo-germanske
Filologer): som personificerede Udtryk for
Naturmagter. Fra sidstnævnte Skole udgaar den
tyske »Völkerpsychologie« (Steinthal,
Lazarus, Wundt). Erkendelsen af Følelsernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free