- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solano - Solanto - Solanum - solar - Solarfotografier - Solario, Andrea og Cristoforo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Scirocco. S. blæser mest i Juni—Septbr; den
er hed og virker derfor, sløvende paa alt
levende. S. blæser fra Sydøst og Syd.
(W. J-n.). H.-P.

Solanto, se Soluntum.

Solanum L. (Natskygge, norsk
Søtvider), Slægt af Natskyggefamilien, Urter, Buske
ell. smaa Træer med hele ell. delte Blade og
af meget forsk. Ydre. Blomsterne i Svikler ell.
sjælden enkeltvis. Deres Krone har en
hjulformet og 5-lappet Krave; Støvdragerne har
meget korte Traade, men store Knapper, der
oftest aabner sig med Huller i Spidsen. Frugten
er et kugleformet ell. langagtigt Bær. C. 1000
Arter i tropiske og ekstra-tropiske Egne i alle
Dele af Jorden, flest dog i Amerika. De i
Norden vildt voksende Arter er S. dulcamara L.
(Bittersød N., norsk Vivang,
Slyngende S.) og S. nigrum L. (Sort N., norsk
Sort Vivang, Sort S.); se farvelagt
Tavle: Giftplanter, II. Den første af disse
har en ved Grunden træagtig, ofte slyngende
og over 1 m høj Stængel, æg-hjertedannede
Blade, violette Blomster og røde Bær. Den
vokser i fugtige Kratskove, helst i Nærheden af
Stranden, hvor den overvintrer og udbreder
sig ved underjordiske Udløbere. I Danmark og
det østlige Norge er den alm.; den blomstrer
i Juli—August. Giftig; tidligere Lægeplante.
Sort N. (se Fig.) er enaarig og bliver 5—50 cm
høj; den har hele, sjældnere lappede Blade og
hvide Blomster, der først fremkommer i
Eftersommeren og Efteraaret, og sorte, giftige Bær.
Alm. paa dyrkede Steder i Danmark og det
sydlige Norge; den varierer stærkt i Henseende
til Behaaring, Bærrenes Farve etc. Enkelte
Arter, ogsaa med gule Bær, er fundet forvildede
i Danmark. Nærmest beslægtet med de to
nævnte Arter er S. tuberosum L. (se
Kartoffel). Medens alle de anførte Arter har korte
og lige brede Støvknapper, der aabner sig ved
et stort Hul og senere en kort Spalte, har
andre Arter lange og smalle Støvknapper, der
aabner sig ved et lille Hul og uden Spalte. Til
denne Gruppe, der for øvrigt udmærker sig ved
ofte at have Torne paa Stængel, Blade og
Blomsterstilke, hører S. melongena L. (S.
ovigerum
Dun., Ægplanten), en enaarig
Plante med indtil 60 cm høj, glat ell. tornet
Stængel, ægdannede, hele ell. tandede Blade, der
ogsaa kan være tornede, lilla Blomster og Bær,
der i Form, Størrelse og Farve minder meget
om et Hønseæg. Frugten (Aubergine)
spises, tilberedt paa forsk. Vis, i Troperne, hvor
Planten dyrkes meget alm.; dens Hjemsted er
vistnok Indien. Uden for Troperne dyrkes den
i Potte og Stuer ell. i Væksthus, mest af
Hensyn til de ejendommelige Bær, der i Farve
kan variere (gule, røde ell. violette). Ogsaa af
andre Arter benyttes Frugterne i tropiske
Lande til Føde; de med særlig iøjnefaldende Bær,
f. Eks. S. capsicastrum Link (Brasilien),
dyrkes som Prydplanter ligesom Ægplanten. I
Havebruget anvendes desuden fl. højt og smukt
voksende Arter som Bladplanter paa Friland:
S. robustum Wendl. med kraftige Torne og
vinget Stængel, S. Warscewizii Weick, uden
vinget Stængel, S. marginatum L. (Sydafrika)
med kraftige Torne og hvidrandede Blade o.
fl. a. Nogle Arter dyrkes ogsaa af Hensyn til
de smukke Blomster (S. jasminoides Paxt.).
A. M.

Sort Natskygge.<bTil højre Blomst, til venstre en Frugtstand.
Sort Natskygge.

Til højre Blomst, til venstre en Frugtstand.


solar, solarisk (lat.), hvad der vedrører
Solen.

Solarfotografier (Solarprints) er fotografiske
Forstørrelser, fremstillede i Solarkamera eller
Forstørrelsesapparater med elektrisk Lys. Som
lysfølsomt Papir anvendes Jodbromsølvpapir
ell. Jodsølvpapir. Metoden benyttedes allerede
1840 af Talbot. Det Raapapir, der skal
anvendes, behandles med Jod-, Brom- ell.
Klorsaltopløsninger og tørres; det gøres lysfølsomt, ved
at det lægges svømmende paa en
Sølvnitratopløsning. Det eksponeres, medens det er vaadt,
og Billedet, der allerede under Eksponeringen
kommer svagt frem, gøres kraftigere ved at
behandles med en Gallussyreopløsning,
hvorefter det fikseres i et Svovlundersyrligt Natron-
ell. Cyankaliumbad.
C. E. A.

Solario, 1) Andrea, kaldet Andrea da
Milano
, ital. Maler, f. i Solaro ved Milano
efter 1465, d. efter 1515, var yngre Broder af
Cristoforo S.; han uddannedes under et
Ophold i Venedig (1490—93) under Paavirkning af
Antonello da Messina og Giov. Bellini, men
efter at have nedsat sig i Milano fik Lionardo’s
Kunst afgørende Indflydelse paa ham. Disse to
ledende Strømninger i hans Udvikling mærkes
tydelig i hans Billeder fra tidligere eller
senere Tid. I sine Ungdomsarbejder med deres
klare, lyse Farvepragt og rolige, fornemme
Holdning er han ganske venetiansk, medens
de senere Værker ved deres fint gennemførte
Clair-obscur, ved deres rige Følelsesskala af
milde og bløde Stemninger kendetegner ham
som en typisk Repræsentant for Skolen i
Milano. — Af hans Arbejder skal fremhæves af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free