- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solms, Hermann - Solnhofen - Solnære - Solo (Musikstykke) - Solo (Kortspil) - Solofra - Sol og Maane - Sologne - Sologub, Vladimir Aleksandrovitsch - Soloi - Sololá - Solombala - Solomon, Abraham - Solomos - Solon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Einleitung in die Paläophytologie« (Leipzig
1887). (Litt.: L. Jost i »Ber. der deutschen
botan. Gesellschaft«, 33. [1915]).
A. M.

Solnhofen [’zo.lnho.fən], Landsby i
Mittelfranken (Bayern), er særlig berømt som det
vigtigste Findested for den litografiske Skifer,
en overordentlig tæt, skifret Kalksten, som
tilhører den allerøverste Del af Jurasystemet, og
i hvilken man har fundet talrige særdeles
velbevarede Forsteninger, bl. a. af Archæopteryx.
J. P. R.

Solnære, se Perihelium.

Solo (plur. Soli, af lat. solus, ene).
Benævnelsen paa et Musikstykke, ell. en Del af
et saadant, som skal udføres af en enkelt
Person, ell. ved hvis Udførelse een ell. fl.
Stemmer skal træde selvstændig frem, medens de
øvrige væsentlig optræder akkompagnerende
(jfr. tutti). — Solist, den, der udfører et
Soloparti.
S. L.

Solo, alene; et Spil i L’hombre o. a. Kortspil.

Solofra, By i Syditalien, Prov. Avellino,
ligger 11 km S SØ. f. Avellino paa venstre Bred
af Solofrana og ved Banelinien
Avellino—Cancello. (1911) 5060 Indb. S. har Stenbrud samt
Fabrikation af Olie, Læder og Orgler.
C. A.

Sol og Maane, Hinkeleg.

Sologne [så’lånj], et fladt og ufrugtbart
Sumpland i det nordlige Frankrig. Det ligger
S. f. Loire-Knæet og omfatter c. 4600 km2, der
hører ind under Dept. Cher, Loiret og
Loir-et-Cher. Jordbunden, der bestaar af Ler fra
Miocenperioden, er vanskeiig gennemtrængelig for
Vand, og p. Gr. a. Terrainets overordentlige
Fladhed har der dannet sig talløse lavvandede
Smaasøer og vidtomfattende Moser. Ved en i
den nyere Tid foretagen Udgrøftning, Anlæg af
Afvandingskanaler og udstrakt Tilplantning med
Grantræer har det usunde, feberbringende Klima
bedret sig en Del, og Agerbrug og Kvægavl er
i Fremgang. S. frembringer nu baade Boghvede
og Vin, Faar og Heste.
(M. Kr.). E. St.

Sologub [sa’£ågup], Vladimir
Aleksandrovitsch
, Greve, russ. Forf. (1814—82),
gik den civile Embedsvej og gjorde en Tid
Tjeneste i Kaukasus. Den første af S.’s
Fortællinger, der gjorde Lykke, var »Istorija
dvuch kaloš« (»Et Par Galochers Historie«,
1839). I Romanen »Tarantas« (»Rejsevognen«,
1845) giver han morsomme Billeder af
Provinslivet. Senere skrev S. næsten udelukkende for
Teatret, let cg behændigt, ofte med Lune, men
overfladisk. Mest Lykke gjorde »Č novnik«
(»Embedsmanden«), en kraftig Gennemhegling
af uhæderlige Snyltere paa Samfundet.
(A. M. B.). H. C-e.

Soloi [-låj’] var i Oldtiden en opr. maaske
fønikisk, senere gr. By paa Kysten af Kilikien.
Den fik, da den efter at være bleven ødelagt
blev genopbygget af Pompejus, Navnet
Pompejopolis. Den var Hjemstavn for
Komediedigteren Filemon, den astronomiske Digter
Aiatos og Stoikeren Chrysippos. Ruiner findes
ved det nuv. Mezetlü. Ogsaa paa
Nordkysten af Cypern fandtes en By ved Navn S.
H. H. R.

Sololá [sålå’la], By i den
mellemamerikanske Republik Guatemala, ligger 75 km VNV.
f. Byen Guatemala, 2146 m o. H. ved
Floden Atitlan. Byen, der har c. 8000 lndb., er
opr. en gl Indianerpueblo og kaldes endnu tit
Tecpan-Atitlan.
(H. P. S.). M. V.

Solombala [sa’£åmba£a], Forstad til
Archangelsk i det nordlige Rusland, ligger
umiddelbart NV. f. Archangelsk paa en Ø i Dvinas
Delta og er af Vigtighed som Havnekvarter,
hidtil 1862 udgjorde S. en selvstændig
Kommune.
(H. P. S.). N. H. J.

Solomon [’så£əmån], Abraham, eng.
Maler, f. 1824 i London, d. 19. Decbr 1862 i
Biarritz. S. lærte Tegning paa Bloomsbury
Kunstskole og gik derfra 1839 til Royal Academy. 1840
begyndte han at udstille, i alt indtil 1862 c. 55
Værker, væsentligst Genrestykker. De gjorde
stor Lykke og har fundet Købere til høj Pris.
Et Hovedværk er »Dommen ventes« (Waiting
for the verdict
) (1857). Andre »Frifunden«
(1859), The Lost Found, An awkward position,
A ballroom, The first ball, Brunetta and Phyllis

etc.
A. Hk.

Solomos, gr. Lyriker i Beg. af 19. Aarh.,
der digtede i de ioniske Øers Dialekt.
K. H.

Solon. gr. Lovgiver og Digter, tilhørte en
adelig Slægt i Athen, men optraadte ikke desto
mindre ved sin Lovgivervirksomhed til Fordel
for den lavere Befolkning. I Beg. af 6. Aarh.
f. Kr. var de sociale Forhold i Attike i høj
Grad sørgelige, idet en stor Del af
Landbefolkningen var sunken i dyb Gæld, som den strenge
Gældslovgivning, der tillod Kreditor at lægge
Beslag paa Debitors Person, naar han ikke
betalte, gjorde endnu mere trykkende. Da S. 594
var bleven den ledende Archont i Athen,
lykkedes det ham at gennemføre den radikale
Bestemmelse, at al Gæld, som hvilede paa Jorden,
biev fuldstændig ophævet, hvorhos det for
Fiemtiden blev forbudt at laane Penge mod
Sikkerhed i Debitors Person. Ved disse
Bestemmelser — den saakaldte Seisachtheia —
fik S. mange af sine Landsmænd befriede fra
Trældommen. I de flg. Aar fik han gennemført
vigtige Bestemmelser ang. Athens politiske
Forfatning. I St f. det tidligere Adelsherredømme
indførte han en Forfatning, hvor Borgernes
politiske Rettigheder bestemtes efter Størrelsen
af deres Formue, for saa vidt som den bestod
i Jordegods. Efter dette Hensyn deltes
Borgerne i 4 Klasser, Pentakosiomedimnerne,
Ridderne, Zeugiterne og Theterne, saaledes at kun de
tre øverste Klasser fik Adgang til Embederne
og Raadet, og den øverste Klasse endda alene
til det fornemste Embede Archontatet; til
Folkeforsamlingen og Heliasternes Domstol fik
derimod alle Borgere Adgang. Denne Inddeling
bestemte tillige Maalet for den Krigstjeneste og
den direkte Skat, der kunde forlanges af de
forsk. Borgere. Endelig gav S. ogsaa
detaillerede Lovbestemmelser for mangfoldige Sider
af det offentlige og private Liv. Selvfølgelig
skaffede han sig ved sin Virksomhed mange
Fjender, dels bl. Adelen, der harmedes over,
at han havde indskrænket dens Rettigheder,
dels bl. den lavere Befolkning, der ikke fandt,
at han var gaaet vidt nok i sine Reformer. Der
var ogsaa dem, der bebrejdede ham, at han
ikke, som Folkeførerne i andre gr. Stater ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free