Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - solidarisk - Solidaritet - Solidarpatologi - soli Deo gloria - solidere - solidgrønt - Solidgult - Solidungula - Solidus - solidviolet - Solié, Jean Pierre - Soliero - Solifugæ - Soligalitsch - Solihull - Solikamsk - Soliloquium - Soliman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet Formodningen maa være for, at Løftets
Afgivelse af fl. paa een Gang skal tilsigte at
yde Kreditor en fordoblet Garanti, men ikke
stille ham ringere, saaledes at han eventuelt
nødsages til at anlægge fl. Søgsmaal for at faa
den ene Ydelse. Undertiden fastsætter
Lovgivningen dog positivt visse Lempelser i det s.
Ansvar. Saaledes er efter dansk og norsk Ret
fl. Samkautionister kun s. ansvarlige, hvis de
udtrykkelig har paadraget sig dette Ansvar;
ellers hæfter de principalt kun for en Anpart
og først subsidiært, naar een ell. fl. Anparter
ikke kan faas hos de andre Kautionister, for
hele det ikke betalte Beløb (beneficium
divisionis); ligeledes kan den simple Kautionist (se
Kaution) kræve, at Kreditor først søger
Selvskyldneren, inden han holder sig til ham
(beneficium ordinis). Har den ene af de s.
forpligtede maattet udrede hele Beløbet, vil han
ofte have Regres til de andre samforpligtede,
men dette er dog ingenlunde altid Tilfældet;
saaledes har Kautionisten vel Regres til
Hoveddebitor, og den, der kun uagtsomt har
medvirket til en Skade, Regres mod den, der
forsætlig har foraarsaget den, men omvendt har
Hoveddebitor og den forsætlig Skadevoldende
ingen Regresret. Aktive, s. Skyldforhold,
saaledes at fl. er berettigede til hver for sig fuldt
ud at kræve samme Ydelse erlagt til sig, og
saaledes at Erlæggelse til een befrir Debitor,
kan ogsaa forekomme, men er lidet praktiske.
K. B.
Solidaritet (lat.), Samhørighed, Fællesskab
i Forpligtelser, Enhed i Interesser; det at staa
Last og Brast sammen; dertil svarende Adjektiv:
solidarisk (se ovf.).
Solidarpatologi er den Lære om
Sygdomsprocesserne, ved hvilken disse opfattes som
Udslag af sygelige Forandringer i Legemets
faste Dele, i Modsætning til
Humoralpatologien, der søger Udgangspunktet for
Sygdommene i Legemets Vædsker. S. fik større
Bet., da den formedes som
Cellularpatologi (s. d.).
Johs. F.
soli Deo gloria (lat.), »Gud alene Æren«.
solidere (lat.), sikre, befæste.
solidgrønt, se Malakitgrønt.
Solidgult, Ægtegult, Syregult, Jaune
acide, er et Tjærefarvestof (Azofarvestof),
som bestaar af en Blanding af
amidoazobenzoldisulfonsurt og -monosulfonsurt Natrium. Det
er et gult Pulver, som opløses i Vand med gul
Farve og farver Uld og Silke gult i surt Bad.
S. anvendes til Fremstilling af
Diazofarvestoffer.
(O. C.). S. P.
Solidungula, se Multungula.
Solidus, antik rom. Guldmønt, som
Konstanstin den Store og hans Efterfølgere lod præge
i St f. den tidligere Aureus. Den fandt
Udbredelse over hele den da kendte Verden.
Talrige S., navnlig fra 4.—5. Aarh., er fundne,
ogsaa i Norden, hvor de dog sikkert ikke
fungerede som egl. Mønter, men dog kunde være
Værdimaalere af nogenlunde konstant Værdi.
Ofte er de forsynede med en Gennemboring, og
ligeledes viser en tilsat Øsken, at de i mange
Tilfælde er betragtede og behandlede som
Smykker. Som Værdibetegnelse paa den 1/72
Pd Guld) træffes de rom. ell. gr. Taltegn for 72,
nemlig LXXII ell. OB, hvilken sidste
Betegnelse ogsaa kan forklares som obryzum, fint
Guld. Paa Adversen ses i Reglen Kejserens
Billede, med Omskrift, paa Reversen ofte en
Victoria. Der prægedes ogsaa Dele af Helheden,
sjældnere Multipla af denne. Benævnelsen S.
fulgte senere med de i Værdi forringede
Mønter lige til Kobbermønterne, hvor Benævnelsen
endnu træffes i den italienske Soldo og den
fr. Sou. (Litt.: P. Brock, »Numismatiske
Undersøgelser betræffende den senere
romerske Kejsertid« [1874]).
(P. B.). H. A. K.
solidviolet, se Gallocyanin.
Solié [så’lie], Jean Pierre, fr.
Operakomkomponist (1753—1812), var opr. Sanger og
gjorde navnlig Lykke, da hans Tenorstemme
omdannedes til en fortræffelig Baryton. Mange
opéra-comique-Partier blev skrevne med S. for
Øje, og 1790 begyndte han selv at optræde som
Komponist med Sangspil, der til Dels gjorde
megen Lykke (Le Jockey, Le secret, Le diable a
quatre etc.), et Par deraf er opført paa det kgl.
Teater i Kbhvn (i Beg. af det 19. Aarh.).
W. B.
Soliero [so’liæro], se Morelli.
Solifugæ, d. s. s. Solpugidæ.
Soligalitsch [saljiga’ljit∫], Soligalič, By
i storrussisk Guv. Kostroma, ligger 165 km
NNØ. f. Kostroma ved Floden Kostroma. (1920)
4109 Indb. S. har en forladt Saltgrube og
driver Handel med Kalk, Tjære og Træ. S., der
grundlagdes 1335, fik straks Bet. ved sit
Saltværk. Den har lidt under Belejringer af
Tatarerne 1532 og af Litauerne 1612 samt af
Ildebrande 1649, 1752 og 1808.
(H. P. S.). N. H. J.
Solihull [’så£ihə£], By i det sydlige England,
Warwickshire, 10 km SØ. f. Birmingham. (1921)
20343 Indb.
M. H-n.
Solikamsk [salji’kamsk], By i storruss. Guv.
Perm, ligger 182 km NNØ. f. Perm, 73 m o. H.
ved Ussolka, der 7 km fra S. forener sig med
Kama. 5000 Indb. S. har et stort Saltværk samt
Savskæreri, Garverier og Teglværker. Byen er
tidlig opstaaet omkr. Saltværket. 1581
ødelagdes den af Tatarerne, og i 17. Aarh. havde den
stor Bet. for Handelen paa Sibirien.
(H. P. S.). N. H. J.
Soliloquium [-kvi-] (lat.), Selvsamtale,
Monolog (f. Eks. den hellige Augustinus’
»Soliloquier«).
Soliman (egl. Sulajman), Navn paa tre
tyrk. Sultaner:
1) S. I, Søn af Bajesid Ilderim, lod sig efter
Faderens Nederlag udraabe til Sultan, men
maatte kæmpe om Herredømmet med Broderen
Musa, af hvem han blev overvunden og dræbt.
2) S. II, Kanuni (ɔ: Lovgiveren), ogsaa
kaldet S. den Prægtige, 1520—66. S. var født 1496
og besteg Tronen efter Faderen Selim I. Han
forfulgte dennes aggressive Udenrigspolitik og
vendte først sine Vaaben mod Ungarn. 1522
erobrede han ogsaa Rhodos, og 1529 naaede hans
Hære Wien, men maatte med svære Tab opgive
Belejringen af denne By. Derimod
konsolideredes Herredømmet over Ungarn. Ogsaa paa
Rigets Østgrænse førte S. sejrrige Krige mod
Perserne; Hovedstaden Tebriz maatte overgive sig
1534. S. døde ved Belejringen af Sziget, berømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
