- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
876

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sodoma - Sodomi - Sodse Gab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lombardiske og sienesiske Skole, f. i Vercelli
(Savoyen) c. 1477, d. i Siena 1549 (ifølge
Escher: 1551). Efter en syvaarig Læretid hos
Spanzotti i Vercelli kom han i Slutn. af 15.
Aarh. til Milano og modtog her fra Lionardo,
der just var i Færd med sit berømte
Nadverbillede, varige Indtryk, der satte dybe Mærker
i hele B.’s Kunst, særlig i Retning af glødende
Farvegivning og Clairobscuret samt i
Kvindetypen. Ved Aarhundredskiftet kom han til
Siena, hvis Kunst han tilførte nyt, frisk Liv.
Han blev her det meste af sit Liv, men var bl. a.
to Gange i Rom, 1527 i Firenze, derefter atter
nogle Aar i Norditalien, 1539 og 1540 i Volterra
og Pisa. I Siena malede han bl. a. »Kristi
Fødsel« og det storladne »Nedtagelsen fra
Korset«, med den skønne Gruppe: de to Kvinder og
den afmægtige Maria (begge Malerier nu i
Byens Istituto di Belle Arti), samt for det
nærliggende Benediktinerkloster Monte Oliveto (ved
Buoneonvento) den store Freskecyklus (215
Fresker) fra den hellige Benedikts Liv (1505
ff.), hvor Formbehandlingen vel i enkelte
Billeder er strengere og omhyggeligere end ellers
i S.’s Kunst, og hvor S. som saa ofte naar
højt i Enkeltskikkelser (den gribende
korsbærende Kristus, Selvportræt, indsmigrende
Kvindeskikkelser), men hvor det skorter paa
Liv i Fortællingen og Samspillet mellem
Figurer og Rum; her og ofte andetsteds i S.’s
Billeder har man de skønne og ypperlige
Landskabsbaggrunde. Ca. 1507 tog han med A. Chigi
til Rom; han led den Tort, at hans Arbejder
her i Vatikanets Stanza della Segnatura snart
maatte vige for Rafael’s (kun enkelte Rester
med mytologiske Emner paa Loftet); men et
nyt Ophold i Rom skaffede ham fuld
Oprejsning; i Villa Farnesina, i hvis Udsmykning saa
mange ypperlige Kunstnere deltog, skabte han
et af Renaissancens skønneste Arbejder, det
yndefulde »Alexander’s og Roxane’s Bryllup«
(1514), holdt temmelig nøje op til Lukian’s
Tekst, med skælmske »Putti« og herlige
Kvindeskikkelser, samt et tilsvarende, i Komposition
ret overfyldt, Freskobillede, »Dareios’es
Familie og Alexander«, og han blev af Leo X, hvem
han skænkede en »Lukretia«, optagen i
Ridderstanden. Hjemkommen til Siena udførte han bl. a.
Freskerne i San Bernardino’s Oratorium
(»Maria’s Himmelfart«, »S. Franciscus« m. fl., 1518,
senere, 1532, »Maria’s Levned). Fra den sidste
Romrejse udvikler S.’s Kunst sig til store,
meget figurrige, til Tider næsten sammenpressede
Kompositioner, af megen forfinet malerisk
Skønhed og med illuderende Virkning i de
rige Dekorationer og de fyldige, blødt svungne
Landskaber. 1525 skabte han den berømte
Processionsfane med en underskøn
Sebastianskikkelse, »en Apollo fra den kristne Tid« (nu i
Uffizi i Firenze), 1526 et af sine Hovedværker,
de følelsesrige Fresker fra den hellige
Katarina’s Liv (Helgenindens Henrykkelse og
Afmagt) for den hellige Katarina’s Kapel i Siena’s
San Domenico; endvidere smukke
Helgenfigurer (en skøn Sebastian med et næsten
kvindeligt Legeme) i S. Spirito, lignende Skikkelser,
i smuk arkitektonisk Indramning, for Byens
Palazzo pubblico (1529—34). Andre Fresker: de
tidlige, helt lombardiske, nu næsten forsvundne
i S. Anna in creta ved Pienza, de til Siena’s
Istituto (Akademi) overførte Kirkefresker: den
grandiose »Ecce homo«, »Kristus paa
Oliebjerget« og »Kristus i Dødsriget« (hvor han i
Eva’s blødt svungne Skikkelse har givet sin
sensuelt skønne Kunsts fulde Sødme), o. a. m.
Til hans tidligste Staffelibilleder hører »Caritas«,
(Berlin’s Kaiser Friedrich Mus.), »Judith«
(Siena’s Akademi) og »Lucretia« (Hannover’s
Kestner-Mus.). Enkeltfigurer, fra c. 1503—05, til
den nøgne Kvindeskønheds Pris, »Kærligheden
og Kyskheden« (nylig erhvervet til Louvre,
tilskrevet S.); »Nedtagelsen fra Korset« (Siena’s
Akademi, der ogsaa ejer en tidlig »Hellig
Familie«), nogle Madonnabilleder i Gal. i
Bergamo, Torino m. v., »Hellig Familie« (München’s
Pinakotek, c. 1510—13) o. s. fr.

S. naar et Kunstens Højdepunkt i
Enkeltfigurer af fuldendt legemlig Ungdomsskønhed
og vegetativ Ynde, og Farvernes lyse Harmoni
og Liniernes melodiske Rytme kan smelte
sammen til enestaaende Skønhedsværdier, men han
manglede Vingefanget til at mestre den store
Komposition og Energien til Værkets
Gennemførelse. Den anekdotemæssige Kunsthistorie har
haft travlt med at sætte disse Brist i
Forbindelse med Mangler i S.’s Karakter.

Han fremstilles efter Vasari som en flygtig,
ustadig Natur, en usympatetisk, ekscentrisk,
overforfinet og forfængelig, original Nar, hvis
tøjlesløse og sensuelle Temperament bragte ham fra
Livets Overdaadighed ned til en kummerlig
Tilværelse, og med det odiøse Tilnavn »Sodoma«
har man uden sikker Hjemmel tillagt ham
Ekscesser og Laster, der i særlig Grad kaster
Skygge over hans Personlighed. Men aparte
har han i hvert Fald været, hvad bl. a. den
mærkværdige, brogede Skare af alskens Dyr,
han omgav sig med (ogsaa paa Billedet i Monte
Oliveto), Grævlinger, Aber, Marekatte, Egern,
Papegøjer, Ravne, Ponnier etc., tilstrækkelig
vidner om. En Del Billeder med S.’s Navn,
langtfra alle dog sikkert hjemlede, fra »Leda«
(Borghese-Gal. i Rom) til »Abrahams Offer«
(Pisa; med en skøn Isak af næsten
hermafroditisk Tilsyneladelse) har i Forbindelse med flere
af de ovf. anførte Værker af S. bidraget
deres til at overføre de vellystige Drag paa selve
S.’s Skikkelse. (Litt.: L. Bruzza, »G. A.
Bazzi« [1862]; A. Jansen, »Leben und Werke
des Malers G. Bazzi« [Stuttgart, 1870]; J.
Meyer
, »Bazzi« [i »Allg. Künstler-Lex.« III,
1885]; Jacobsen, »S. und das Cinquecento in
Siena« [Strasbourg 1910]; Cust, G. A. Bazzi
hitherto style S.
[London 1906]; Segard,
G. A. Bazzi [Paris 1910]).
A. Hk.

Sodomi er en Benævnelse paa unaturlig
kønslig Omgængelse med Dyr. S. udøves
fortrinsvis af imbecile Personer, som har
vanskeligt ved at skaffe sig normalt Samleje, men let
Adgang til Dyrene. S. vil sjældent være
Udtryk for en særlig pervers Retning af
Kønsdriften i den Forstand, at vedk. foretrækker
Omgængelsen med Dyr for det normale
Samleje med Mennesker.
K. H. K.

Sodse Gab, Smaalands Farvandet, skiller
Falster fra Farø og Bogø og forbinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free