Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solaveksel - Solbad - Solbane - Solberg, Erik - Solberg, Lars - Solberg, Ole Martin - Solbilledet fra Trundholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse paa dem, benyttes Ordet S. i det
alm. Forretningssprog ofte som Synonym for
»egen Veksel«.
(E. M.). J. Th.
Solbad, se Bad, S. 491.
Solbane, d. s. s. Ekliptika.
Solberg [’so.lbærg], Erik, norsk
Landbrugskemiker, f. i Oslo 28. Oktbr 1871,
gennemgik 1887—91 Trondhjems tekn. Læreanstalt,
studerede senere i Berlin og blev 1893 ansat
som Assistent ved Aas’ højere Landbrugsskoles
kem. Laboratorium og s. A. som Assistent ved
Statens landbrugskemiske Kontrolstation i
Oslo. Foretog 1896—98 med offentlig
Understøttelse en Studierejse til Tyskland og arbejdede
i agrikulturkemiske Laboratorier i Halle,
Darmstadt og Möchern. 1898 blev han Dr. phil. ved
Leipzigs Univ. for et i Darmstadt udført
Arbejde: »Die Bedeutung der Wagnerschen
Methode der Vegetationsversuche für die Lösung
von Düngungsfragen«, og blev s. A. udnævnt
til Bestyrer for den da nyoprettede
landbrugskemiske Kontrolstation i Trondhjem. I denne
Stilling har han virket meget for Udbredelse
af landbrugsvidenskabelig Kundskab og
Vækkelse af Interesse for landbrugsvidenskabelige
Forsøg i det nordenfjeldske Norge. Dels paa
sin Ejendom Charlottenlund uden for
Trondhjem, dels hos andre private Jordbrugere har
han faaet iværksat Markgødningsforsøg efter
det af P. Wagner angivne System. S. var
Formand i den ved kgl. Res. af 5. Marts 1920
nedsatte Komité til Udarbejdelse af Udkast til Lov
om Handel med Kraftfoder, Kunstgødning og
Saavarer (L. af 27. Juni 1924).
(John Sebelien). Wt. K.
Solberg [’so.lbærg], Lars, norsk Arkitekt,
Overlærer i Trondhjem, f. 12. Oktbr 1858 i
Strinden, d. i Trondhjem 1921. S. tog
Eksamen fra den tekniske Skole i Trondhjem 1877,
studerede ved den tekniske Højskole i
Hannover (under Prof. Haase, særlig
Middelalderarkitektur), var 1879—80 Assistent hos Arkitekt
Möckel i Dresden, 1880—91 under Arkitekt
Christie Assistent ved Domkirkens
Restaurationsarbejde i Trondhjem, 1891—1914 Lærer i
Kunsthistorie og Formlære ved den tekn.
Højskole i Trondhjem, og som saadan meget højt
skattet; Overlærer smst.
siden 1914; Medlem af
Tilsynskomiteen for
Domkirkens
Restauration, Formand i
Byggekomiteen for Udvidelsen
af den tekn. Højskole,
praktiserende Arkitekt i
Trondhjem fra c. 1891
til sin Død. S. havde
under sin Studietid i
Tyskland faaet en
Kærlighed til de klassiske
Former, spec. til
Renaissancens, som han
altid beholdt. Han
opførte en stor Rk.
offentlige Bygninger, som
Børsen i Bergen,
Realskolen og Teknisk
Læreanstalt og
Frimurerlogen i Trondhjem, Folkeskoler i
Trondhjem og flere nordligere Byer, Sygehusanlæg
i Rønvik ved Bodø, Tromsø, Sandnessjøen
og flere Steder. Planteløsningerne er klare og
oversigtlige, den arkitektoniske Opbygning
karakterfuld og godt proportioneret. — S. deltog
1908 i den endelige Konkurrence om
Trondhjems Domkirkes Vestfront, hvortil han
levereet Udkast af betydelig kunstnerisk Værdi.
(Litt.: »Byggekunst« [Oslo 1921], S. 19 ff. og 51
ff.; O. Kolsrud, »Olavskyrkja i Trondheim«
[Oslo 1914], S. 115, 119, 123).
C. W. Sch.
Solberg [’so.lbærg], Ole Martin, norsk
Etnograf, f. 17. Febr 1879 i V. Aker ved Oslo.
Studerede i Tyskland og tog 1906 Doktorgraden
i Leipzig, hvorefter han i to Aar var
Amanuensis ved det etnografiske Museum i Oslo. Var
1909 norsk Sagkyndig ved Voldgiftsdomstolen i
Kbhvn under den norsk-svenske
Renbeitningsstrid. Prof. i Etnografi ved Univ. i Oslo 1917
og samtidig Bestyrer af det derværende
etnografiske Museum. S.’s vigtigste Arbejder er
»Beiträge zur Vorgeschichte der Osteskimo«
(norsk »Vidensk. Selsk.’s Skr«, 1907), i hvilke
for første Gang grønlandske Stenredskaber er
gjort til Genstand for en indgaaende,
arkæologisk Undersøgelse, og den vægtige Monografi
»Eisenzeitfunde aus Ostfinmarken« (smst. 1909).
K. B.-S.
Solbilledet fra Trundholm (c. 7 1/2 km
fra Nykjøbing p. S.) fandtes i Efteraaret 1902
tæt under Grønsværen, ved første Pløjning paa
en stor, aaben Moseflade, og bevares nu i
Nationalmuseet i Kbhvn. Det bestaar af en til
begge Sider hvælvet Bronzeskive, hvis ene Side
er belagt med en Guldplade, og som bærer
indpunslede Ornamenter, navnlig Spiraler, i den
ældre Bronzealders Stil. I Forkanten har det
haft en Øsken, hvori har siddet et Baand, der
forbandt Skiven med en Hest, ligeledes
udført i Bronze, det smukkeste, hidtil fremkomne
Vidnesbyrd om Bronzealderens Herredømme
over Støbeteknikken til plastiske Rundfigurer;
lidt af den anden Øsken ses under Hestens Hals.
Saavel Solskive som Hest er anbragte paa et
spinkelt, sékshjulet Vognstel. Bidsel ell. Tøjle
findes ikke. Hele Gruppen er c. 0,6 m lang.
 |
| Solbilledet fra Trundholm. Sjælland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
