Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogndal (Ladested) - Sogndal (Herred) - Sogndal (se Sokndal) - Sognebaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rutegaaende Dampskibe, den er forbundet med S.
ved en Hovedvej. Antagen Formue 1922 var
755000 Kr og Indtægt 236000 Kr.
M. H.
Sogndal, Herred, Indre Sogn
Sorenskriveri, Sogn Politidistrikt, Sogn og Fjordane
Fylke, 440,6 km2, hvoraf 5,6 km2 Ferskvand, (1920)
3428 Indb., altsaa henved 8 Indb. pr. km2 Land;
det udgør et eget Præstegæld med Stedje
(Sogndal), Kaupanger og Norum Sogne og omgives af
Herrederne Leikanger, Balestrand, Hafslo,
Lyster, Aardal og Lærdal. Herredet ligger paa
Nordsiden af Sognefjorden, der delvis danner
Grænsen; det er i sin søndre Del næsten
gennemskaaret af Sogndalsfjorden, der fra
Sognefjorden skærer ind i nordøstlig Retning; dens
ydre Del kaldes Norumsfjord, den inderste Del
Barsnæsfjord. Partiet S. f. og Ø. f.
Sogndalsfjorden danner en Halvø, forbundet med
Fastlandet ved de smalle Eid Syd og Øst for
Hafslovand. Halvøen, der ved Eidet mellem Eidsfjord
og Amblebugt i Kaupanger er delt i to Afsnit, er
opfyldt af Fjelde, bl. hvilke kan mærkes
Haugmælen (1160 m), Storehogfjeld (1202 m),
Talbergfjeld (1059 m) m. fl. — Partiet NV. f.
Sogndalsfjorden deles ved det betydelige Dalføre
Sogndalen i et østre og et vestre Parti. Ø. f.
Sogndalen ligger Torstadnakken (1600 m),
Tølringen (1161 m) m. fl. N. og V. f.
Sogndalens øvre Del ligger Herredets vildeste
Egn, med en Række Fjelde og Isbræer
langs Grænsen mod Balestrand; blandt de
største er Steindalsbræ (1632 m) nordligst med
Fjeldryggen Barnekonen, Frudalsbræ (1575 m)
med Frudalshesten (1569 m). V. f. Sogndalens
nedre Del og langs Norumfjord bliver Fjeldene
lavere; her ligger Skrikfjeld (1248 m) m. fl. Det
betydeligste Dalføre i dette Afsnit er Øfstedalen.
Herredets opdyrkede Areal er knyttet til
Dalførerne, særlig Sognedalen, og enkelte Partier
langs Kysten, ved Norumfjord, Eidsfjord og
Kaupanger; Arealet af dyrket Mark udgør c.
14 km2, Skov 133 km2, 14,5 km2 dækkes af evig
Is og Sne, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Hovedvasdraget er Sogndalselven, mindre Elve
er Øfstedalselv, Kaupangerelv, Ambleelv,
Vestreimelv. Af Indsøer findes efter Kortene 100, af
hvilke den største er Sogndalsvand (2,6 km2,
471 m o. H.). Herredets Øer, i alt 40, hvoraf 10
i Saltvand, er samtlige smaa. Foruden Agerbrug
og Fædrift spiller Frugtavlen en stor Rolle;
tillige drives adskilligt Fiskeri, ligesom Herredet
er en god Skovbygd. Af Arealet er 19,68 km2
Ager og Eng, 210,9 km2 Skov, 4,64 km2
Ferskvand; Resten er Udmark og Snaufjeld. Foruden
en Del Savbrug findes et Par større Møllebrug,
flere Saftfabrikker, Cementstenfabrik,
Trævarefabrikker, Uldvarefabrikker og Kassefabrikker.
Tættest bebygget er Strøget omkr. Hovedkirken;
ved Sogndalselvens Udløb ligger Strandstedet
Sogndalsfjæren. Her er flere Hoteller,
Skydsstation, Automobilselskab med Rute til Skjolden.
Her ligger S. Folkehøjskole. Der er Bank, Post,
Telefonstation og Dampskibsanløbssted.
Dampskibsanløbssteder er Slinde, Fardal, Sogndal og
Kaupanger. Bl. Herredets største Gaarde kan
nævnes S. Præstegaard, de gamle adelige
Sædegaarde Kaupanger (s. d.), tilhørende
Slægten Knagenhjelm, hvor der i
Middelalderen laa en liden Købstad, og Stedje,
endvidere Amble, hvor det af Heiberg oprettede
Sognemuseum ligger, Vestreim, Aarøien,
Kjørnes, Dvergedal, Foss, Bjelle, Øvre, Valeberg,
Hovland m. fl. Endvidere kan nævnes Kvaale og
Slinde, der ligesom de ovennævnte Sædegaarde
har tilhørt gl Slægter, samt Fimreite, bekendt
fra det store Slag mellem Kongerne Sverre og
Magnus Erlingssøn 1184. Stedje (Sogndal) Kirke
er opført 1867; S. gl Stavkirke omtales under
Sverre’s Saga; den skaanedes, da Kongen 1184
lod afbrænde en Mængde Gaarde i Sogndal.
Kaupanger Kirke er Stavekirke, opført før
1308, restaureret 1812; Norum ell. Ylmeim Kirke
er opført 1863, den gl Ylmeim Kirke omtales
1323. Af ældre Kirker fandtes Fimreites Kapel,
Hvålls (Kvaales) Kirke, nedlagt 1544, Eggjar
Kirke samt Aabyrgis Kapel. Herredet er i det
hele rigt paa hist. Minder og paa
Fortidslevninger. Bl. disse er især mærkelig Runestenen paa
Eggum. Af Herredets Kommunikationer er de
vigtigste Hovedvejen fra Sogndalsfjæren til
Hafslo, samt Bygdevejene gennem Sogndalen,
fra Slinde langs Norumfjord til Fardal og
Øfstedalen samt paa Halvøen fra Loftesnes over
Eidsfjord til Kaupanger. Antagen Formue 1921
var 9,8 Mill. Kr. og Indtægt 2072905 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Nordre
Bergenhus Amt« [Oslo 1901]).
(N. S.). M. H.
Sogndal, se Sokndal.
Sognebaand er Udtrykket for den fra gl Tid
bestaaende Ordning inden for Kirken, hvorefter
ethvert Medlem af Kirken er bundet til det
Sogns Menighed, i hvilket han har sit Hjem, —
saafremt han ikke, f. Eks. som Militær, er
bundet til en anden særegen Menighed, — og i
begge Tilfælde pligtig til at lade ministerielle
Handlinger i Alm., saasom Daab, Vielse og
Jordpaakastelse, foretage af, saavel som til at søge
sin Altergang hos denne Menigheds Præst, hvem
han ogsaa i andre Henseender er pligtig at
henvende sig til som sin Sognepræst. Allerede i
lang Tid havde der lydt Klager over denne
Tvang, uden at man dog — afset fra Kbhvn,
hvor en noget større, men dog begrænset
Frihed var indrømmet — var naaet videre end til,
at der aabnedes Adgang til at erhverve
Bevilling til at benytte sig af en uvedkommende
Præst. Saa længe der nemlig i Danmark var en
Statskirke, hvis Princip det netop var, at
Kirken faldt sammen med Staten, saaledes at i
Reglen enhver dansk Borger, der ikke iflg. sin
Afstamning ell. paa anden Maade havde en
særegen Adkomst til at tilhøre et andet
Religionssamfund, var Medlem af Statskirken, maatte
dette Princip, anvendt paa de mindre Forhold,
med Konsekvens føre til, at ligeledes
Bestemmelserne Sogn og Menighed faldt sammen,
saaledes at ethvert inden for et vist Sogns Grænser
boende Medlem af Kirken umiddelbart tillige
maatte være Medlem af dette Sogn ell. den for
samme beskikkede Sognepræsts Menighed. Men
ligesom Grundloven havde opstillet ganske andre
Grundsætninger ved at forandre Statskirken til
Folkekirken og indrømme Borgerne
Religionsfrihed, saaledes maatte disse forandrede
Grundsætninger, anvendte paa Folkekirkens indre
Forhold, ligeledes med Konsekvens føre til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
