- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
885

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogdisk - Soggetto - Soghum Kala - Soglio - Sogn - Sogn (Politidistrikt) - Sogndal (Ladested)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralasien stærkt udbredt Handels- og
Litteratursprog, gennem hvilket iranske og indiske
Kulturelementer er blevet spredt til de
nordligere boende tyrkiske Folk. (Litt.: R.
Gauthiot
, Essai de Grammaire sogdienne, I
[Paris 1923]).
A. C.

Soggetto [so’dзæt.o] (ital.), Tema,
cantusfirmus, Hovedtemaet (dux) i en Fuga.

Soghum Kala [russ. su’kum-ka’ljæ], se
Suchum Kale.

Soglio [’soljo], Solio, tysk Sils, Landsby
i Schweiz, Kanton Graubünden, ligger paa den
højre Dalvæg af Bergell (Dalstrøget, der
forlænger Øvre Engadin mod SV.) paa en
Terrasse, 1088 m o. H. og har (1920) 331
protestantiske, italiensktalende Indb. I Nærheden af
S. laa Familien Salis’ berømte Stamslot
Castellazzo.
(H. P. S.). O. K.

Sogn betyder egl. den Handling at søge, men
fik allerede før Midten af Middelalderen ved
Siden heraf en mere speciel Bet., idet det, dels
alene, dels i Sammensætningen Kirkesogn, kom
til at betegne en Kreds af Personer, der søgte
samme Kirke, samt et Distrikt, hvor en saadan
Kreds var bosat, altsaa et Distrikt, der havde
Kirke tilfælles. Denne sidste Bet. har Ordet
siden bevaret. S. har altsaa dannet sig omkring
Kirkerne, af hvilke Flertallet vistnok oprindelig
er opførte ved Sammenskud af dem, der vilde
søge Kirken, men adskillige ogsaa af enkelte
Personer (Konger, Stormænd ell. andre), der
maaske fra først af har haft dem som private
Kapeller. Indtil Opførelsen af Kirker havde
naaet en foreløbig Afslutning, forandredes
Sogneinddelingen derfor stadig, idet de ældre
større S. (nogle har tænkt sig Herredet som
det opr. S.), ved at der opførtes ny Kirker
inden for dem, blev delt i fl. mindre. Allerede
omkr. Midten af Middelalderen var det nævnte
Tidspunkt dog naaet, og til denne Tid kan den
nu bestaaende Sogneinddeling saaledes i sine
Hovedtræk føres tilbage. Efter Reformationen
forsvandt dog en Del smaa S., idet de
paagældende Kirker nedbrødes, men til Gengæld er
i de senere Aar en Rk. ny S. opstaaede ved
Nyopføreise af Kirker. Ang. S.’s Bet. i kirkelig
Henseende efter Nutidens Lovgivning, se
Kirkesogn og Anneks. — Ogsaa udenfor det
egl. kirkelige Omraade kom S. allerede i
Middelalderen til at spille en vis Rolle.
Sognemændenes Forsamling ved Kirken
(Sognestævnet) var saaledes et Sted, hvor
Vidnesbyrd (saakaldte Sognevidner) kunde
erhverves om Forhold, der var alm. bekendte for
Sogneboerne. Visse Nævninger udtoges
endvidere for Kirkesognet, saaledes i Jylland
Biskopsnævninger (s. d.) og i Sjælland og Skaane
Kirkenævninger (Nævn i Kirkesogn), men disse
Nævningers Hverv var dog i det væsentlige kun
at afgøre Sager om Lægfolks Brud paa deres
kirkelige Pligter; de Skaanske Kirkenævninger
svor dog ogsaa i visse rent verdslige Sager.
Senere bliver S.’s verdslige Betydning stadig
større. Allerede i 16. Aarh. høres om
Sognetogder, der maa have haft med Polititilsynet i
S. at gøre, og siden 18. Aarh. kommer det i
Brug at ligne visse offentlige Udgifter paa S.,
hvorved Spiren lægges til dets senere Bet. for
den kommunale Forvaltning. Dog blev det, da
man 1803 organiserede Fattigkommuner paa
Landet, ikke selve S., men Pastoratet, der kan
omfatte fl. S., nemlig foruden et Hovedsogn et
ell. to Annekssogne, som blev lagt til Grund for
den nævnte kommunale Inddeling, og da
Nutidens Sognekommuner igen er en Fortsættelse
af Fattigkommunerne af 1803, falder
Sognekommune og S. ikke altid sammen, idet der er langt
færre Kommuner end S. Derimod udgør i
Reglen hvert enkelt S. et Sognefogeddistrikt.
P. J. J.

I Norge gik S.’s (d. e. »Kirkesognets« i
Modsætning til »Tingsognets«) Udvikling i den
kat. Tid for sig omtr. som i Danmark, ligesom
der efter Reformationen i Reglen henlagdes fl.
S. (Hovedsogn med Annekssogne), hvert med
sin Kirke, under et »Præstegæld«, der
bestyredes af den fælles Præst, undertiden med
Bistand af en »personel«, i større Kald
efterhaanden ogsaa ofte af en fast ansat,
»residerende« Kapellan. Navnlig i 19. Aarh. er mange af
disse S. dog atter udskilte som selvstændige
Præstegæld. Da S. i Norge p. Gr. a. Afstandene
og Landets Konfiguration geografisk væsentlig
falder sammen med Begrebet »Bygd«, spiller
det en ikke uvigtig Rolle i Folkets Liv, og
Sogneinddelingen er fremdeles fuldt benyttet.
I verdslig Henseende udgør S. ikke sjældent
egen Herredskommune, og paa Landet altid en
egen Kirkekommune. Det opr. Bud, at hvert
S. skulde have 1 Skole, er derimod for længst
bortfaldet ved Oprettelsen af Skolekredse.
(E. H.). Abs. T.

Sogn, Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke,
omfatter Ytre Sogn og Indre Sogn
Sorenskriverier med respektive 3788 km2 og 19726 Indb. og
6715 km2 og 16311 Indb. (1920). S., som er
bekendt for sin stor slaaede, vilde Natur, ligger
paa begge Sider af Sognefjorden. (Litt.: A.
Helland
: »Nordre Bergenhus amt«, I, II
[Oslo 1901]).
M. H.

Sogndal, Ladested, Dalene
Sorenskriveri, Rogaland Fylke, 0,63 km2 med (1920) 369
Indb., indbefatter Strandstederne
Sogndalsstranden og Rekefjord, der ligger i
1 à 2 km’s Afstand. Grænsen for Byen, hvis
egl. Havn er Rekefjord, reguleredes ved kgl.
Resol. af 3. Jan. 1846. Bebyggelsen er af Træ og
lidet bymæssig. Byen, der er Toldsted, har som
Hovednæringsveje Fiskeri og Søfart; Handelen
er af mindre Bet. p. Gr. a. det begrænsede
Opland. Rekefjord nævnes allerede 1206 i Sverre’s
Saga. S., der i Middelalderen havde et rigt
Laksefiskeri, henhørte under forsk. Ejere og
henlaa dels under Stavanger og dels under
Flekkefjords Told- og Christiansands
Købstadsdistrikt, indtil det 1798 atter fik eget Toldsted,
efter at dette havde været ophævet siden 1699.
S. blomstrede op under Sildefiskerierne ved
Midten af forrige Aarh. 1837 udførtes der
saaledes 29137 Tønder Sild. I Beg. af 1860’erne gik
Driften mere over paa Makrelfangst, hvoraf der
i de bedste Aar udførtes 7000 Kasser. I 1870
var Udførselsværdien 140000 Kr., i 1890 c. det
halve. — I gejstlig Henseende hører S. til
Sokndal Præstegæld med Aana Sira Kapel. I S. er
der Sparebank, Elektricitetsværk, Spinderi og
Væveri. — Rekefjorden anløbes af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0913.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free