- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solario, Andrea og Cristoforo - Solario, Antonio - Solarisation - solarisk - Solarium - Solarkamera - Solarkemi - Solarkonstant - Sólarljóð - Solarolie - Solaveksel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

religiøse Billeder: Den hellige Familie med
Hieronymus (?) i Brera, Milano, og smst. et
bedaarende frisk Ungdomsarbejde: Madonna
med Barnet, der griber efter en Nellike; i
Museo Poldi-Pezzoli talrige fremragende
Billeder, saaledes den hellige Katharina og
Johannes Døberen, det om Borgognone mindende
»Flugten til Ægypten« med en prægtig
Landskabsstaffage, Madonna og det skønneste
Eksemplar af det af S. ofte (og ikke sjældent
ubehagelig sødlig og smægtende) behandlede
Emne »Ecce Homo«; hans sidste Værk er det
(af Bern. Campi fuldendte) store og mægtig
virkende Alterbillede med Madonnas Himmelfart
i Certosa i Pavia; endelig af religiøse Billeder
uden for Italien den skønne Madonna med
Barnet (Vierge au coussin vert, Louvre). En
fremragende Plads i S.’s Produktion indtager
hans Portrætter, der er af en glimrende skarp
og indtrængende Karakteristik, der bringer
nordisk Kunst (Holbein) i Erindring.
Udmærkede Prøver paa S.’s Portrætkunst i Brera,
Milano, i Neapel, i London, Paris (Charles
d’Amboise
, La Vierge au coussin) og Berlin
(»Bentivoglio«). — 1507—09 virkede S. i
Frankrig, hvor han for Kardinal George d’Amboise
udførte Freskerne i Kapellet ved Slottet
Gaillon i Normandiet. Disse Fresker gik tabt ved
Slottets Ødelæggelse i den store fr.
Revolution.

2) Cristoforo, kaldet il Gobbo,
foregaaendes Broder, ital. Billedhugger og
Bygmester (1465—1540), virkede sammen med
Broderen c. 1490 i Venedig, men hans Virksomhed
tilhører hovedsagelig Milano, hvor han var
knyttet som Billedhugger til Lodovico Moro.
For denne udførte han sit plastiske Hovedværk,
det skønne (nu ødelagte) Gravmæle (1498) for
Lodovico’s Gemalinde Beatrice d’Este;
bevarede er kun de prægtige, hvilende Gravfigurer
af Lodovico og Beatrice (Certosa ved Pavia),
indtagende som det bedste af lombardisk
Skulptur ved Følelsens Inderlighed og Opfattelsens
friske Naivitet. Efter L. Moro’s Fald maatte
Cristoforo rejse til Rom, hvor hans Kunst
undergik en Stilblanding, ikke til Bedste for hans
senere Værker. 1501 kom han tilbage til
Milano, blev her Leder af »Domhytten« og
udførte talrige Arbejder for Domkirken, de
livfulde Statuer af Adam og Eva, »Kristus,
bundet til Søjlen« (Sebastians Tabernakel), de fire
Kirkefædre m. v. Andre Værker:
Portrætrelief i Pal. Trivulzi, Gravpladerne over Ambr.
Griffi (S. Pietro in Gessate, Milano) og over
Beatrice Busca-Rusconi (i S. Angelo, smst.),
Kristus-Busten m. m. i Museo Sforzesco smst.
— Som Bygmester er S.’s Navn knyttet til
Ombygningen af Domkirken i Como (1519) og
Opførelsen af S. Maria della Passione i Milano
(1530).
(A. R.). A. Hk.

Solario, Antonio, kaldet Lo Zingaro,
ital. Maler fra Venedig, der i Beg. af 16. Aarh.
virkede i Norditalien og Neapel, hvor han
døde; han var uddannet under Paavirkning af
venetiansk og ferraresisk Kunst. I en af
Klostergaardene ved S. Severino (Neapel) har han
skildret Scener af den hellige Benedikts Liv
i 20 Fresker, der ved deres ædle og værdige
Stil i Figurerne, den livfulde Portrætopfattelse
i fl. af de optrædende Personer i Forbindelse
med den udmærkede Landskabsstaffage hører
til Datidens mest fremragende Ydelser og
giver et højt Begreb om deres evnerige Mester.
I Kunstmuseet i Kbhvn »Kristusbarnet tilbedes
af Maria med Engle«.
(A. R.). A. Hk.

Solarisation viser sig ved, at en fotografisk
Plade ved Fremkaldelsen efter Belysning i
Fotografiapparatet ikke giver et negativt
Billede, men derimod et positivt Billede. S.
fremkommer ved en meget betydelig Overbelysning.
C. E. A.

solarisk, se solar.

Solarium, se Perspektivsnegl.

Solarkamera, et fotografisk
Forstørrelsesapparat, ved hvilket man anvender direkte
Sollys ell. spredt Dagslys som Lyskilde. Da
Sollyset altid skal falde vinkelret ind paa det
lysfølsomme Papir, er S. indrettet til at drejes,
eventuelt ved Hjælp af et Urværk.
C. E. A.

Solarkemi, Solens Kemi, se Solen og
Spektralanalyse.

Solarkonstant, d. s. s. Solkonstant.

Sólarljóð [’so.lar’ljo.ð], Solsangen,
kaldes et islandsk Digt i Ljóðaháttr, der stammer
fra 12. Aarh. Det findes kun i
Papirhaandskrifter og er udg. sammen med Edda-Digte, uagtet
det intet har med disse at gøre. Som det nu
foreligger, bestaar det vistnok af to Digte eller
Digtbrudstykker, der er blevne slaaede
sammen. Helt igennem er det et kristelig-moralsk
Digt, der indeholder moralske Sentenser og
Advarsler, som i den første Del oplyses ved
selvlavede Eksempler. Den sidste Del af S. er
langt den smukkeste. Her er det en Fader, der
fortæller sin Søn, hvad han i en dvale- eller
dødlignende Tilstand har set af Helvedes
Rædsler og himmelsk Salighed; det er et
middelalderligt Visionsdigt, og her findes Partier af stor
Kraft og Skønhed og Inderlighed; i et af disse,
paa 7 Vers, begynder alle Versene med »Solen
jeg saa«; deraf Navnet. Man har ment, at der
i S. fandtes hedenske Genklange, men dette er
ganske urigtigt. Af lgn. Art er det norske
Draumekvæde (s. d.). (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. litt. hist.«, II, 2. Udg. og den dér
anførte Litteratur).
F. J.

Solarolie, se Mineralolier.

Solaveksel, en Veksel, af hvilken der kun
udstedes eet Eksemplar i Modsætning til de
Tilfælde, hvor der udstedes flere (Duplikater).
Naar Vekslen ikke udtrykkelig i Teksten
betegner sin Orden som første, anden, tredie o.
s. v. (prima, secunda, tertia o. s. v.), er den
efter nordisk Vekselret en S., og der kan da
ikke udstedes Duplikater. Bortkommer en S.,
og man søger den mortificeret, er Udstederen,
naar der søges Mortifikation, og Stævning i
Mortifikationssagen er lovlig kundgjort,
forpligtet til at udstede en ny Veksel; men da
en godtroende Ihændehaver af den gamle
Veksel kan fordre denne betalt ved Forfaldstid,
maa den, der kræver ny Veksel udstedt, stille
antagelig Sikkerhed. Da egne Veksler
(Veksler, hvorved Udstederen forpligter sig til selv
at betale et Beløb) altid udstedes som S., idet
Veksellovens Regler om Duplikater ikke finder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free