Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sokndal - Soknedal - Soknopaios - Sokol - Sokolka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linland m. fl. Herredets vigtigste
Kommunikationer er Hovedvejene fra Sokndal mod V. til
Egersund og mod N. til Heskestad; ved den
sidste Vej kommer Herredet i Forbindelse med den
vestlandske Hovedvej og med Sørlandsbanen. I
Herredet findes fl. Gravhøje og Bautastene, og
der er gjort fl. Oldfund af Interesse. Antagen
Formue 1922 var 6,6 Mill. Kr. og Indtægt 1368000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Boye
Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo 1888]).
(N. S.). M. H.
Soknedal, Herred, Guldal Sorenskriveri,
Uttrøndeiag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
440 km2, hvoraf 4,6 km2 Ferskvand, (1920) 1995
Indb., altsaa c. 4,5 Indb. pr. km2 Land, udgør et
Sogn af Støren Præstegæld; det er et
Indlandsherred, omgivet af Herrederne Kvikne,
Rennebu, Meldal, Horg, Støren og Budal. Herredet
ligger omkr. den øvre Del af Soknas og dens
Bielve Haukas, Iglas og Stavilas Dalfører; ved
disse og enkelte mindre Dalfører (Gauas,
Hulsjøvasdragets) deles Herredet i flere Afsnit,
opfyldte af en Gren af den Fjeldmasse, der
stryger ned mellem Guldalen og Ørkedalen. Af
Fjelde kan i Herredets nordvestre Del mærkes
Sørlifjeld (754 m), Gynnelfjeld (985 m),
Hikefjeld (1063 m) m. fl. Langs Herredets
Vestgrænse ligger i en Højde af 650—700 m et udstrakt
Myrplateau; i den sydligste Del har man
Gjejteryggen (973 m), Haukfjeld (1070 m) m. fl., og i
Herredets østre og nordøstre Del Mærraaasen
(780 m), Hovkjølen (649 m), Risknappene (997
m), Kufjeld (c. 900 m), Sølfjeld (879 m) m. fl.
Af Vande findes efter Kaartene 173, de fleste
smaa; det største er Hulsjøvand paa Grænsen af
Meldal. — Det dyrkede Areal er i denne
Fjeldbygd henvist til de ovenn. større Dalfører;
Fædrift og Agerbrug er Hovednæringsveje.
Herredet er ikke rigt paa Skov. Af Arealet er 36,1 km2
Ager og Eng, 118,5 km2 Skov, 3,58 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Bjergværksdrift drives ikke nu; 1665 omtales det
Soknedal’ske Kobberværk. Der findes flere
Sagbrug, Møllebrug og Tøjstampe. Bebyggelsen er
paa sine Steder temmelig tæt; bl. Herredets
største Gaarde kan nævnes Fossem, Hov,
Estenstad, Anshus, Ershus m. fl. S. Kirke er en
Trækirke, opført 1659. Af Herredets
Kommunikationer kan særlig mærkes Hovedvejen
Oslo—Trondhjem, der gennemskærer Herredets
nordvestre Del, her ligger Garli Station 75 km og
S. Station 66 km fra Trondhjem. Desuden findes
i de større Dalfører Bygdeveje, ligesom
Distriktet har et særdeles stort Antal gode Gaardveje.
Antagen Formue 1920 var 5,3 Mill. Kr. og
Indtægt 1600932 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
A. Helland, »Søndre Trondhjems Amt« [Oslo
1898]).
(N. S.). M. H.
Soknopaios, gr. Navn paa en ægypt.
Guddom, en lokaliseret Form af Sobk ell. Sebek,
der afbildedes med Krokodillehoved. S.
dyrkedes særlig i en for længst af Beboerne forladt
By, »Soknopaiu Nesos« (»Guden S.’s Ø«), hvis
Ruiner, der ligger i Ørkenen V. f. Fajûm, nu
kaldes Dimê. Man har her gjort en rig Høst af
vigtige Aktstykker paa Papyrus, fra
Kejsertiden; de er affattede paa Græsk. Byen blev
forladt, synes det, da det ferske Vand, som
tilførtes gennem en Kanal, pludselig
udeblev. Dette skete rimeligvis i 3. Aarh. e. Kr.
(V. S.). C. H. L.
Sokol [’såkål]. Med dette Ord, som i fl. slav.
Sprog betyder Falken, og i den sydslaviske Epik
bruges om Heltene, betegnede først i Tredserne
Dr. Miroslav Tyrš den af ham stiftede første
tschk. Gymnastikforening, for hvilken han
skabte Terminologien og en demokratisk, frisindet
Organisation. Hans Svigerfader, Købmanden
Fügner, skænkede Foreningen sit store Hus
og gav den den materielle Basis. Det gjaldt for
Tyrš om at samle og højne det bøhmiske
Folks aandelige og legemlige Kræfter til
Kampen mod den østerrigske Centralisme.
Derfor blev Gymnastiksale, som opvoksede rundt
om i Landet, ogsaa Foredragssale. S.
afholdt sig fra enhver østerrigsloyal eller
kirkelig Parade og bærer den Dag i Dag den
røde Garibaldiskjorte. I 1866 blev derfor
Tilbudet om at deltage i Modstanden mod
Preusserne af Regeringen afvist og Mistroen
voksede, jo mere S. udbredte sig ikke blot hjemme,
men ogsaa hos andre slav. Folk, og den
naaede Højdepunktet i Verdenskrigen. S. undgik
Opløsningen ved at stille alle sine mange
Bygninger og rige Midler i Sygeplejens Tjeneste,
men hvis en S.-Legitimation fandtes hos en
Soldat, var han Dødens, da det synes at bevise
Villien til at gaa over til Fjenden. De udenlandske
S. i alle Lande, særlig Rusland, var rigtignok
de første der bevæbnede sig for at genvinde
Friheden, og i 1918 blev de czekoslovakiske
Legionærers Organisation bygget paa S.’s med
Brødrenavnet, som dog ikke udelukkede streng
Disciplin. Efter Omvæltningen var S. den
selvskrevne Myndighed til at tage sig af
Ordenstjenesten, og ved Magyariernes Indbrud i
1919 mobiliserede den alle sine Medlemmer. I
faglig Henseende naaede S. meget højt og siden
Firserne opnaaede den de højeste
Anerkendelser for sin Dygtighed paa Verdensstævner.
Hjemme blev dens vigtigste Møder, de
seksaarige Sammenkomster til nationale,
demokratiske, frisindede, almenslaviske Fester,
ved hvilke de højtkvalificerede Individers
Præstationer kappedes om Interesse med
kunstneriske »Scener« og Friøvelser en masse af
Mænd, Kvinder og Børn (6000, 10000, 14000
taltes ved de sidste). Da det 8. Møde afholdtes
paa Husdagen i Juli 1926, forefandt det ikke
blot et nyt kæmpemæssigt Stadion for 100000
Tilskuere, men samtidig indviedes det med 23
Millioners Omkostninger byggede store
prægtige Tyršhus som Organisationens Centrum. S.
vedbliver at svare til Tyrš’s Idealer under de
forandrede Forhold, at være Centrum for
Rigets slav. Ungdom, omend baade
Spejderbevægelsen sejler sin egen Sø, og af Partihensyn
Kommunister, Socialdemokrater og Klerikale
har udbygget sine egne, internationale
Organisationer.
A. Kraus.
Sokolka [så’kålka], By i polsk Vojevodi
Bialystok, ligger 32 km SSV. f. Grodno, 233 m
o. H. ved Sokolda. (1921) 6086 Indb., hvoriblandt
en betydelig Mængde Tartarer. S. bestaar af en
lang Gade, der afbrydes af en Plads med den
smukke ortodokse Hovedkirke. Byen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
