- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
895

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sokar - Sokkel - Sokkelunds Herred - Sokndal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bar hans Navn. Under denne førtes en
pragtfuldt udført forgyldt lille Baad med Gudens
Emblem rundt i Procession. En Indskrift i
Abydos opregner Navnene paa en Mængde
Steder i Ægypten, hvor S. dyrkedes. (Litt.:
Lanzone, Dizionario di Mitologia Egizia, S.
1113—1122 og Tavle 365—368 [Turin 1885]).
(V. S.). H. O. L.

Sokkel (af lat. sócculus, Dim. af sóccus, en
lavhælet Sko) kaldes den nederste, bærende Del
af en Bygning, Fodstykket for en Statue eller
anden fritstaaende dekorativ Genstand. S. paa
en Bygning er i Reglen kraftigere formet end
den øvrige Del af Murene.
(E. S.). C. B-r.

Sokkelunds Herred, i det nordøstlige
Sjælland, det østligste og største i Kbhvn’s Amt,
bestaar af Landskabet N. og V. f. Staden Kbhvn
samt af den Del af Øen Amager, der ikke
hører til Hovedstaden, og af Øen Saltholm; i
øvrigt omgives det mod V. af Smørum Herred,
mod N. af Frederiksborg Amt (Lynge-Kronborg
Herred), paa hvis Grænse Furesø ligger, mod Ø.
af Øresund og mod S. af Køge Bugt. Fra
Nordspidsen ved Øresund til Amagers Sydspids er
der c. 33 km, men mellem dem ligger
Hovedstadens store Terræn; paa Sjælland selv har
Herredet højst en Bredde af 12 km. Ved Aar 1900
var dets Areal c. 269 km2, og det havde 1. Febr
1901 med Handelspladsen Frederiksberg 151983
Indb. — deraf Frederiksberg 76231 —; men 1901
indlemmedes Brønshøj Sogn og en Del af
Hvidovre Sogn (Valbydistriktet) og 1902 Sundby og
Nathanaels Sogne paa Amager i Kbhvn,
tilsammen c. 46 km2 med 39788 Indb. Det nuv. S. H.
har — bortset fra Frederiksberg, som ligger i
Herredet — et Areal af 226,0 km2, og 1. Febr
1921 fandtes her 9558 Gaarde og Huse med 74476
Indb. (1911: 52925, 1901: 35964) altsaa c. 330 pr.
km2. Denne store Befolkningstæthed skyldes det
tilgrænsende Kbhvn, som i alle Henseender har
præget Herredet, saaledes m. H. t. Bebyggelses-,
Dyrknings- og Kommunikationsforhold. Der
findes en Mængde købstadmæssige Bebyggelser, de
fleste større Gaarde og et stort Antal
Bøndergaarde er udstykkede til Villaer og Haver,
ganske særlig i Egnen N. f. Kbhvn. Den nordlige
Del er bakket, skovrig og har til Dels
sandblandede Jorder, den sydlige tillige med Øerne flad,
for største Delen lermuldet og helt blottet for
opr. Skov. Foruden Furesø er der Bagsværd,
Lyngby og Gentofte Søer samt fl. mindre, og
Mølleaaen gennemstrømmer Herredet. Af hele
Arealet var 1919 16867 ha Ager, Eng, Græsgang,
Have o. l. — heraf c. 420O ha Haver, Hegn,
Planteskoler og Markjord dyrket med Havesager
— 142 ha Tørvemose, 2786 ha Skov og Plantage,
2073 optoges af Veje, Jernbaner, Bygninger,
Pladser o. l., og 1167 ha var Vandareal. Af de
vigtigste Husdyr fandtes 1922: 4448 Heste, 3185
Hornkvæg, 444 Faar og 4627 Svin; altsaa et
forholdsvis meget stort Antal Heste, men faa
Hornkvæg. S. H. omfatter 16 Sogne: Taarnby,
Kastrup, Dragør, Store-Magleby, Hvidovre,
Rødovre, Herlev, Gladsakse, Hellerup, Gentofte.
Maglegaards, Skovshoved, Ordrup, Taarbæk,
Lyngby og Søllerød; det har 15 Pastorater og
udgør et eget Provsti i Kbhvn’s Stift. I verdslig
Henseende danner den nordlige Del 2. Retskreds
og 2. Politikreds (Kbhvn’s Amts nordre Birk) og
det øvrige sammen med Smørum Herred 3.
Retskreds og 3. Politikreds (Kbhvn’s Amts
søndre Birk), begge Kredse med Tingsteder og
Politimestere i Kbhvn. — Herredet kaldes hos
Saxe Stefnica provincia og i Valdemar II’s
Jordebog Støfnæs- og Stufnishæreth; først ved
Slutn. af Middelalderen kendes det nuv. Navn
(efter en lille Lund S. f. Landsbyen Buddinge).
Det hørte til Sjællands Østersyssel; fra 1660 til
det opr. Kbhvn’s Amt.
M. S.

Sokndal, Herred, Rogaland Politidistrikt,
Dalene Sorenskriveri, Rogaland Fylke, 291,6
km2, hvoraf 17,5 km2 Ferskvand, (1920) 2447
Indb., altsaa c. 8 Indb. pr. km2, udgør et eget
Præstegæld og Sogn med Åna-Sira Kapel og
omgives af Herrederne Egersund, Heskestad, Lund,
Nes og Hidra, Herredet ligger paa Vestsiden af
Sireaaens Udløb ved Kysten; det udgøres af et
bjergrigt, men ikke særdeles højt Fjeldplateau,
der fra alle Sider sænker sig mod Trakten om
Sokndal Kirke, hvor de fleste større Dalfører og
Vasdrag mødes. Plateauet bestaar af en skovløs
Slette med en Mængde nøgne, kuppelformede
Fjelde, adskilte ved trange Smaadale, opfyldte
af Smaavande og Myrer. Ingen af Fjeldene
hæver sig til betydeligere Højder; enkelte af dem
er imidlertid bekendte som Sømærker, særlig
Haadyr samt Ragnhildsfjeld og Mongsfjeld ell.
Kvikfjeld. Det betydeligste Vasdrag er
Sokndalselven, med Tilløb Vasendeelven fra Eide-
ell. Stenevand (4,3 km2) og Rosselandselven fra
det store Eiavand (5,7 km2) i Herredets nordlige
Del og Barstadvand (1,5 km2); endvidere kan
nævnes Orrestadvand og Mydlandsvand. I
Herredets sydlige Del danner Sireaaen Grænsen mod
Aust-Agder Fylke paa en Strækning af 6 km;
her ligger det lille Strandsted Åna-Sira,
væsentlig beboet af Fiskere. Herredets Kyst er ikke
indskaaret af betydelige Bugter; de mest
bekendte er Jøssingfjord, Rekefjord, endvidere
findes Havne ved Sokndalsstranden, Vaagene,
Nordfjord. Uden for Kysten findes kun enkelte
mindre Holmer, bl. hvilke de mest kendte er
Fokstenene; uden for Sireaaens Udløb findes en
større Fiskebanke, Siregrunden. Herredets bedst
bebyggede og opdyrkede Del er omkr. Sogndal
Ladested (s. d.) og Kirken samt de nærmeste
Dele af de tilgrænsende Dalfører; Kysten er p.
Gr. a. dens Stejlhed lidet egnet for Bebyggelse.
Herredets Hovednæringsveje er Agerbrug og
Kvægavl; af Skov er der lidet, hvorfor Tørv til
Brændsel benyttes meget. Af Arealet er 13,3 km2
Ager og Eng, 7,1 km2 Skov, 17,4 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. For
Kystbefolkningen er Fiskeriet, særlig Makrelfiskeriet,
Hovednæringsvejen; der fiskes tillige adskillig
Laks og Hummer. Metalanvisninger findes paa
fl. Steder, bl. a. paa Titan-Jern. 1863—76 dreves
et stort Jernmalmbrud ved Blaafjeld, tæt Ø. f.
Rekefjord. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Møllebrug, et Uldspinderi, Åna-Sira Smelteværk,
Jøssingfjord Manufacturing C., et Vandkraft og
Smelteværket Kaolin. Bl. Herredets største
Gaarde kan nævnes S. Præstegaard, Haneberg,
Aarstad, Kirkebø, Mydland, Barstad, Frøiland,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free