- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solbilledet fra Trundholm - Solbjerg - Solblade ell. Lysblade - Solblindhed - Solblomst - Solblænde - solbrændt - Solbænk - Solbær - Solcirkel - Sold (Drikkegilde) - Sold (Lønning) - Soldag - Soldan-Brofeldt, Venny - Soldanella

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. hidrører antagelig fra Tiden c. 1000 f. Kr.
og er et nordisk Arbejde, hidtil af ganske
enestaaende Art. Det er fra Danmark det
tydeligste Vidnesbyrd om den hos alle indoeuropæiske
Folk vel kendte Soldyrkelse. Mulig maa
dog ogsaa en Del Kreds- og Hjulfigurer paa
Stene opfattes i denne Retning. Solen tænkes
endnu som en Skive; man dyrkede altsaa selve
Himmellegemet, ikke en personlig Guddom, og
Solen trækkes af en Hest, den primitive
Forestillings Forsøg paa at forklare dens Bevægelse.
Hos de klassiske Folk fremkom allerede i tidlig
Tid den velkendte Forestilling om en
Solgud, som styrer sit Spand hen over Himlen;
lgn. Ideer kendes vel fra senere Tid, men har
næppe haft nogen synderlig Betydning i de
nordiske Gudeforestillinger.

S. fandtes sønderbrudt og er i Oldtiden
henlagt, sagtens som et Offer, aabent paa
Mosefladen, hvorefter det gennem Aartusinderne ved
Tilgroning blev dækket af et tyndt Muldlag. En
Granitsten er 1925 opstillet paa Findestedet som
Minde om et af de mærkeligste danske
Oldtidsfund. (Litt.: Sophus Müller, »S. fra
Trundholm« [»Nordiske Fortidsminder« I, S.
303]).
H. A. K.

Solbjerg, se Frederiksberg.

Solblade ell. Lysblade kaldes de Blade,
der udvikles i stærkt Lys. Se Blad og
Lysplanter.
B. J.

Solblindhed ligner Sneblindhed, men
ikke sjældent findes alvorlige Forandringer i
Nethinden, hvorved det skarpe centrale Syn
ophæves. S. optræder i Reglen ved Betragtning
af Solformørkelse uden beskyttende Glas.
G. N.

Solblomst, se Arnica.

Solblænde kaldes i Fotografien den Del af
Objektivfatningen, der rager frem foran den
forreste Linse; ell. en paasat Skærm, der
hindrer Lyset i at falde skraat ind i Objektivet fra
oven og fra Siderne. Herved undgaar man
Reflekslys i Objektivet, hvilket vilde resultere i
slørede Negativer eller andre Pladefejl.
C. E. A.

solbrændt benævnes Huden, naar den paa
Grund af Udsættelse for Solens Straaler er
blevet rød ell. brun; Rødmen skyldes en Irritation
af Huden med Blodtilstrømning, der kan stige
til overfladisk Betændelse og opstaar som den
umiddelbare første Paavirkning, medens den
brune Farve er en mere blivende Eftervirkning,
som foraarsages ved en Forøgelse af Hudens
Farvestof (Pigment). Det er mere Lysets kem.
Virkning, der gør sig gældende, end
Varmevirkningen, der kun spiller en underordnet
Rolle.
(E. P-n). C. Rch.

Solbænk, d. s. s. Saalbænk.

Solbær, se Ribsfamilien.

Solcirkel, se Cyklus.

Sold, nyere dansk Betegnelse for et
Drikkegilde. Om Ordets Tilblivelse vides med
Sikkerhed, at det skriver sig fra Regensen, hvor det
allerede i Midten af 1830’erne var i Brug som
Klikebetegnelse for Studentergilder; gennem
Ploug’s og Hostrup’s Viser og Skuespil blev det
kendt i videre Kredse, og i Løbet af 1840’erne
fortrængte det den ældre Studenterbetegnelse
for Drikkelag: Kompotation. Nu er Ordet for
længst blevet alm. ogsaa i ikke-akademiske
Kredse, og der er opstaaet en Mængde
Sammensætninger og Afledninger deraf (Soldebroder,
Solderi, Solderist, forsoldet o. s. v.). Gamle
Regensianere har med tvivlsom Ret troet at
kunne forklare Ordets Oprindelse paa flg.
Maade: I Slutn. af 1820’erne havde
Regensprovsten forbudt Lotterispil om Penge i
»Regenskroen«, og da han engang overraskede
nogle spillende Studenter, havde han
konfiskeret Lotteriposen uden dog at faa Brikkerne
med. Studenterne laante da et Sold hos
Værten og rystede Brikkerne deri. Denne
Begivenhed skulde da have givet Anledning til, at
»Soldet skal gaa!« blev det mystiske Raab i
Regensgaarden, hvormed man betegnede, at der
skulde spilles, og at »drive Sold« ell. »solde«
blev enstydigt med at spille Lotteri og drikke
paa Kroen, og at endelig S. kom til at
betegne ethvert Drikkelag. (Litt.: Reinhardt,
»Kommunitet og Regensen« [1862]; S. 384, »Nær
og Fjern«, 1873, Nr 32; H. C. A. Lund,
»Studenterforeningens Historie«, II S. 175).
V. D.

Sold (Lønning) er den Pengesum, der
udbetales Soldaterne. Ordet stammer formentlig fra
en rom. Guldmønt solidus, der paa Kejser
Severus’ Tid udgjorde Legionærens S. for 4
Maaneder (c. 54 Kr.). Oprindelig modtog Soldaten
ikke S. I Grækenland indførtes S. af Perikles
og i Rom 404 f. Kr. Ved Indførelsen af
Lejetropper bliver S. alm. Dens Størrelse har
varieret i Tidens Løb, men en Sammenligning er
vanskelig og kun mulig, naar Hensyn tages til
Pengenes Værdi paa de forsk. Tidspunkter.
Heller ikke er det let at sammenligne
Nutidslønningerne i de forsk. Stater, da Soldatens
Lønning for en stor Del bestaar i, at der ydes
ham Klæder, Kvarter, Forplejning m. m.
(B. P. B.). O. F.

Soldag, se Dag.

Soldan-Brofeldt [sål’da.n-’bro.fælt], Venny,
finsk Malerinde (gift med Forf. J. Brofeldt),
Datter af Filosoffen A. F. Soldan, f. 2. Novbr
1863 i Helsingfors. Hun studerede paa
Kunstforeningens Skole i Helsingfors og smst. under
A. v. Becker m. fl., 1883—84 i Petrograd,
derefter i Paris, hvor hun opholdt sig 1885—87 og
1888—90 og fik Mention honorable og
Bronzemedaille. Det var hendes realistisk holdte
Landskaber og Genrestykker, der skaffede
hende Ry: »Maaltid i Bondestuen« (1892),
»Väckta« (1898, Atheneum, Helsingfors) m. v.
Senere kom dekorative Værker som
»Spydkastende Drenge« (1915), »Marias förvåning«
(Sygehus, Helsingfors). Ogsaa Portrætter
(»Hanna Pauli« i Göteborg Mus.); S. er
ligeledes repræsenteret i Museerne i Helsingfors
og Sthlm. Bl. hendes mange Illustrationer og
Tegninger fremhæves de halvt Hundrede til
Topelius’ »sagor« (1901). Hun fik i Helsingfors
dannet en Forening for Kunstværker til
Skolerne.
A. Hk.

Soldanella L., Slægt af Primulaceæ, smaa,
fleraarige Urter med grundstillede og
nyredannede Blade og Blomsterne samlede i Spidsen af
et Skaft. Den tragt- ell. klokkeformede og
stærkt fligede Krone er oftest blaa og længere
end Bægeret. 4 Arter i Central- og Sydeuropas
Bjerge. Hos S. montana L. og S. alpina L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0931.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free