- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solovjev, Sergej Michailovitsch - Solovjev, Vladimir Sergejevitj - Solparallakse - Solpletter - Solprotuberanser - Solpugidæ - Solrikser - Solringe - Solrøg - Solsangen - Solsejl - Solsikke - Solsikkekager - Solsikkeolie - Solskifte - Solskinsmaaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortsættelse af »Istorija Rossiji« kan tjene et
Par andre af S.’s Arbejder, »Padenie Polsi«
<»Polens Fald«, 1863), »Alexander I« (1877);
desuden offentliggjorde han en Del Monografier
og i mange Oplag udgivne Lærebøger.
A. K.

Solovjev [sa£a’vjåf], Vladimir
Sergejevitj
, russ. Religionsfilosof, Broder til
foreg., f. 1853, d. 1900. Efter at have taget
Doktorgraden blev S. Docent 1874 ved Univ. i
Moskva; 1880 holdt han Forelæsninger i
Petrograd, men maatte ophøre dermed, efter at han
offentligt havde opfordret Alexander III til at
benaade sin Faders Mordere. Efter den Tid
fordybede S. sig i religiøse og filosofiske
Forskninger og kom til at indtage en fremtrædende
Plads i den russ. Tænknings Historie. Han
begyndte som Materialist, men sluttede som ren
Idealist med temmelig mystisk Anstrøg. Hans
vigtigste Værker er: »Duchovnyja osnovy
zjezni« (»Livets aandelige Grundlag«, 1882—84),
»Istorija i budustjnost teokratii« (1885—87),
»Natsionalnyj vopros v. Rossii« (»Ruslands
nationale Spørgsmaal«, 1883—91), »Kitaj i
Jevropa« (»Kina og Europa«, 1890); desuden har
han skrevet en Bog over Muhammed’s Liv og
Lære (1896). Meget interessant er nogle
Nutidsbetragtninger, »Tri razgovory« (»Tre Samtaler«,
1900). S. har ogsaa skrevet højstemte Digte.
Hans samlede Skr udgaves i 9 Bd fra 1901—07
af Michail Solovjev og G. Ratjinskij og med en
Biografi af E. Radlov.

Solparallakse, se Parallakse.

Solpletter, se Solen.

Solprotuberanser, se Solen.

Solpugidæ. Familie af Araneer,
karakteriseret ved, at Bryst og Hoved er skarpt
sondrede fra hinanden; den tydelig afsatte Bagkrop
har 9—10 Segmenter. Kindbakkerne er
udstyrede med Klosakse, Kæberne er benformede. S.
angives ofte at staa paa Overgangen mellem
Araneer og Insekter. De lever i Troperne, findes
især i sandede Egne og gaar særlig om Natten
ud paa Rov. Hovedslægten er Galeodes.
C. W.-L.

Solrikser (Eurypyga) kaldes en i
Sydamerika levende Fuglegruppe med kun 2 Arter. Det
er Fugle af omtr. en Hønes Størrelse, med ret
låve Ben, lang Hals og langt Næb som
Hejrerne. Fjerdragten er meget broget, og dens
Skønhed kommer særlig frem, naar de som
Paafugle spreder Vinger og Hale. I Bygning
afviger de fra alle nulevende Fugle, staar maaske
nærmest ved Tranerne.
O. H.

Solringe, d. s. s. Hove.

Solrøg kaldes undertiden en ejendommelig
Dis, som lejlighedsvis kan dække Himlen med
et hvidligt ell. brunligt Slør, hvorigennem Solen
skimtes som en mere ell. mindre mat Skive,
der, naar den staar lavt i Horizonten, ofte faar
rødlig Farve. Betegnelsen anvendes ikke alm.
paa Dansk.
H.-P.

Solsangen, se Sólarljóð.

Solsejl (Søv.), et Sejldugstag over øverste
Dæk, Kommandobro, Baade e. l. til Beskyttelse
mod Solstraalerne. Det strækkes enten over et
fastsiddende Ribbetag ell. mellem dertil opsatte
Støtter, S.-Støtter.
C. B-h.

Solsikke, se Helianthus.

Solsikkekager, »Oliekager« (s. d.), der
fremkommer som Rester efter
Olieudpresningen af Frøene (Frugterne) af Solsikke
(Helianthus), og som anvendes som Kreaturfoder.
Næringsværdien af S. afhænger hovedsagelig
af deres Indhold af Æggehvide og Fedt, og
Procentindholdet af disse Stoffer beror atter i
høj Grad paa, om Frøene før Presningen er
afskallede, ell. om de er pressede med
Skallerne, idet disse sidste kun er af ringe
Næringsværdi. Den procentiske Sammensætning af
henholdsvis afskallede og uafskallede S. er i gode
Varer omtrent:
afskalledeuafskallede
%%
Vand79
Kvælstofholdige Stoffer3620
Raafedt1012
Kvælstof frie Ekstraktst.2122
Træstof1932
Aske75


At Fedtindholdet er højest efter uafskallet
Frø, skyldes, at Skallerne ved Presningen
indsuger noget Fedt. Sammensætningen veksler i
øvrigt noget efter forsk. andre Forhold, bl. a.
Solsikke-Sorten. S. er i Danmark et af de
vigtigste fremmede Foderstoffer. 1913 indførtes
c. 2 Mill. hkg, væsentlig fra Rusland, hvor
Solsikkedyrkningen fortrinsvis finder Sted. I
Krigsaarene ophørte Indførslen. Endnu 1922
udgjorde Indførslen kun c. 75000 hkg; men 1925
indførtes c. 2,2 Mill. hkg.
K. H-n.

Solsikkeolie er en fed, tørrende Olie, der
faas ved Presning af Solsikkefrø (se
Helianthus). Den er tyndtflydende, bleggul til
lysegul med en meget svag, men behagelig Lugt
og en mild Smag; den hører til de langsomt
tørrende Olier, har en Vægtfylde ved 15° =
0,912—0,936 og stivner ved ÷ 17° til en hvidgul
Masse. Den koldt pressede S. benyttes i
Rusland som Madolie og tjener ogsaa til
Forfalskning af Olivenolie, medens den varmt pressede
benyttes i Fernis- og Sæbefabrikationen.
Presseresterne benyttes under Navn af
Solsikkekager som Kvægfoder.
K. M.

Solskifte, se Jordfællesskab, S. 181—82.

Solskinsmaaler eller
Solskinsautograf. De Apparater, som anvendes til at
maale — absolut eller relativt — den
Energimængde, Solen udsender, kaldes gerne
Pyrheliometre; ved S. forstaas et Apparat,
som registrerer det, der i alm. Tale kaldes
»klart Solskin«, ell. rettere Varigheden deraf.
Der findes fl. Konstruktioner af saadanne
Instrumenter; meget anvendt er
Campbell-Stokes’, der bestaar af en slebet Glaskugle,
fastgjort i et Stativ, som yderligere er
forsynet med en Indretning til Anbringelse af en
særligt imprægneret Kartonstrimmel, saa
denne omgiver Kuglen som et Bælte, hvis Afstand
fra Kuglen netop er dennes Brændvidde. Naar
Solen ikke er dækket af Skyer, brændes et
Mærke i Karton’en, som under Solens
Bevægelse trækkes ud til en Streg, og idet Karton’en
er forsynet med Timemærker, kan man af
Brændsporets Længde aflæse Varigheden af
det klare Solskin. Da der kræves en vis,
minimal Varmemængde for overhovedet at
fremkalde et Brændspor (c. 4 Gramkalorier i Min.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free