Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soliman - Soliman Bjergene - Solimena, Francesco - Solingen - Solinus, Gajus Julius - Solipsisme - Solist - Solis y Ribadeneira, Antonio de - Solitaire - Solitary-System - Solitude - Solitæren - solium - Soljævning - Solkongen - Solkonstanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Niklas Zriny’s heltemodige Forsvar. S. var
tillige en stor Administrator, deraf Tilnavnet
»Kanuni«, og som næsten alle de ældre
osmanniske Sultaner Skønaand og ivrig Beskytter af
Videnskab og Literatur. Hans egen Digtsamling,
der er udgiven i Udtog af G. Jacob (Berlin
1903), indeholder ved Siden af mange
Trivialiteter adskillige smukke Tanker og poetiske
Indfald. S.’s Regeringstid er Osmannernes mest
glimrende Epoke; dog spores allerede Spirerne
til det senere Forfald; Favoritinden Roxelane’s
store Indflydelse, der forledte S. til Grusomhed
mod sin egen Slægt for at sikre hendes
uduelige Søn Tronfølgen, varslede om det flg. Aarh.’s
ulykkelige Haremsregimente.
3) S. III, 1687—91. Hans korte Regeringstid
var optagen dels af indre Stridigheder, dels af
Kampe med Ungarn, der i Beg. førtes uheldig,
indtil den kraftige Mustafa Köprülü som
Storvesir overtog Ledelsen.
J. Ø.
Soliman Bjergene, d. s. s. Soleiman
Bj., Sulejman Bj.; se Afghanistan.
Solimena (Solimene), Francesco,
kaldet L’Abbate Ciccio, f. 1657 i Nocera de
Pagani, d. 1747 i Neapel, hvor hans
Hovedvirksomhed fandt Sted. S., der var uddannet under
mange forsk. Indflydelser paa talrige Rejser, er
den neapolitanske Skoles mest typiske
Eklektiker. Uden ringeste Spor af personligt Præg
er hans Kunst en maniereret Forvrængelse af
16.—17. Aarh.’s bedste Mønstre; ligesom Luca
Giordano’s Arbejder viser S.’s en udpræget
Forfaldstids tomme Virtuositet, hvad der ikke
udelukker, at hans Malerier som blot og bar
Dekoration betragtet ofte er af glimrende malerisk
Virkning. Af S.’s Værker nævnes Freskerne i
S. Paolo maggiore, S. Domenico og Gesù nuovo
(Neapel), sidstnævnte Sted Fremstillinger af
Heliodor’s Historie, hvoraf han udførte en
Gentagelse paa Lærred (i Louvre). Af hans
Staffelibilleder med religiøse og mytol. Emner findes
adskillige i ital. Samlinger, i Dresden og Wien.
En Allegori i Kunstmus. i Kbhvn tilskrives S.
(A. R.). A. Hk.
Solingen [’zo.leŋən], By i preuss. Rhin-Prov..
Regeringsdistrikt Düsseldorf, 20 km ØSØ. f.
denne By, har, iberegnet den 1889 indlemmede
By Dorp, (1919) 48912 Indb.; Filial af
Rigsbanken, Amtsret, Handelskammer, 3 evangeliske og
3 katolske Kirker, Synagoge. S. er et Hovedsted
for Jern- og Staalvarefabrikationen i Tyskland
(Sværdklinger, Knive, Sakse, kir. Instrumenter
m. m.) med stor Eksport. Endvidere findes
Horn-, Læder-, Nysølv-, Messing-, Papir-,
Smergel- og Trævarefabrikation samt Jernstøberi.
Allerede i Middelalderen var Solinger-Klinger
berømte.
(Joh. F.). O. K.
Solinus, Gajus Julius, rom. Geograf,
levede i 3. Aarh. e. Kr. Han er Forf. til et
opbevaret Skrift, Collectanea rerum
memorabilivm, hvori han, væsentlig efter Plinius, giver
en hel Jordbeskrivelse med Tilføjelser mest af
hist. Art. Det er udg. af Mommsen (2. Oplag,
Berlin 1895).
H. H. R.
Solipsisme kaldes den Opfattelse, der af den
erkendelsesteoretiske Subjektivisme drager den
Konsekvens, at det forestillende Subjekt er det
eneste. Subjektivismen vil teoretisk udlede
Omverdenen af Subjektet, S. er en skærpet
Subjektivisme ved tillige at nægte Tilstedeværelsen af
andre Subjekter. For den erkendelsesteoretiske
Behandling af Problemet om Forholdet mellem
Subjekt og Objekt har det Standpunkt, som S.
udtrykker, kun en ganske sekundær Bet.; for
Etikken kunde det, skønt det ligger Livet fjernt,
faa noget mere Bet. som teoretisk Begrundelse
af en rent egoistisk Etik. Som Retning har S.
egl. ingen Repræsentanter haft i Filosofiens
Historie.
(A. T-n.).
Solist, se Solo.
Solis y Ribadeneira [så’lis-i-riwaðæ’næ^ira],
Antonio de, sp. Forf., f. i Alcalá de
Henares 18. Juli 1610, d. i Madrid 19. Apr. 1686.
Efter sine Universitetsstudier og litterære
Ungdomsforsøg gik han Embedsvejen som Sekretær
hos Vicekongen af Navarra og Valencia;
derefter fik han Ansættelse i Statssekretariatet
(Udenrigsministeriet) og udnævntes til kongelig
»indisk« Historiograf. 1667 lod han sig ordinere
som Præst. Hans Hovedværk er den berømte
Historia de la conquista de Méjico (1. Udg.
1684, siden mange Gange), en særdeles
velbygget og velskrevet Skildring — nogle af dens
Afsnit er ligefrem mønsterværdige i Henseende
til Fremstillingskunst —, med patriotisk Sving,
skikket til at faa et stort Publikum, hvad den
ogsaa fik, men just ikke kritisk i moderne
Forstand. Et Optryk findes i 28. Bd af Biblioteca
de autores españoles; Overs. er udkomne i fl.
europ. Sprog, saaledes paa Tysk (2 Bd,
1750—51) og Dansk (ligeledes 2 Bd, 1747). S. var
tillige en talentfuld dram. Digter, blot noget
gongoristisk affekteret i sit Digtersprog efter
Tidens Manér; til hans bedste Arbejder hører det
virkelig fine Lystspil El amor al uso,
bearbejdet paa Fransk af Th. Corneille og Scarron
under Titlen Amour à la mode, samt de vittige
og morsomme El doctor Carlino og Un bobo
hace cienlo; La gitanilla de Madrid har sit
Emne fra Cervantes’ Pretiosa-Novelle. Disse 4
Stykker er optagne i 47. Bd af Bibl. de aut. esp.
I Cartas morales (etc.) de varios autores
españoles har G. Mayáns y Siscar udg. nogle
interessante Breve af S. (Valencia 1773).
E. G.
Solitaire [soli’tæ.rə, fr. -tæ.r]. Eneboer, ensomt
levende Menneske; en enlig funklende Stjerne;
Ædelsten af særligt Værd; ogsaa en Art Spil
for en enkelt Person.
Solitary-System, se Isoleringssystem.
Solitude [soli’ty ðə, fr. -tyd], Ensomhed;
deraf (jfr. »Eremitagen«) hyppigt Navn paa
Lystslotte (S. ved Stuttgart, bygget 1763—67 af
Hertug Karl, det var 1770—75 Sædet for
»Karlsskolen« [se Schiller]).
Solitæren, se Dronte.
solium (lat.), Lænestol, Tronstol.
Soljævning, se Kalender, S. 392.
Solkongen, Tilnavn til Ludvig XIV (s. d.).
Solkonstanten er Betegnelsen for den
Varmemængde, som Solen i et Minut sender
til en Flade paa 1 cm2, der staar vinkelret paa
Solstraalerne og befinder sig umiddelbart
uden for Jordens Atmosfære, ell. som, hvis
Atmosfæren ikke fandtes, vilde modtages af
1 cm2, som ved Jordens Overflade er vinkelret
paa Straalernes Retning. At maale denne
Størrelse direkte lader sig jo ikke gøre, da man
ikke kan komme uden for Atmosfæren, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
