- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
884

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofokles - Sofonisba - Sofron - Sofronister - Sofrosyne - Softa - Sogamoso - Sogdiana - Sogdisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Element i Handlingen gik over til kun at være
et medvirkende (der nævnes ogsaa et
Prosaskrift af S. »Om Koret«); Sammenkædningen af
4 Dramaer til et kunstnerisk Hele (Tetralogi)
opgaves, saaledes at hver Tragedie kom til at
danne en afsluttet Helhed.

Af de 123 Tragedier, S. skal have skrevet, er
der kun bevaret 7, vistnok de bedste, nemlig:
Aias, som handler om den salaminiske Helt, der
var blevet forurettet ved Dommen om, hvem
Achilleus’ Vaaben skulde tilhøre, og i
Fortvivlelse dræbte sig selv; Elektra (Agamemnon’s
Datter, der sammen med Broderen Orestes
tager Hævn for Faderens Mord); Kong Oidipus
(Hovedpersonen i den thebanske Sagnkreds);
Antigone (Oidipus’ Datter, der trodser de
menneskelige Love for at opfylde den hellige Pligt
at begrave sin faldne Broder);
Trachinierinderne, som handler om Herakles’ Død; Filoktetes;
Oidipus i Kolonos, der skildrer den ulykkelige
Konges Livsslutning og indeholder en berømt
Lovprisning af det attiske Lands Skønhed. —
Disse Dramaers Skønhed og Værdi beror først
og fremmest paa, at de viser de forsk.
digteriske Egenskaber og Fortrin i fyldig og ligelig
Udvikling. Kompositionen er last og solid, saa
at Hovedhandlingen ikke tabes af Syne, men
stadig er klar og levende. Karaktererne er
skarpt og tydeligt tegnede, om end en vis
Tilbøjelighed til Generalisation, som vi kender fra
den samtidige Portrætkunst, gør, at de ikke er
individualiserede i moderne Forstand; især har
S. været heldig til at opstille
Karaktermodsætninger (Antigone og Ismene, Elektra og
Chrysothemis). Sproget holder en Middelvej: det
har ikke noget af Aischylos’ Svulst, men
synker heller ikke ned til Euripides’ Jævnhed.
Hvad endelig Kernen angaar, Tankerne og
Indholdet, da finder vi ganske vist hos S. hverken
Aischylos’ dybe Etos ell. Euripides’ vilde Patos;
men hans Dramaer bæres af fin Intelligens og
en sund og rig menneskelig Følelse, som i
Forening med deres fuldendte Form gør dem til
de skønneste Eksempler paa den af Hellenerne
selv saa eftertragtede Harinoni. — Foruden de
nævnte 7 Tragedier er der i den nyeste Tid
paa en ægypt. Papyrus fundet omtr. 2/3 af et
Satyrdrama med Titlen: »Sporhundene« (udg.
af Hunt, Oxford 1912; oversat af Wilamowitz,
Leipzig 1913).

Hovedudgaver: Wunder (2 Bd, 4.—5. Udg.,
1847—79), Dindorf (8 Bd, 3. Opl., Oxford 1860,
ogsaa i Poetæ scenici Græci, 6. Udg., Leipzig
1914), Jebb (Cambridge 1881—96, 7 Bd), Nauck
(Berlin 1868), Bergk (Leipzig 1868) med
Forklaringer af Wecklein (7 Bd, München 1880—96). —
Udgaver af enkelte Stykker: »Aias« ved Lobeck
(3. Udg., Berlin 1866), »Antigone« ved Böckh
(med Overs., ny Udg. Leipzig 1884) og Meineke
(Berlin 1861), »Kong Oidipus« ved Elmsley
(Cambridge 1811, Leipzig 1821), van Herwerden
(Utrecht 1866) og Ritter (Leipzig 1870), »Oidipus
i Kolonos« ved Elmsley (Oxford 1823, Leipzig
1824) og Meineke (Berlin 1864), »Philoktetes«
ved Buttmann (Berlin 1822), Cavallin (Lund
1875) og Tournier (Paris 1877), »Elektra« ved
Jahn (3. Opl. ved Michaelis, Bonn 1882) og
Kaibel (Leipzig 1911), »Trachinierinderne« ved
Blaydes (Jena 1872). — Fragmenterne er udg.
af Nauck i Fragmentet tragicorum Græcorum
(2. Udg., Leipzig 1889), Scholierne af Elmsley
& Dindorf (3. Opl., Oxford 1860) og
Papageorgios (Leipzig 1888). — Lexicon Sophocleum
ved Ellendt (2 Bd, 2. Opl. ved Genthe, Berlin
1872). — Oversat paa Tysk bl. a. af Donner
(10. Udg., Leipzig 1882), »Kong Oidipus« af von
Wilamowitz-Möllendorff (Berl. 1899); paa Dansk
af Dorph (Kbhvn 1878), »Elektra« af Siersted
(smst. 1884), »Antigone« af Th. Lange (smst 1894)
og N. Møller (smst. 1894); paa Norsk af Gjertsen
og Torp. Til »Antigone« og »Kong Oidipus« har
Mendelssohn-Bartholdy sat Musik. (Litt.:
Schöll, »S., sein Leben und Wirken« [2. Udg.
Prag 1870]; Patin, Études sur les tragiques
grecs
[2 Bd, 5. Udg., Paris 1877]; Allègre,
Sophocle [Lyon 1906]; Tycho von
Wilamowitz
, »Die dramatische Technik des S.«
[Berlin 1917]).
K. H.

Sofonisba, Datter af den karthagiske
Hærfører Hasdrubal, Gisgon’s Søn, var forlovet med
den numidiske Konge Masinissa, men tog Gift,
da et Ægteskab ikke kunde realiseres af
politiske Grunde.
H. H. R.

Sofron, gr. Digter, levede i Syrakus i 5.
Aarh. f. Kr. Han forfattede Mimer (s. d.) i
dorisk Dialekt, som vandt stor Berømmelse.
Platon skal have sat stor Pris paa dem. De er nu
alle tabte, og kun gennem mere ell. mindre
beslægtede Efterligninger af andre Digtere kan vi
gøre os nogen Forestilling om dem.
H. H. R.

Sofronister (gr.) kaldtes i Oldtidens Athen
10 aarlig valgte Embedsmænd, som havde Tilsyn
med Efeberne.
H. H. R.

Sofrosyne (gr.), en af de af de gr.
Filosoffer opstillede Kardinaldyder: Besindighed,
Selvbeherskelse, Sædelighed.
H. H. R.

Softa (pers., egl. sochta, ɔ: opflammet)
er i Tyrkiet Betegnelsen for den yngre Teolog
og derefter for Student overhovedet. S., der i
de senere Aar hyppig har tilhørt det
ungtyrkiske Parti, har derved ofte spillet en Rolle i
Tyrkiets indre, politiske Historie.
J. Ø.

Sogamoso [såga’måså], Rio S., Biflod til
Rio Magdalena i Colombia. Ved dens Bred
ligger i Øst-Cordilleren (2506 m o. H.) den lille
By S., som i Fortiden var Hovedstad for en
Chibcha Stat, der styredes af en Ypperstepræst,
Cogamuxi, fra hvem Byen har faaet sit Navn.
M. V.

Sogdiana, den nordøstligste Provins af det
gamle pers. Rige, omfattende det nuv. Khanat
Buchara samt den mellem dette og Floden
Sirdarja (Jaxartes) liggende Del af Turkestan. Til
Provinsens vigtigste Byer hørte Hovedstaden
Marakanda, det nuv. Samarkand, og
Kyreskhata. S.’s Beboere tilhørte den iranske
Folkestamme. De gjorde kraftig Modstand mod
Alexander den Store, der brugte fl. Aar til at
besejre Landet.
A. C.

Sogdisk, iransk Sprog, der i Oldtid og
ældre Middelalder taltes i Sogdiana.
Udgravninger i kin. Turkestan i de sidste Aartier har
bragt en Mængde Fragmenter af s. Tekster
frem for Dagen, baade buddhistiske,
manikæiske og kristne (Brudstykker af Overs. af
Ny Test.). Det har vist sig, at S. var et i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free