- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solformørkelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne c. 5 1/2 Time senere i de Egne, som har
Solen i Nedgang. Den nordre og søndre Grænse
for Formørkelsen vil gaa gennem de Punkter,
hvor man kun ser en Berørelse mellem Maanen
og SoJranden som ved n og n’; Grænsen for
Kerneskyggen vil være der, hvor Totaliteten kun
er momentan. Om Maanens Kerneskygge naar
Jorden ell. ikke, afhænger af Solens og
Maanens Afstande fra Jorden; er Solen og Maanen
i deres Middelafstand fra Jorden (Maanens
Afstand = 60,3 Jordradier), vil Kerneskyggens
Længde være 58,6 Jordradier; den naar altsaa
ikke til Jorden, men kun til næsten en
Jordradius fra dens Overflade; Solens tilsyneladende
Radius vil være større end Maanens, S. er
ringformet. Er Maanen i Perigæum (Afstand fra
Jorden = 56,3 Jordradier), vil Helskyggens
Længde for Solen i Apogæum (omkr. 1. Juli),
være = 59,6 Jordradier, for Solen i Perigæum
(ved Aarsskiftet) = 57,5. Formørkelsen er i
begge Tilfælde total, større omkr. 1. Juli end
ved Aarsskiftet. Er Maanen i Apogæum (Afstand
fra Jorden = 64,2 Jordradier), vil for Solen i
Apogæum Kerneskyggens Længde være = 59,5
Jordradier, for Solen i Perigæum = 57,5
Jordradier. I begge Tilfælde naar Kerneskyggen ikke
ned til Jorden; man vil have ringformet
Formørkelse, og denne er størst ved Aarsskiftet. De
ringformede Formørkelser er altsaa de
almindeligste, og som det vil fremgaa af det ovenn.,
vil Variationerne i Maanens Afstand have en
større Bet. end Variationerne i Solens Afstand
til Bestemmelse af S.’s Karakter. Ved den
største totale S. vil den sfæriske Radius i det
Tværsnit af Maanens Kerneskygge, hvori den skæres
af Jordens Overflade, være 1,14° ell. 0,021
Jordradius = 132 km, men staar Maanen ikke i
Zenit, vil dette Tværsnit ikke være cirkulært, men
ovalt, og vil følgelig have et større Tværmaal
end det cirkulære Tværsnit. Den halve Bredde
for Zonen, hvor den gunstigste ringformede
Formørkelse kan ses, vil være 1,60° ell. 0,028
Jordradier = 178 km. Det Tværsnit af Maanens
Halvskygge, hvorigennem Jorden gaar ved en
S., er 0,55 Jordradier. Maanens Hastighed i
Forhold til Forbindelseslinien mellem Jorden
og Solen er 62,02 km i Min. (Skyggens
Hastighed ved Jordens Overflade er 62,16 km i Min.),
men da Jorden roterer i Forhold til samme
Linie med en Hastighed af 27,83 km i Min. for et
Punkt ved Ækvator i samme Retning, som
Skyggen bevæger sig, vil en Iagttager ved Jordens
Ækvator med Maanen nær Zenit bevæge sig
gennem Skyggen med en Fart af 62,16 ÷ 27,83:
34,33 km i Min.; Formørkelsens Varighed,
den Tid Skyggen behøver for at gennemløbe sin
egen Diameter, bliver 264 : 34,33 = 7,7 Min.; paa
højere Bredder, hvor Jordens Hastighed er 27,83
X cos b (b = Bredden), vil den relative Fart
af Skyggen være større. Falder Skyggen meget
skævt, hvilket hænder, naar Formørkelsen
indtræffer nær Solopgang ell. -nedgang, kan
Skyggen komme til at bevæge sig hen over
Jordoverfladen med betydelig større Fart, lige til 2
km i Sek. Den længste Varighed, en total S.
kan have, vil for et Sted under Ækvator
imidlertid kun være 7,5 Min., under 40° Bredde: 6,25
Min , 60°: 5,4 Min., 70°: 4,8 Min. og ved Polen:
3,8 Min., men som oftest vil den være betydelig
kortere. Alle de Betingelser, som maa opfyldes,
for at Totaliteten kan vare saa længe som
muligt, kan ikke samtidig finde Sted. Disse er
nemlig følgende: Maanen i Perigæum, Solen i
Apogæum, Maanen nær Zenit, den daglige
Bevægelse af Iagttageren den størst mulige ɔ:
Iagttageren maa befinde sig paa Ækvator, og den
Retning, hvori Iagttageren føres ved den
daglige Bevægelse, maa være parallel med
Retningen af Skyggen. Men er Solen nær sit
Apogæum. i Beg. af Juli, maa dens Deklination være
omkr. 23°, Formørkelsen finder da Sted i
Zenit, ikke ved Ækvator, men ved 23 nordlig
Bredde, hvor Jordens Hastighed under
Rotationen er mindre, følgelig bliver Varigheden ogsaa
mindre. Træffer Skyggen Ækvator vil dette
bevirke, at Skyggens Tværsnit bliver lidt mindre,
nemlig omtr. 260 km. Følgelig bliver den
størst mulige Varighed: 260:34,33 ɔ: 7,57.
Men p. Gr. a. at de mange Betingelser, som
samtidig maa opfyldes, aldrig vil indtræffe samtidig,
vil Varigheden være mindre. En ringformet S.
kan vare 12,4 Min., og den største Bredde af
Ringen af Solen synlig rundt om Maanen er
1′ 37″, ved den største totale S. er Maanens
Radius 1′ 19″ større end Solens. Naar en S.
observeres, bliver Tidsmomentet for flg. 4
Kontakter at notere: den første Kontakt, naar Maanen
først berører Solen i Formørkelsens Beg., den
anden, naar S. bliver total ell. ringformet, den
tredie, naar den totale eller ringformede S.
ophører, den fjerde, naar Maanen sidste Gang
berører Solen, Formørkelsens Ophør. Disse
Observationer kan behyttes til at bestemme
Maanens Koordinater ved Nymaane, hvor direkte
Iagttagelse jo er umulig. De kan endvidere
benyttes til Bestemmelse af Længdeforskel. Men
disse Observationer ere behæftede med store
systematiske Fejl, fremkaldte ved, at Solskivens
tilsyneladende Radius er forsk. for de forsk.
Iagttagere og de forsk. Kikkerter. Hertil
kommer, at det er saa godt som umuligt skarpt at
opfatte det Tidsmoment, da den mørke
Maaneskive begynder ell. ophører at skære ud et
Segment af Solskiven. Indtrædelsen vil altid være
noteret for sent, Udtrædelsen for tidlig, men
den heraf opstaaede Usikkerhed vil afhænge af
Solbilledets Godhed og Iagttagerens Øvelse. For
at opnaa større Sikkerhed har man efter
Tacchini benyttet Spektroskopet, noteret, naar
Kromosfærens Linier forsvinder og kommer til Syne
igen, og anset disse Tidsmomenter at gælde for
første og sidste Kontakt. Da Maanens største
Afstand fra Ekliptika ved Nymaane er 5° 19′,
men dens Bredde ikke maa overstige 1° 23,2′,
for at en Formørkelse sikkert skal indtræffe (er
Bredden større end 1° 34,9′, kan en S. ikke
indtræffe), vil Maanen i Alm. ved Nymaane ikke
fremkalde nogen S., og disse finder altsaa
undtagelsesvis Sted. Hvis nu Bredden er større end
1° 1,7′, saa vil Formørkelsen kun være partiel;
er den mindre end 52,9′, saa vil den sikkert
være central men om denne er total ell.
ringformet afhænger af, hvor i deres Bane Solen
og Maanen befinder sig, som ovf. er nævnt.
Maanen maa altsaa være nær sin Knude, for at
S. skal indtræffe; er Afstanden fra denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free