Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sohlberg, Harald Oscar - Sohlman, August - Sohlman, Harald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Weimar ved Akademiet under sin Landsmand Prof.
Fr. Smith’s Vejledning. 1898 udst. han i Oslo:
»Arbejderkvarter«, der blev købt til det faste
Galeri i Trondhjem, et særdeles dygtigt og i al
sin graa Enkelhed rigt nuanceret Billede. Det
er desværre senere gaaet til Grunde ved et
Dampskibsuheld. Kunstmuseet i Oslo
erhvervede hans 1899 malede »Sommernat, Motiv fra
Nordstrand«, hvor hans ejendommelige Teknik,
en yderst detailleret og intim, stærkt tegnende
Malemaade med dybe, emaillefunklende Farver,
først gør sig helt gældende, samtidig med at
han aldrig taber Billedets Helhedsvirkning af
Syne. Der er endnu i dette Billede noget spidst
og skarpt, men i det 1904 paa Statens
Udstilling udstillede Billede »Nat« (Trondhjems faste
Galeri) med Motiv fra Røros Kirkegaard er
Kompositionen af en stor og fast
Helhedsvirkning malt i en magisk intens Farvemystik og
fyldt af en sjælden betagende Stemning.
1900—02 havde S. levet ensom oppe i den storladne
Højfjeldsegn Rondane, hvor han gjorde
Forarbejderne til det store Billede »Vinternat i
Fjeldene«, som først blev fuldendt 1914 efter to
fornyede Ophold i Egnen (1911 og 1913), et
Mesterværk, som nu tilhører Kunstmuseet i Oslo.
Han tilbragte Aarene 1902—05 i den
nærliggende lille Fjeldby Røros, hvor han malede nævnte
Billede »Nat«, »Landevejen« (privat) og »En
Blomstereng nord paa« (1905, Kunstmus., Oslo),
alle fortrinlige Arbejder. Over Holland, Belgien
rejste han til Paris, hvor han studerede et halvt
Aar (1905—06), og 1907 besøgte han Venedig.
Senere har han levet i Norge, mest i Oslo, om
Sommeren opholdt han sig paa vekslende
Steder, ofte ved Kysten, altid paa Østlandet,
hvorfra han har hentet Motiver. Siden 1919 har
Sygdom ofte hindret hans Produktion. Nu
(1925—26) er han dog atter i fuld Virksomhed dels
med Raderinger, dels med det ejendommelige
store »Historisk Landskab« med Kæmpehøje og
den gamle Tingelstad Kirke i Baggrunden. Han
har raderet adskilligt, flere af hans Arbejder er
udgivet af »Norsk Forening for grafisk Kunst«.
Som Farvelitografi udgav han 1918 det ovenfor
nævnte Maleri »Vinternat i Fjeldene«. S.’s fleste
Arbejder findes i privat Eje, desuden i de
nævnte offentlige Samlinger samt i den Meyerske
Samling i Bergen. — Han har ofte udstillet paa
Statens aarlige Udstillinger i Oslo, havde egen
Sal paa Jubilæumsudstillingen i Oslo 1914.
Udstillede paa den internationale Udstilling i
Venedig 1907 og i San Francisco 1915
(Guldmedaille). Han hører bl. de mest egenartede
og selvstændige Personligheder inden for
moderne norsk Malerkunst. Fra sin Debut 1893 med
»Aftenglød« har han med uafbrudt Konsekvens
fulgt den Linie, som hans egen strenge og
ærlige Natur anviste til en intensiv Fordybelse
i Landskabsmotivets formale og koloristiske
Karakter. Opr. var det 1890-Aarenes Nyromantik,
som viste ham Vejen til en stærk form-
og liniesøgende Stil med fantastisk glødende
Kolorit. Han har altid senere holdt fast ved
denne Udtryksform, som han under langsomt
og indtrængende Arbejde har uddybet i en
stadig mere egenartet og mandig Retning. (Litt.:
A. Aubert i »Samtiden«, 1907, S. 634 ff.; J.
Thiis, »Norske malere og billedhuggere«, II,
1907, S. 376, 386, 371 ff.; C. G. Laurin,
»Nordisk konst«, III, 1925, S. 283 ff.; Walter
Halvorsen, »Halfdan Egedius«, 1914 [passim.);
»Kunst og Kultur«, IV, 1913—14, S. 232 ff.
C. W. Sch.
Sohlman [’so.lman], August, sv. Redaktør,
f. 24. Maj 1824, d. 5. Juli 1874 (druknede paa
en Sejltur i Skærgaarden). Han blev 1843
Student i Upsala og blev paa Studentermødet her
s. A. og end mere paa Mødet i Kbhvn 1845 saa
stærkt greben af Begejstring for den nord.
Enhedstanke, at han indtil sin Død forblev en ivrig
og trofast Forkæmper for dens Fremme.
Allerede som Udgiver af »Studentbladet« 1845—46
søgte han at udbrede Forstaaelse og Interesse
for den slesvigske Sag, og efter at være bleven
Dr. phil. 1848 drog han straks frivillig til den
danske Hær. Efter Vaabenstilstanden s. A. vendte
han tilbage og var med at grundlægge Ugebladet
»Bore«; blev 1852 Medarbejder af »Aftonbladet«
og 1857 dettes Redaktør. Desuden udgav han
1852—53 »Nord. Tidsskrift«, fortrinsvis af
litterært Indhold. Som »Aftonbladet«’s Leder
hævdede han med Dygtighed dets Stilling som et af
Sveriges tonegivende Blade, i nøje Forstaaelse
med »Fædrelandet« i Kbhvn, og kæmpede
djærvt og ufortrødent for Frihedens og Nordens
Sag. Han var særlig virksom for
Repræsentationsreformen og havde væsentlig Del i dens Sejr
1865. Derimod søgte han 1863—64 forgæves at
udvirke Sveriges Optræden til Bedste for
Danmark (stod Karl XV nær i denne Sag, og det
var ham, som 15. Decbr 1863 telegraferede til
»Fædrelandet« i Kbhvn Forsikringen om, at »de
22000 kommer og han selv«). I Striden om den
norske Statholdersag 1859 havde han haft bedre
Held, skønt han fra første Færd havde næsten
hele Stemningen i Sverige mod sig. Ogsaa
virkede han ivrig for Skyttesagens Fremme og for
Folkehøjskolers Oprettelse. 1849—68 var han
Lærer paa Kunstakademiet i Kunsthistorie og
skrev 1862 en større Afh. om Billedhuggeren
Fogelberg.
E. E.
Sohlman [’so.lman], Harald, foreg.’s Søn,
sv. Journalist, f. 24. Jan. 1858 i Sthlm. Efter
Universitetsstudier og efter at have gjort jur.
Tjeneste indtraadte S. 1886 ved »Aftonbladet«,
hvis Hovedredaktør han blev 1890. Som
»Aftonbladet«’s Leder tog S. virksom Del i de
liberale Ideers Fremrykning og bekæmpede
kraftigt den politiske Reaktion, der fulgte efter
Protektionismens Sejr 1887; særligt ivrede han
for de socialpolitiske og humanitære Ideer, der
nu brød frem, og var samtidig en ivrig
Forsvarsven med fra Faderen arvet Kærlighed til
den frivillige Skyttebevægelse og med
skandinaviske Sympatier. Lidt efter lidt indtraadte et
mindre godt Forhold mellem S. og de Radikale,
og efter det liberale Gennembrud 1911 blev
Bruddet fuldstændigt. I Forsvarsspørgsmaalet
sluttede S. sig nu til de Moderates Standpunkt,
og under Verdenskrigen stillede han sig i Lighed
med hele Højrepressen paa Centralmagternes
Side, dermed brydende »Aftonbladet«’s
Traditioner fra 1870—71. S. fratraadte som
»Aftonbladet«’s Hovedredaktør 1921.
G. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
