Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solformørkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre end 9,9°, er central Formørkelse sikker;
stiger den til 11,8°, kan det være tvivlsomt, om
S. bliver central; er Afstanden under 15,36°, vil
man have en partiel Formørkelse, medens det
maa nærmere undersøges, om S. overhovedet
finder Sted, hvis Afstanden stiger til 18,5°. Uden
for denne Værdi for Maanens Afstand fra
Knuden kan man ikke have nogen S.
Det mindst mulige Antal af S. i et Aar er to,
og begge er centrale (f. Eks. 1929), det størst
mulige Antal er fem (f. Eks. 1935), i første Fald
indtræffer de med omtr. 1/2 Aars Mellemrum, i
sidste Fald optræder de gruppevis paa to
hinanden paafølgende Nymaaner, med 1/2 Aars
Mellemrum. At de Tider af Aaret, hvor S.
finder Sted, ligger omtr. 1/2 Aar fra hinanden,
kommer deraf, at Solen i sin aarlige Bane to
Gange passerer Maanens Knuder. Men hvis
disse Knuder ikke flyttede sig, vilde S. altid
optræde paa samme Tid af Aaret; men da de har
en retrograd Bevægelse, ɔ: fra Ø. mod V.
Ekliptika rundt i omtr. 19 Aar, vil disse
Formørkelsestider stadig komme tidligere; Solen fjerner
sig nemlig 1,0386° for hver Dag fra Maanens
Knude, altsaa den Tid, som medgaar, for at
Solen kan naa den samme Knude igen, er 346,62
Dage (Formørkelsesaar). I en synodisk Maaned
vil Solen fjerne sig 30,6705° fra Knuden. Er der
Formørkelser ved to paa hinanden flg.
Nymaaner, vil Solen ved den første staa paa den ene
Side, ved den anden paa den anden Side af
Knuden. Begge Formørkelser vil være smaa,
den ene synlig i den ene Polarzone, den anden
i den anden Polarzone. Fuldmaanen mellem
disse Nymaaner vil blive totalt formørket.
Antallet af S. i et Aar er større end Antallet af
Maaneformørkelser: Forholdet er omtr. 4:3. I 1000
julianske Aar har man gennemsnitlig 2375 S.
(838 partielle, 773 ringformige, 105 ringformig
totale og 659 totale) og 1543 Maaneformørkelser
(716 totale, 827 partielle). Betragter man
derimod de S., som er synlige, paa et givet Sted,
saa er Antallet af Maaneformørkelser større end
Antallet af S., fordi Maaneformørkelsen er
synlig for den halve Jordoverflade, medens S. kun
kan ses fra en begrænset Del af Jordfladen. Og
endnu ugunstigere bliver Forholdet for S., hvis
man kun tager Hensyn til de totale. I
Danmark f. Eks. indtraf den sidste synlige totale S.
28. Juli 1851, og den næste vil først ses 25. Maj
2142. I Norge og Sverige var den sidste totale
S. 21. Aug. 1914, den næste vil indtræffe 29. Juni
1927, den flg. 9. Juli 1945 (den derpaa flg. totale
i Norge, og Sverige har man 30. Juni 1954, men
da vil man først 21. Juni 2039 og 11. Juni 2048
have stor S. (den er ringformig); de næste
totale S. i Norge og Sverige indtræffer 16.
Oktbr 2126 og 3. Juni 2133.
Da Solen fjerner sig som nævnt i en synodisk
Maaned 30,6705° fra Knuden, vilde den, hvis
den ved Nymaane engang netop var i
Knuden, efter 135 synodiske Maaneder befinde sig
180,52°, efter 223: 359,52°, og efter 358: 180,64° fra
denne Knude. Den første Periode, der omfatter
10 julianske Aar og 334 Dage, vil i denne Tid
give 27 Formørkelser, hvoraf hver vil komme
igen enten som partiel ell. central, omtr. 70
Gange i Løbet af 761 Aar. Den anden Periode
paa 223 synodiske Maaneder ell. 18 julianske
Aar og 11 Dage er den fra Oldtiden bekendte
Sarosperiode, som tidligst omtales af
Berosos (s. d.) og nævnes af Ptolemaios og
Plinius. Efter denne vil en Formørkelse, som een
Dag har fundet Sted med Solen i Maanens
Knude, gentage sig 223 synodiske Maaneder senere,
men nu med Solen 0,48° V. f. Knuden, altsaa
omtr. under de samme Forhold som den første,
men, da 223 synodiske Maaneder udgør 6,585,82
Dage (19 Formørkelsesaar udgør 6585,78 Dage, 242
Dragemaaneder 6585,36 Dage), vil den være 0,22
Dage = 7 Tim. 42 Min. længere V. paa Jordens
Overflade. Saaledes vil den totale S., man i
Norge skal have 29. Juni 1927, komme igen
9. Juli 1945; men medens 1927 Totaliteten
| De totale S. i Aarene 1927—66. | |||||
| Datum | Varighed | Synlig | |||
| 1927 | Juni | 29. | 0.7 | Min. | England, Skotland, Norge, Sverige, Finland. |
| 1929 | Maj | 9. | 5.1 | — | Sumatra, Malacca, Filippinerne. |
| 1930 | Oktober | 21. | 1.9 | — | Stille Ocean, Patagonien. |
| 1932 | August | 31. | 1.5 | — | Canada. |
| 1934 | Februar | 14. | 2.7 | — | Borneo, Celebes, Stille Ocean. |
| 1936 | Juni | 19. | 2.5 | — | Grækenland, Central Asien, Japan. |
| 1937 | Juni | 8. | 7.1 | — | Stille Ocean, Peru. |
| 1940 | Oktober | 1. | 5.7 | — | Columbia, Brasilien, Syd Afrika. |
| 1941 | September | 21. | 3.3 | — | Central Asien, Kina, Stille Ocean. |
| 1943 | Februar | 4. | 2.5 | — | Kina, Alaska. |
| 1944 | Januar | 25. | 4.1 | — | Syd Amerika, Vest Afrika. |
| 1945 | Juli | 9. | 1.1 | — | Canada, Grønland, Norge, Sverige, Rusland. |
| 1947 | Maj | 20. | 5.2 | — | Argentina, Paraguay, Brasilien, Afrika. |
| 1948 | November | 1. | 1.9 | — | Central Afrika. |
| 1952 | Februar | 25. | 3.0 | — | Ægypten, Arabien, Persien, Sibirien. |
| 1954 | Juni | 30. | 2.5 | — | Canada, Norge, Sverige, Rusland, Persien. |
| 1955 | Juni | 20. | 7.2 | — | Ceylon, Siam, Filippinerne. |
| 1958 | Oktober | 12. | 5.2 | — | Chile, Argentina. |
| 1959 | Oktober | 2. | 3.0 | — | Canariske Øer, Central Afrika. |
| 1961 | Februar | 15. | 2.6 | — | Frankrig, Italien, Østerrig, Rusland, Sibirien. |
| 1962 | Februar | 5. | 4.1 | — | Ny Guinea. |
| 1963 | Juli | 20. | 1.5 | — | Alaska, Hudsonbugten, Canada. |
| 1965 | Maj | 30. | 5.3 | — | Stille Ocean. |
| 1966 | November | 12. | 1.9 | — | Bolivia, Argentina, Brasilien. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
