Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solothurn - Solotnik - Solotonoscha - Solovetskij - Solovjev, Sergej Michailovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klokketaarn, der er opført omkr. 1250 og indeholder
et kunstfærdigt Ur fra 1545, Raadhuset (1476,
udvidet 1904—05), den biskoppelige Residens,
Tøjhuset, der rummer en Samling af gamle
Vaaben, samt en Bygning, der rummer
Stadbiblioteket paa 40000 Bd, tillige en Mønt- og en
Malerisamling, i hvilken findes »Madonna med
Barnet« af Holbein den Y. Yderligere har S.
en Kantonskole med Bibliotek (60000 Bd) og
Oldsagssamling samt Teater og Kantonalbank.
Byen driver Urmageri og Tilvirkning af Cement
og Kemikalier og har i Nærheden store
Stenbrud. S. er Handelscentrum for Kantonen. Byen
regnes ved Siden af Trier for den ældste By
N. f. Alperne. I Omegnen mærkes Landsbyen
Zudrwyl, paa hvis Kirkegaard Kosciuszko
hviler, Kurstedet Weiszenstein samt Attizholzbad.
Historie. I Oldtiden dannede Aare
Grænse mellem Rauraker og Helvetier, Byen
Solodurum var raurakisk. I 5. Aarh. besattes
Landet af Alemannerne; i 6. Aarh kom det under
frankisk Herredømme og 888 under
burgundisk. Fra 1032 hørte S. til det tyske Rige, og da
Hertugerne af Zähringen 1218 var uddøde, blev
Byen S. fri Rigsstad. 1295 gik S. i Forbund
med Bern og tog Del i Krigene med Østerrig.
Ved Erobring fra forsk. grevelige Herskaber
forøgede S. sit Distrikt og traadte 1481 ind i
Edsforbundet samtidig med Freiburg. 1533
vilde Reformationsstridighederne have ført til
Borgerkrig, hvis Borgmesteren Wengi’s
Mellemkomst ikke havde hindret det. Protestantismen
blev dog af den kat. By undertrykt undtagen i
Distriktet Bucheggberg. Paa lgn. Maade som i
Bern, Luzern og Freiburg udviklede den opr.
demokratiske Samfundsform sig i 16. og 17.
Aarh. til et Aristokrati og var i 18. Aarh.
faktisk et arveligt Oligarki. I denne Periode var
S. Sæde for Frankrigs Gesandtskab i Schweiz.
1798 besatte Franskmændene S. uden
Sværdslag og afsatte Oligarkiet. Ved Mediationsakten
1803 blev S. en af de 6 Direktorialkantoner.
1814 blev ved Østerrigs Hjælp Oligarkiet atter
indsat. Landboerne gjorde forgæves Opstand;
de fik kun 1/3 af Pladserne i det store Raad.
1830 var de heldigere, og en ny Forfatning
tilstod dem 72 af 109 Pladser i Raadet. Byen S.’s
Forrettigheder blev dog først fuldstændig
ophævede 1841. Skønt Kantonen er katolsk, var
den ivrig Modstander af Sonderbund. 1872 og
1874 stemte den for Revision af
Forbundsforfatningen. 1874—85 rasede en Strid mellem
Staten og den kat. Kirke, der medførte
Kirkegodsets Inddragelse. 1887 faldt den radikale
Regering p. Gr. a. Kantonalbankens Fallit og
Uregelmæssigheder i Forvaltningen, 1895
vedtoges med 8342 Stemmer mod 2777 en
Forfatningsændring, hvorved indførtes
Forholdstalsvalg og Forfatningsinitiativ. (Litt.:
Strohmeier, »Der Kanton S.« [Skt Gallen 1836]; J.
Amiet, »Das St Ursusstift« [Solothurn 1878];
F. v. Arx, »Die Regeneration im Kanton S.
von 1830« [smst 1880]; Meisterhaus,
»Älteste Geschichte des Kantons S.« [Zürich 1895];
Schmidlin, »S.’s Glaubenskamp u.
Reformation im 16. Jahrh.« [S. 1904]).
(H. P. S.). O. K.
Solotnik [za£a’tnik], russ. Vægtenhed, = 1/96
russ. Pd = 4,2657 g.
H. J. N.
Solotonoscha [’zå£fåtå’nå∫a], Zolotonoša,
By i ukrainsk Guv. Krementschug, ligger 23
km N. f. Tscherkasy ved Dnjeprs Biflod S.
9000 Indb. S. tilvirker Vokslys. Den nævnes
første Gang 1647 og brændte 1680.
(H. P. S.). N. H. J.
Solovetskij [sa£a’vjetski], Solovetzsk,
1) Øgruppe i det hvide Hav, hører til det
storrussiske Guv. Archangelsk og ligger midt i
Mundingen af Onega-Bugten. Gruppen bestaar
væsentlig af 6 Øer, S., Anzersk, Store og Lille
Muksalma samt Store og Lille Sajozkij, og har
et Areal af 305 km2. — 2) Paa Øen S. ligger det
over hele Rusland berømte S.-Kloster, populært
kaldet Solovki. Klostret omgives af en 1 km
lang Mur; før Revolutionen havde det 300
Munke og 6 Kirker, besad 728 km2 Land
som Ejendom og besøgtes aarlig af 8000
Pilegrimme. S. grundlagdes 1429 og fik
1450 sit store Landomraade af Republikken
Novgorod. 1485 og 1538 brændte det. 1594
byggedes Muren som Forsvar mod Svenskerne.
1667—76 belejredes Klostret af en moskovitisk
Armé, da Munkene modsatte sig Ændringer i
de gamle rituelle Bøger (se Raskolniker).
1854 bombarderedes S. af Englænderne. S.’s
Havn og Værft benyttes endnu af den russiske
Flaades Ishavsafdeling som Reparationssted.
(H. P. S.). N. H. J.
Solovjev [sa£a’vjåf], Sergej
Michailovitsch, russ. Historiker, f. 1820, d. 1872, blev
efter Studier ved Moskvas Univ. Prof. i
Historie dér 1847; 1871—77 var han Universitetets
Rektor, men kom som ivrig Forsvarer af
Forskningens Frihed og Universitetets Autonomi i
Konflikt med Undervisningsminister D.
Tolstoj’s Universitetspolitik og maatte fratræde
Rektorposten. Allerede i sine første historiske
Afhandlinger, bl. a. sin Doktorafhandling (Det
gensidige Forhold mellem de russ. Fyrster af
Rurik’s Hus, 1847), fremtraadte S. som
Repræsentant for en mere moderne historisk
Forskerskole end den ældre russiske, som endnu til en
vis Grad levede paa. Karamsin’s Traditioner;
hele hans flg. Forfatterskab karakteriseres af
Stræben efter ikke blot at fortælle, men ogsaa
forklare det historiske Forløb og derved fange
det russ. Livs grundlæggende »Idé«. Først og
fremmest søgte han at virkeliggøre dette sit
Program i sit Livs Storværk, »Istorija Rossiji«
(»Ruslands Historie«), hvis første Del udkom
1851, og hvoraf han i de flg. Decennier hvert
Aar regelmæssigt udgav et nyt Bd; det sidste,
29., Bd udkom efter hans Død 1879. Arbejdet,
som han naaede at faa ført frem til 1774,
grunder sig, særlig i sine senere Partier, delvis paa
hidtil uudnyttet Arkivmateriale og har ind i
den seneste Tid paa mange Punkter tjent
Forskningen som Førstehaandskilde;
Forfatteren har for første Gang fremdraget mange
hidtil oversete Momenter i den russ. Udvikling og
paa mange Punkter fremlagt definitivt
godkendte Resultater, paa andre Punkter
Hypoteser, der har virket befrugtende paa den
fortsatte Forskning; paa den anden Side kan det
ikke frikendes for en ret stor dogmatisk
Ensidighed, hvorhos det fremlagte Materiale ofte
er mangelfuldt gennemarbejdet. Som en Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
