- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
889

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sognekørsler ell. Sognerejser - Sognemenighed - Sognepræst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befordring til ell. Budsendelse efter Læge eller
Jordemoder til syge, der er under
Fattigforsørgelse, ell. fødende Kvinder, om hvilket det
samme gælder, ell. som hører til en vis mindre
bemidlet Klasse af Befolkningen, ell. Henbringelse
af saadanne syge til Sygehus. Iflg. nyere
Bestemmelser skal Sognekommunerne ogsaa
præstere Frikørsler i de sidstnævnte Anledninger til
Bedste for ubemidlede Medlemmer af anerkendte
Sygekasser, som ikke selv holder Hest og Vogn,
og ogsaa disse Kørsler kan paalægges som
Pligtkørsler. Kørslerne fordeles mellem Brugere af
mindst 1 Td Hartkorn i Forhold til de af dem
brugte Ejendommes Hartkorn.
P. J. J.

Sognemenighed er Indgrebet af de af
Folkekirkens Medlemmer, der bor inden for et
Sogns Grænser ɔ: har deres virkelige Hjem der
paa den Tid, da Spørgsmaalet om deres
Menighedsforhold opstaar, med mindre de i H. t.
særlige Bestemmelser, f. Eks. Gejstlige med
deres Hustruer og Børn, der bor uden for det
Sogn, i hvilket de er beskikkede, Militære,
Medlemmer af Hof- og Slotsmenigheden i Kbhvn
m. fl., henhører til andre Menigheder, ell. de
har løst Sognebaand til Præsten ved en anden
Menighed ell. er Medlemmer af en
Valgmenighed.
(O. D.). V. H.

I Norge bestaar en S. af de Medlemmer af
Statskirken, som bor inden for Sognets Grænser.
En Undtagelse herfra danner Oslo
Garnisonsmenighed, som er en Standsmenighed. Den
bestaar nemlig af de i Oslo bosatte, til
Militæretaten knyttede Personer, med Husstand.
Kirkelig Stemmeret har alle S.’s Medlemmer, som er
i Besiddelse af statsborgerlig Stemmeret. Hver
S. skal have et Menighedsraad, bestaaende af
Sognepræsten og 4, 6, 8 ell. 10 Medlemmer, som
vælges af og blandt de kirkelig
stemmeberettigede for en Tid af 3 Aar. Menighedsraadet
træder i St f. det tidligere Kirketilsyn og
Menighedens Lønningsudvalg. Det forvalter
saaledes det Lønningsfond, som i H. t. den gejstlige
Lønningsk>v af 14. Juli 1897, § 25, er dannet for
enhver S., samt ellers alle Midler, der indsamles
ell. bevilges til kristelig Virksomhed. Før vedk.
Myndigheder fatter Beslutning, skal
Menighedsraadet afgive Erklæring om Kirkereparationer,
Udvidelse af Kirkegaarden, Indførelse af nye
ell. Afskaffelse af tidligere benyttede Lærebøger
i Kristendomskundskab i S.’s offentlige
Børneskoler m. v. Naar et fast Præsteembede er
ledigt og kundgjort, skal Menighedsraadet faa
Adgang til at udtale sig om, hvem man ønsker
udnævnt til Embedet. Naar et Provsteembede er
ledigt, skal alle Menighedsraad i Provstiet faa
Adgang til at tilstille Biskoppen en Udtalelse
om, hvem af Provstiets Sognepræster de ønsker
meddelt Bestalling som Provst. Ved Ledigheden
i et Bispeembede underretter
Kirkedepartementet Bispedømmets samtlige Menighedsraad om,
at de har Adgang til at erklære sig om, hvilke
tre Personer de anser mest skikket til at blive
betroet det ledige Embede. — Menighedsmøde,
som alle Stemmeberettigede kan deltage i,
sammenkaldes af Menighedsraadet, saa ofte det
trænges ell. findes ønskelig, ell. naar mindst 20
af S.’s Stemmeberettigede forlanger det.
Menighedsmødet fatter Beslutning om Antagelse af ny
autoriseret Salmebog og Liturgi samt afgør alle
Spørgsmaal, som ved Lov ell. kgl. Resol. er ell.
bliver overladt til S.’s Afgørelse.
K. Ø.

Sognepræst kaldes Præsten ell. — hvis der
er flere Præster ansatte for samme Menighed
ell. Menigheder — Hovedpræsten i et Sogn ell.
i de Sogne, som maatte være forenede til et
Pastorat. En S.’s Menighed er saaledes afgrænset
territorialt. S. beskikkes og afskediges i
Danmark af Kongen, og der tilkommer ham og hans
Enke Ret til Pension af Embedet. For at kunne
beskikkes til S. maa vedk. have Indfødsret og
være 25 Aar gl. Foruden teologiske Kandidater
fra Kbhvn’s Univ. kan ogsaa paa visse nærmere
Betingelser beskikkes Personer, der i 8 Aar har
gjort Tjeneste som Præst i en dansk
evangelisk-luthersk Menighed i Udlandet ell. en
Frimenighed her i Landet, og Personer der i 5 Aar har
gjort Tjeneste som udsendte danske
Missionærer. Endelig kan Lægmænd beskikkes, naar de
er over 35 Aar og efter en Prøve for Biskoppen
anses for modne til Præstegerningen, og de ved
en Afstemning i vedk. Menighed faar 2/3 af de
afgivne Stemmer. En S. beskikkes af Kongen
bl. 3 af de af Menighedsraadet indstillede. Dog
udnævnes Sognepræster, naar der med Embedet
er forbundet Stillingen som Stiftsprovst, og
Sognepræsterne ved Holmens og Garnisonskirke i Kbhvn
uden Indstilling fra Menighedsraadene.
V. H.

S. er i Norge Embedsmand, udnævnes
saaledes af Kongen, kan ikke afskediges uden Lov
og Dom, før opnaaet Aldersgrænse (som er 70
Aar), og er Medlem af Statens Pensionskasse.
For S. er fastsat en Minimumsløn af 5000 Kr.
(for Sognekaldene i Finmark og for Værøy
Sognekald dog 6000 Kr.); hvor Indtægterne ikke
naar op til nævnte Beløb, tilskydes det
manglende af Oplysningsvæsenets Fond. Paa den
anden Side er der for S. fastsat en
Maksimumsløn af 9000 Kr. Dertil kommer 6 Alderstillæg à
500 Kr. efter 3, 6, 9, 12, 15 og 18 Aar, samt i
Haalogaland Bispedømme et Stedtillæg af indtil
700 Kr. aarlig. Iflg. den gejstlige Lønningslov
af 14. Juli 1897 § 25 skal der for enhver
Sognemenighed dannes et Lønningsfond, til hvilket
henlægges Embedsindtægter, som overstiger den
for Præsterne fastsatte Maksimumsløn ell.
falder under Ledighed i Sognekaldet, og mulige
Legater og Dotationer. Lønningsfondenes
Hensigt er efterhaanden at afløse de
Sognekommunerne ved nævnte Lov paalagte Erstatninger til
de gejstlige Tjenestemænd (for afløst fast Offer,
Højtidsoffer, Betaling for kirkelige Forretninger
m. v.); med Kongens Samtykke kan Fondene,
naar der i Fremtiden bliver opsamlet
tilstrækkelige Midler, ogsaa overtage de Grundbyrder, som
svares til Gejstligheden af faste Ejendomme. S.
har Ret til uden for de regelmæssige
Gudstjenester og kirkelige Handlinger at benytte
hvilken som helst af sin Menigheds Kirker til
gudstjenesteligt Brug, Missionsgudstjeneste og
Missionsforedrag derunder indbefattet. S. er
Medlem af Sognets Menighedsraad, af Skolestyret,
Fattigstyret og Værgeraadet; er der flere
Præster i Menigheden, kan Biskoppen lade en af de
øvrige indtræde som Medlem i S.’s Sted.
K. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free