- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solkonstanten - Sóller - Sollia - sollicitere - sollicitor - sollicitudo omnium ecclesiarum - Sollier, Paul Auguste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Straalingen svækkes stærkt under Gennemgangen,
til Dels ved Absorption, men navnlig ved
Spredning. Man har da søgt at bestemme S. ved at
forudsætte den — nærliggende — Lov for
Straalernes Svækkelse, at Passage gennem
samme Luftmængde svækker Straalingen
forholdsvis lige stærkt, og saa maale den
Varmemængde, der faktisk passerer gennem
forskellige Vejlængder i Atmosfæren, d. v. s.
modtages fra Solen, naar denne staar i forsk.
Højder; man kan da heraf beregne, hvor meget
Straalingen maa svækkes ved at gaa lodret ind
gennem Atmosfæren, saa Straalerne altsaa
passerer den kortest mulige Vej gennem
Luften, og ved derefter at maale den virkelig
modtagne Varmemængde, naar Solen staar i
Zenith, kan man saa atter regne tilbage til S.
Man har paa den Maade fundet, at Forholdet
mellem S. og den Mængde Straaling, som naar
Jorden, fra Solen i Zenith,
Transmissionskoefficienten, er c. 0,8, og at S.’s
Værdi er c. 1,90. Iflg. den nyere Tids nøjagtige
Bestemmelser af S. — der navnlig skyldes amer.
Forskere — mener man at have paavist ringe
Variationer i dens Værdi, som Udtryk for en
Foranderlighed i Solen selv; saaledes synes en
Forøgelse af Antallet af Solpletter at følges af
en større S., ligesom denne er større, naar der
er stor Forskel mellem Solskivens Klarhed paa
Midten og ved Randen. — Da Lys af forsk.
Farver jo svækkes ulige meget ved
Gennemgang gennem Atmosfæren, maa der naturligvis
tages Hensyn hertil ved Bestemmelsen af S.;
i Virkeligheden bestemmes der en
Transmissionskoefficient for en Rk. Lysstraaler med
forsk. Bølgebredder, idet der ved et
Pyrheliometer (s. d.) dels maales den hele
Varmemængde og dels den samtidige, forholdsvise
Fordeling af Energien over de forskellige Dele
af Spektret ved et spektrofotometrisk Apparat
(Bolometer). Hvor forsk. disse
Transmissionskoefficienter er, og hvor forholdsvis stærkt det
blaa Lys i øvrigt svækkes ved lav Solstand,
fremgaar af flg. Tabel (Solhøjde 90° svarer til
Transmissionskoefficienten):
SolhøjdeNær
Horizonten
Lysets Farve90°30°19°.39°.37°.3
Rødt0.950.910.860.740.660.107
Orange0.870.750.650.430.320.001
Blaat0.740.540.400.166.090.000
Violet0.510.950.130.020.000.000
Solens samlede Lys0.840.700.590.300.210.002

H.-P.

Sóller [’sålr], By paa den sp. Ø Majorca
i det vestlige Middelhav, ligger 22 km NNØ. f.
Palma, 50 m o. H. i en dyb Dal. (1920) 9100
Indb. S. har en gl Borg og en befæstet Kirke.
5 km NV. f. S. ligger Havnebyen Puerto
de S.

C. A.

Sollia, Herred, Glommedal Politidistrikt,
Nord-Østerdal Sorenskriveri, Hedmark Fylke,
464 km2, (1920) 407 Indb., udgør eget
Præstegæld og Sogn og omgives af Herrederne Søndre
Fron, Alvdal, Øvre Rendalen, Stor-Elvedalen og
Ringebu. Herredet udgøres af en højtliggende
Fjeldmark mellem Østerdalen og
Gudbrandsdalen, gennemskaaret af Vuludalen og dens
Fortsættelse, den trange og dybe Setningdal,
der indeholder omtr. alle Herredets opdyrkede
og bebyggede Strøg. Setningdalen støder i
Herredets østligste Del sammen med Atnedalen,
der for en kortere Strækning danner dets
Østgrænse, hvorefter den i nordvestlig Retning
gennemskærer Herredet til den i dets vestre
Grænse liggende Atnesjø (3,9 km2 inden for
Herredet, 701 m o. H.). Herredet er opfyldt af
høje Fjelde. S. f. Vulu- og Setningdalen ligger
Ramshøgda (1459 m), Mærrahøgda (1252 m),
Muen (1439 m). Snødølshøgda (1315 m),
Grøtøhøgda (1410 m), Vardehøgda (1178 m),
Graavola (1365 m), Storvola (1460 m), Hirsjøhøgda
(1415 m) m. fl.; mellem Setning- og Atnedalen
ligger Gjeitsiden (1404 m), Pika og Finsjøvola
(1217 m) m. fl., og i Herredets nordligste Del
følger Skarsfjeld, Blaakampen (1614 m) og
Grytdalsvola. Gennem Hovedelvene Atna,
Setninga og Store Hira har Herredet Afløb til
Glommen; af Indsøer, hvoraf i alt findes 28,
kan foruden Atnesjøen mærkes Setningssjø (0.8
km2, 780 m o. H.); begge Vande er fiskerige.
Herredet er sparsomt bebygget; Gaardene er
for det meste spredte og højtliggende, og det
opdyrkede Areal udgør kun 2,7 km2; Skoven,
der d. Gr. a sin høje Beliggenhed ikke er
særlig trærig, optager 117 km2, 55 km2 er
Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Myrer,
Indsøer m. v. De vigtigste Næringsveje er Fædrift
og Skovbrug. Der findes fortrinlige Havnegange.
S. er meget søgt som Sommeropholdssted. Bl.
Herredets største Gaarde hører Sollien,
Sollimoen, Djupdalen, Atnelien, Brettingsvolden,
Eggen m. fl. Sommersanatorier findes paa
Brænd, Musvoldsæter og Utti. Der er ingen
Fabrikdrift eller Industri i Herredet. S. Kirke,
opført 1736, har tidligere været kaldet
Dybdalen Kapel. Herredets vigtigste
Kommunikation er den fra Atneosen i Stor-Elvedalen
kommende Hovedvej, der som Bygdevej fortsættes
gennem Setningdalen frem til Atnesjøen, fra
hvilken den mod N. fortsætter ind i Alvdal
Herred. Endvidere fører fra Setningdalen
Kørevej mod Syd ind i Ringebu Herred; denne
sidste Vej benyttes som Forbindelsesvej mellem
Østerdalen og Gudbrandsdalen. Antagen
Formue 1921 var 2,55 Mill. Kr og Indtægt 326950
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland
, »Hedemarkens Amt« [Oslo 1902]; C.
Lassen
, »Sollien« [1915]; »Foreningen til
norske fortidsmindesmerkers bevaring«).
(N. S.). M. H.

sollicitere (nylat.), bede indstændig, ansøge
om. Sollicitánt, Ansøger, retssøgende.
Sollicitation, Ansøgning; Bønskrift.
Solicitator, Sagfører.

sollicitor [sə’£isitə], se Attorneys.

sollicitudo omnium ecclesiarum (lat.),
»Omsorgen for alle Menighederne«,
Begyndelsesordene af og derefter Betegnelsen for den
Bulle af 7. Aug. 1814, ved hvilken Pius VII
genoprettede Jesuiterordenen.
A. Th. J.

Sollier [så’lie], Paul Auguste, fr.
Neurolog, f. 31. Aug. 1861 i Bléré (Indre et Loire) i
Frankrig. S. begyndte at studere Medicin i
Paris 1880, blev externe 1883, interne 1887 og tog
Dr. Graden 1890 med en opsigtvækkende Afh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free