Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soissons - Soissons - Soja (se Glycine) - Soja - Sojakager - Sojoter - Sojuti, Dschelaleddin - Sok (siamesisk Længdemaal) - Sok (se Lød) - Sokal - Sokar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr.-tyske Krig nedlagdes Fæstningsværkerne. S. var
under Verdenskrigen to Gange besat af
Tyskerne (1914 og 1918) og blev for en stor Del
ødelagt. Arrondissementet S. (6 Kanton’er, 165
Kommuner) har 74000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Soissons [swa’så], fr. Adelsslægt. Raoul,
Herre til Goeuvres, kaldte sig Greve af S.,
ægtede 1239 Enkedronningen af Cypern, men
forlod 1241 Palæstina og sin Gemalinde. I 16.
Aarh. antog Charles af Bourbon
(1567—1612), Søn af Louis af Condé, Titelen Greve af
S. I Religionskrigene stod han snart paa
Hoffets, snart paa Henrik af Navarra’s Side, men
sluttede sig 1588 helt til denne og var ham til
megen Nytte i Slaget ved Coutras. — Louis
af Bourbon, Greve af S., foreg.’s Søn
(1604—41), understøttede allerede i sit 16. Aar Maria
af Medici mod hendes Søn Ludvig XIII,
samtidig med at han underhandlede med
Hugenotterne. Da disse ikke havde Tillid til ham,
vendte han tilbage til Kongens Parti og
ledsagede denne i Felttoget 1622 mod
Protestanterne. Han deltog i Sammensværgelsen mod
Richelieu 1626 og flygtede efter Opdagelsen af
denne til Italien. Kongen kaldte ham dog
tilbage og gav ham Overledelsen af Angrebet paa
La Rochelle. Derefter købte han Grevskabet S.
af Prinsen af Condé, ledsagede Kongen til
Italien og fik derpaa Guvernementet Champagne og
La Brie. I Felttoget mod Spanien 1636 anførte
han et lille Korps ved Aisne og Oise, men blev
slaaet. S. A. sammensvor han sig med Hertug
Gaston af Orléans om at myrde Richelieu. Men
Hertugens Vanskelighed ødelagde Planen, og
Greven maatte flygte til Sedan, hvor Hertugen af
Bouillon sikrede ham Opholdssted. Her forbandt
han sig endelig med Hertugerne af Guise og
Bouillon til aaben Kamp mod Ministeren. Spanien
tilsagde dem Hjælp fra Nederlandene, og ved
Sedan blev de kgl. Tropper slaaede, men S. selv
blev skudt i Kampen (1641). Gods og Titel gik
over til hans Søster Marie’s anden Søn, Prins
Eugène Maurice af Savojen-Carignano.
Denne var født 1635 i Chambéry, gik i fr.
Krigstjeneste og ægtede 1657 Olympia Mancini,
Mazarin’s Niece. Han deltog i Ludvig XIV’s Krige
og døde 1673 ved Hæren i Westfalen,
sandsynligvis forgivet. Hans yngre Søn var den
berømte Prins Eugen af Savojen (s. d.). Linien
Savojen-S. uddøde med dennes Brodersøn
Eugène Jean François (1734).
(J. L.).
Soja, se Glycine.
Soja er en mørkebrun, krydret og saltagtig
smagende Vædske, der benyttes som Tilsætning
til Sovs, Suppe o. l. for at give disse en kraftig
og pikant Smag. Den fremstilles af Sojabønnen
(se Glycine), idet Bønnerne koges og
hensættes sammen med dampet Ris ell. ristet Byg og
Saltvand til Gæring i nogle Maaneder, ell. man
blander dem med Saltvand og den saakaldte
Koji, der fremstilles af dampet Ris, idet der paa
dette udsaas en særlig Skimmelsvamp, hvorpaa
det hensættes til Gæring, som undertiden varer
nogle faa Dage, undertiden et Aar; den
færdiggærede Masse kaldes i Japan Mizo og benyttes
meget som Nydelsesmiddel. Ved Udpresning og
Indkogning af Saften af Mizo faas den egl. S.
Handelsvaren er af meget vekslende Kvalitet og
forfalskes hyppig ved Tilsætning af Vand,
Sukkerkulør o. l., ligesom der ogsaa ofte i Handelen
under Navn af S. gaar fuldstændige
Kunstprodukter.
K. M.
Sojakager, de som »Oliekager« formede
Presserester, der bliver tilbage efter
Olieudpresningen af Sojabønner. De anvendes som
Kvægfoder, hvortil de p. Gr. a. deres meget store
Indhold af kvælstofholdige Stoffer (væsentlig
Æggehvidestoffer), 43 à 45 %, er af stor Værdi.
Indholdet af Fedtstoffer er c. 6 og af
kvælstoffrie Ekstraktstoffer c. 29 %. Indførslen af S.
var tidligere meget stor, i 1910 1,2 Mill. hkg.
I 1925 indførtes 0,6 Mill. hkg (incl. Sojamel).
Samtidig indførtes 1,1 Mill. hkg Sojabønner, af
hvilke der efter Olieudpresningen er fremstillet
c. 1 Mill. hkg S. (og Sojamel).
K. H-n.
Sojoter, et lille Folk af mongolsk Racetype,
der lever ved Jenissejs Kilder, dels i de
utilgængelige, skovklædte Sajanske Bjerge, dels paa
den vestligere Steppe. Deres opr. samojediske
Sprog har de nu opgivet til Fordel for en tyrk.
Dialekt. Medens Bjerg-S. er Rensdyrnomader,
hvis Boliger er lette, kegleformede Telte dækket
med Skind ell. Birkebark, lever Steppe-S. som
Kvægavlere i Jurter, der i Form og Udstyr
ligner Kirgisernes. Religionen er primitiv
Shamanisme og, især hos Steppe-S., den lamaistiske
Form for Buddhismen (se Samojeder).
(Litt.: Ørjan Olsen, »Et primitivt folk«
[Oslo 1915]).
K. B.-S.
Sojuti, Dschelaleddin, arab. Polyhistor,
(1445—1505). S. studerede i Mekka og blev
senere Prof. i Kairo, men blev faa Aar før sin
Død afsat for uredelig Embedsførelse. S.’s
litterære Frugtbarhed er enestaaende; Antallet af hans
Værker, hvori han behandlede de forskelligste
Emner, løber op til mange Hundreder; dog er
den største Del Udtog af ældre Arbejder. De
har dog i mange Tilfælde stor Bet., hvor de
ældre Kildeskrifter er gaaet tabt; kun de
færreste foreligger endnu i europ. Udgaver. Bl. de
vigtigste kan nævnes »Muzhir« (en filologisk
Encyklopædi) og »Husn-al-muhadara«
(Ægyptens Historie).
J. Ø.
Sok, siamesisk Længdemaal, = 2 Kyp =
1/2 m.
Th. O.
Sok, se Lød.
Sokal [’såkal], By i polsk Vojvodi Lwow, 73
km NNØ. f. Lwow, i en frugtbar Egn ved Bug,
har 10000 Indb., for en stor Del Jøder. Gammelt
Slot, Bernhardinerkloster med Valfartskirke,
Lærredsvæveri og Mølledrift.
N. H. J.
Sokar er i vore Dage den sædvanlige Udtale
af Navnet paa en gammelægyptisk Guddom, der
hørte hjemme i Byen Memfis og her antoges for
Hersker i Underverdenen. Som saadan
sammenstilledes S. dels med Osiris, dels med
Hovedguden i Memfis Ptah. Foreningen af disse
tre Væsener kaldtes Ptah-S.-Osiris, en Guddom,
der uendelig ofte omtales i Indskrifter paa
Mumiekister og Gravtavler. S. synes nærmest at
have været en Gravgud, der beskyttede de
Døde. S. afbildedes ofte i Skikkelse af en Falk
ell. Spurvehøg ell. i Menneskeskikkelse med den
omtalte Fugls Hoved, sjældnere helt som
Menneske. I det gamle Ægypten højtideligholdtes
der hvert Aar til Ære for S. en stor Fest, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
