- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
893

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sohn (tysk Malerfamilie) - Sohnrey, Heinrich - Soho - Soi-disant - soignere - Soignies - So i Hul - Soirée - Soissons

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Svigerfader og Schadow og blev 1874 Lærer,
senere Prof. ved Düsseldorfs Akademi. Bekendte
Værker »Christus paa Søen« (Düsseldorfs
Museum), »Samvittighedsspørgsmaal«
(Karlsruhe-Galeriet), »Konsultation hos Advokaten« (1866,
Leipzig-Museet) etc.
A. Hk.

Sohnrey [’zo.na^i], Heinrich, tysk Forf.,
f. i Jühnde ved Göttingen 19. Juni 1859. Han var
Lærer, blev senere Journalist, redigerede
»Hildesheimer Sonntagsboten« og »Freiburger Zeitung«,
samt grundede Tidsskriftet »Das Land«. 1894
bosatte han sig i Berlin, hvor han stadig lever. Som
Lærer studerede han ivrig folkelige Skikke og
Sange, skrev senere Fortællinger for Ungdom
og Folket, bl. a. »Die Leute aus der
Lindenhütte« (1886), »Verschworen, verloren«, »Die
hinter den Bergen und andere Erzählungen«,
»Der Bruderhof«, »Rosmarin und Häckerling«,
»Die Dorfmusikanten«, Dramaet »Düwels«,
Fortællingerne »Robinson in der Lindenhütte«,
»Grete Lens« og »Draussen im Grünen«, samt
»Herzen der Heimat« (1920). Sammen med Prof.
Rück har S. udg. »Feste und Spiele des
deutschen Landvolkes« (1908), med Kassebeer
»Deutscher Sagenschatz«. Ogsaa sociale
Undersøgelser findes fra hans Haand. (Litt.: Ed. Kück,
»H. S.« [1909]).
C. B-s.

Soho [’souhou], 1) nordvestlig Forstad til
Birmingham, særlig kendt fra S. Works, de af
James Watt anlagte Maskinværksteder. Disse
blev nedbrudt 1850 undtagen Watt’s private
Værksted, der staar, som han forlod det. — 2)
Distrikt i London S. f. Oxford Street i det
østligste Westend.
M. H-n.

Soi-disant [swa-di’zã] (fr.), »saakaldt«, kvasi
(s. d.). Ordet bruges, hvor man vil bestride
den valgte Titels Berettigelse (en saakaldt
Doktor, en saakaldt Videnskabsmand).

soignere [soan’je’rə] (fr.), pleje, drage
Omsorg for, særlig m. H. t. den ydre Person
(Toilettet etc.); deraf soigneret, velplejet,
omhyggelig og renlig i Paaklædning.

Soignies [swa’nji] (flamsk Zinik), By i
den belg. Prov. Hainaut (Hennegau) ved Senne
og Jernbanen Bruxelles—Quiévrain, har flere
Klostre og Kirker, deriblandt den i 12. Aarh. i
romansk Stil opførte St Vincent Kirke, desuden
et Raadhus i sp. Stil, en Industriskole og et
gejstligt College. Der drives Fabrikation af Olie,
Sukker og Chokolade. Byen har Granitbrud og
(1921) 10634 Indb. Ved S. vandt
Franskmændene 10. Juli 1794 en Sejr over de kejserlige
Tropper. Under Verdenskrigen laa S. i
Kampzonen.
M. H-n.

So i Hul, et Boldspil, øvet af 5—6 Deltagere,
hver med en Stok til at slaa til Bolden med.
Stokken kan være lidt krummet i den nederste
Ende, Bolden kan være den alm. danske
Langbold, dog benyttes ogsaa undertiden en
Trækugle e. l. En Kreds af smaa Huller i Jorden,
et til hver Deltager, dannes uden om et større
Midterhul, der benævnes Gryden, Sutten.
En af Deltagerne tælles ved Tælleremse til at
være Sodriver, ell. det afgøres paa anden
Maade, hvorpaa de andre tager hver et Hul i
Besiddelse ved at sætte Stokken (Sokæppen,
Sutkæppen) i det. Sodriveren søger nu at drive
Bolden ind i Gryden, de andre forsvarer
Gryden ved at slaa Bolden bort, men naar de tager
Sutkæppen op af Hullet, maa Sodriveren ell. en
anden tage det ledige Hul i Besiddelse ved at
sætte sin Stok i det, og den, der intet Hul har,
er da Sodriver.

Lykkes det Sodriveren at faa Bolden drevet
i Gryden, skal alle de andre til ham aflevere
deres Stokke, som han, efter at have lagt sin
egen Stok over et Hul, som da er hans, samler
og kaster et Stykke Vej bort, hvorefter de
andre maa kappes om at hente hver sin Stok
og tage et Hul i Besiddelse, og den, der
kommer sidst tilbage, faar intet Hul og maa
begynde Legen paa ny som Sodriver.

Under mange forsk. Navne og i mange forsk.
Former øves Legen over hele vort Land. —
Norge: »Per i Gropen«; Sverige: »Per i håla«,
»Peta boll i grop«; Tyskland: »Geierspiel«,
»Treibbal«, »Sauball« o. a.; England: Sow in
the Kirk
. (Litt.: Gutsmuth, »Spiele«, 8.
Aufl. [1893]; Rockholz, »Alemanisches
Kinderlied und Kinderspiel« [Leipzig 1857];
Böhme, »Kinderlied und Kinderspiel«;
Handelmann, »Volks- und Kinderspiel« [Kiel 1874];
Alice B. Gomme, The Traditional games
of England, Scotland and Ireland
[Lond. 1898];
Feilberg, »Jysk Ordbog«; Fr. Knudsen,
»So i Hul«, »Gymnastisk Tidsskrift« 1922, V).
Fr. K.

Soirée [soa’re] (fr.), Aften; Aftenselskab;
S. dansante, Aftenselskab med Dans.

Soissons [swa’så9, By i det nordlige
Frankrig, Dept Aisne, ligger 90 km NØ. f. Paris og
ved venstre Bred af Aisne samt ved en
Krydsning af Øst- og Nordbanen. (1921) 14460 Indb.
S. har fl. Levninger fra den galliske og rom.
Oldtid og betydelige Bygninger fra
Middelalderen, saaledes en smuk gotisk Domkirke fra
12.—13. Aarh. (delvis ødelagt under
Verdenskrigen) og to andre Kirker fra denne Tid samt
Ruiner af et Abbedi (Saint Jean des Vignes),
der grundlagdes 1079 og i 13. Aarh. forsynedes
med en smuk Façade og to Taarne, som er
henholdsvis 70 og 75 m høje. Til de gamle
Bygninger hører ogsaa Raadhuset. S. er
Bispesæde og har en Civil- og Handelsdomstol, et
Agerbrugskammer, et Bibliotek, et Museum,
et Døvstummeinstitut. Byen ernærer sig ved
Landbrug, Handel, navnlig med Korn, og
Industri, især Fabrikation af Maskiner, Glas,
Sukker og virkede Artikler og Fremstilling af
Støbegods (Jern og Kobber). — S. er en
ældgammel By, kendt i Oldtiden under Navnet
Noviodunum, senere som Augusta Suessionum,
og den sidste Stad, som Romerne indehavde i
Gallien. Her residerede Aetius og Syagrius, der
486 i Byens Nærhed blev overvundet af
Chlodovech. I Merovingertiden var S. en af Rigets
Hovedbyer og ofte Residens og senere
Hovedstad i det under Ile de France hørende
Landskab Soissonais. I S. holdtes 744 et
Kirkemøde, og her blev Pipin 751 udraabt til Konge.
Fra 9. Aarh. var Byen Sædet for en Greve og
kom først 1734 under den franske Krone.
Som Fæstning og strategisk vigtigt Punkt
spillede S. en ikke ubetydelig Rolle 1814 og 1815,
og 1870 faldt det 15. Oktbr efter 3 Dages
Beskydning i Tyskernes Hænder. Efter den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free