- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
904

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soldanella - Soldat - Soldat, Marie - Soldater - Soldaterhjem - Soldaterridning - Soldateske - Soldo - Soldug - Soldugfamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Alpeklokke) findes Svælgskæl. De dyrkes
paa Stenhøje.
A. M.

S., der benyttes som Stenhøjsplante, plantes i
Lyngjord og Grus paa en ikke for solrig Plads
og maa dækkes med Granris om Vinteren. S.
formeres ved Frø ell. ved Deling.
(L. H.). P. F.

Soldanella (pusilla alba).
Soldanella (pusilla alba).


Soldat, enhver til Hæren hørende
vaabenbærende Person fra den øverste Befalingsmand
til den Menige, om hvilken sidste Ordet dog i
Alm. bruges. Navnet stammer fra det lat.
solidus (se Sold).
O. F.

Soldat [zål’da.t], Marie, østerr.
Violinistinde, f. 25. Marts 1864 i Graz; hun er Elev af
Joachim og nyder betydeligt By i Tyskland.
1889 ægtede hun en jur. Embedsmand Röger
i Wien.
W. B.

Soldater, se Myrer og Termitter.

Soldaterhjem. Under dette Navn er der i
Tilslutning til andet Arbejde for den mandlige
Ungdom indrettet særlige Samlingssteder for
Soldater i Garnisoner og Lejre med det
Formaal dels paa enhver Maade at hjælpe de unge
Soldater, der ikke har deres Hjem i Nærheden
(f. Eks. ved at opbevare deres Penge og civile
Tøj under Soldateruddannelsen), dels at give
dem Lejlighed til at tilbringe deres Fritid
under behagelige Forhold og under god
Paavirkning. Foruden gratis Skrivematerialer giver
Hjemmene Adgang til Læsning, Andagtstimer,
Foredrag, Kursus o. l. Et stort og fra alle Sider
anerkendt Arbejde er i saa Henseende udført
af »K. F. U. M.’«s Soldaterhjem og
Soldatermissionen (siden 1890), Foreningen
»Dannevirke« (siden 1906) og »De danske
Ungdomsforeninger« i Forbindelse med »Kirkeligt
Samfund af 1898« (en Fortsættelse af det
grundtvigske Soldaterarbejde, begyndt omkr. 1880).
O. F.

Soldaterridning. Soldaterhesten maa kunne
lidt af alt. Den maa have lært saa meget ved
Skoleridning, at den kan dreje og sno sig i
snævre Vendinger under Kampen Mand mod
Mand til Hest, og at den vanemæssig kan gaa
med en saa høj Holdning og ringe
Foroverhældning som nødvendigt for, at den paa lange
Marcher kan bære en stor Vægt, thi Rytter og
Oppakning vejer tilsammen 115—136 kg. Den
maa eje Jagthestens Evne til at bevæge sig
gennem Terrainet i alle Gangarter og over alle
Slags Forhindringer, og den maa forbigaaende
kunne anspænde sig til Væddeløbshestens Fart
i vanskelige Øjeblikke under Patrouille- og
Ordonnansridt og i Attaken. S. har derfor
Berøring med alle de andre Former af Ridekunsten.
Skoleridning og Idrætsridning
(Udholdenhedsridt, Terrainridt, Jagt- og Væddeløbsridning)
drives da ogsaa nu om Stunder efter bedste
Evne i saa godt som alle Hæres Rytteri.
(C. G. B.). O. P.

Soldateske (fr. soldatesque), en Flok
indisciplinerede Soldater (se Mariner).
O. F.

Soldo, ital. Regningsenhed, = 1/20 Lira =
5 Centesimi.
Th. O.

Soldug (Duggræs, Drosera L.), Slægt af
Soldugfamilien, fleraarige Urter, hvis Blade i
Knoplejet er indrullede og har en kredsrund,
ægdannet ell. lancetdannet Plade og en lang
Stilk; Pladen er besat med talrige, langstilkede
og kompliceret byggede Kirtelhaar, der
udskiller et peptoniserende Sekret (se nærmere i
insektædende Planter med farvelagt
Tavle). Rundbladet S. (D. rotundifolia
L.) er 6—15 cm høj og har kredsrunde
Blade med haaret Skaft. Blomsterskaftet
er 3 Gange saa langt som Bladene. I
Plantens første Aar dannes en Roset, der
overvintrer ved Vinterknop; denne frembringer det
flg. Aar Roset og Blomsterskaft; herfra
udspringer ny Roset o. s. v. Den vokser mest i
Sphagnum-Moser, hvor den følger med
Tørvemossets Vækst, og er hyppig i Danmark og
Norge. Langbladet S. (D. longifolia L.)
er 8—20 cm høj og har liniedannet-kiledannede
Blade med glat Stilk. Blomsterskaftet er omtr.
dobbelt saa langt som Bladene. Paa samme
Voksepladser som foreg., hist og her i
Danmark, alm. i Norge. Som foreg, blomstrer den
i Juli. Liden S. (D. intermedia Hayne) er
3—8 cm høj og har omvendt ægdannede Blade
med glat Stilk. Blomsterskaftet er af Længde
med ell. kun lidet længere end Bladene. I
Tørvemoser; alm. i Vestjylland, ellers sjælden
i Danmark; i Norge lever den især i Kystegnene
(sydlige).
A. M.

Soldugfamilien (Droseraceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Parietales,
fleraarige Urter, der lever paa meget fugtige
Voksepladser, i vaade Moser ell. i Vand. De
har spredte rosetstillede Blade, der er forsynede
med Kirtler, undertiden tillige med pirrelige
Børster, og som er særlig indrettede til
Fangning af Insekter og Fortæring af deres bløde
Dele. Blomsterne sidder i Svikler, sjælden i
Klase ell. enkeltvis. De er tvekønnede,
regelmæssige og 5- ell. 4-tallige, men med 3
Frugtblade. Frugten er en 1-rummet og 3-klappet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free