- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
931

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solsystemet - Solta - Soltavler - Soltid - Soltilbedelse - Soltyk], Roman - Sołtys, Adam - Solulve - Solum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Solsystemet, den Gruppe af Himmellegemer,
som bestaar af Solen som Centrallegeme og de
Planeter, som bevæger sig med deres Maaner
om denne, foruden de periodiske Kometer og
Stjerneskud (se Solen, Fig. 1). Kometer og
de talrige Stjerneskud, som optræder enkeltvis,
maa ogsaa henregnes til S., ligesaa
Zodiakallyset.
J. Fr. S.

Solta, Sulet, jugoslavisk Ø i Adriaterhavet,
ligger ved Kysten af Dalmatien NV. f. Øen
Brač (Brazza), fra hvilken den skilles ved det
snævre Stræde Porte di Spalato. S. er 18 km
lang, 3 km bred og i sit højeste Punkt 218 m
o. H. 3000 Indb. Øen producerer Honning, Vin
og Olie og har Havnen Grochote.
(H. P. S.). N. H. J.

Soltavler er Tabeller, konstruerede paa
Grundlag af Newton’s Gravitationslov, ved
hvilke man kan beregne Solens Længde og Bredde,
Rektascension og Deklination for enhver Tid. Af
disse nævnes: Euler, Tabulæ astronomicæ
motuum solis
(Berlin 1746), T. Mayer, Novæ
Tabulæ motuum Solis et Lunæ
(Göttingen 1752),
Lacaille, Tabulæ solares e novissimis
observationibus deductæ
(Paris 1758), Zach,
Tabulæ motuum solis (Gotha 1792, 1804),
Delambre, Tables du soleil (Paris 1806),
Carlini, Tavole del sole (Milano 1811, 1833),
Hansen og Olufsen, Tables du soleil
(Kbhvn 1853, 1857), Leverrier, Tables
générales du mouvement du soleil
(Paris 1858),
Newcomb, Tables of the sun (Washington
1898). Kun de to sidstnævnte benyttes nu ved
Beregningen af de astronomiske Aarbøger.
J. Fr. S.

Soltid, se Dag.

Soltilbedelse, se Soldyrkelse.

Soltyk [’såwtyk], Roman, polsk General,
f. i Warszawa 1791, d. i Paris 1843; traadte ind
i den polske Hær, avancerede 1809 til Kaptajn
og tjente 1812—13 i den fr. Generalstab. 1826
maatte han flygte fra Polen p. Gr. a. Deltagelse
i en Sammensværgelse. Han blev grebet, men
frikendt af Mangel paa Bevis. Under
Revolutionen deltog han bl. a. med Dygtighed i
Forsvaret af Warszawa og drog derefter til
England og Frankrig for at skabe Interesse for
Polen, hvilket ikke lykkedes. Han har skrevet
La Pologne, précis de sa révolution (1833), der
anses for det bedste polske Værk om
Opstanden; endvidere Napoleon en 1812.
(B. P. B.). E. C.

Sołtys [’såwtys], Adam, polsk Musiker, f. 4.
Juli 1890, studerede hos sin Fader, Opera- og
Oratoriekomponist Mieczysłav S. (f. 1863)
samt i Berlin hos R. Kahn, G. Schumann, H.
Kretzschmar, er Prof. i Teori og Musikhistorie
ved Lembergs Univ. og kendt som Komponist
af Symfonier, Ouverturer, Kammermusik,
Sange etc., som Leder af Lembergs
Symfoni-Koncerter og som musikhistorisk Skribent.
W. B.

Solulve. Hos alle de nordiske Folkeslag
findes S. som Navn for Bisole, lysende Pletter,
der i uklart Vejr viser sig — een, to ell. fl. i
Tal — omkr. Solen; man har i forhistorisk Tid
opfattet dem som store Udyr, der angreb
Solen. Forestillingen om deres Forfølgelse af
Solen findes ogsaa i Edda-Kvadene, hvor deres
Navne er Skoll og Hati, og er et af de Motiver,
hvoraf Ragnarok-Forestillingerne er voksede
frem. Troen paa saadanne Rovdyr, der søger
at ødelægge Solen, er alm., men sædvanlig
knyttes de ikke til Bisolefænomenet, men til
Solformørkelsen. (Litt.: A. Olrik, »Om
Ragnarok« [1902, S. 189 ff.]).
(A. O.). G. K-n.

Solum, Herred, Telemark Politidistrikt,
Gjerpen Sorenskriveri, Telemark Fylke, 312,2
km2, hvoraf 24,6 km2 Ferskvand, med (1920)
7527 Indb., altsaa henved 28 pr km2 Land; det
udgør et eget Præstegæld med S., Mælum og
Kilebygdens Sogne samt Skotfoss Kapel og
omgives af Herrederne Drangedal, Holla, Gjerpen
og Bamble samt Skien og vestre Porsgrund
By. Herredet strækker sig fra søndre Del af
Norsjø langs Skiensvasdraget til Frierfjord.
Norsjøs og Skiensvasdragets Dalføre udgør
Herredets bedst opdyrkede og tættest
bebyggede Del; mod V. strækker sig en Række Aaser
og Fjelde i en Højde af 190—250 m, afbrudt
af Vande og gennemskaaret af mindre Dalfører.
Af Toppe kan mærkes Vardefjeld (275 m) ved
Norsjø, Stifjeld (264 m), Vasløsfjeld (400 m),
Storeberg (268 m) m. fl. Paa nordre Side af
Norsjø tilhører kun et mindre Afsnit S.
Herred; her findes den kendte Skt Michael’s Kirke,
en Fjeldhule, der tidligere har været benyttet
som Kirke. Herredets betydeligste Vasdrag er
Skiensvasdraget med Farelven, Afløbet fra
Norsjø med Firingsfoss og Skotfoss samt det kendte
Sluseanlæg ved Løveid; Farelven med
Hjellevand ved Skien løber gennem Damfoss og
Klosterfoss ned i Skienserven (se Skien). Af de
øvrige Vasdrag inden for Herredet er de
betydeligste de fra Kilevand (6,6 km2) og fra
Flaatevand (tilhører Herredet med 3,3 km2)
gaaende Elve, der begge løber ind i Bamble
Herred. Af Vande findes efter Kortene i alt 78.
Herredets Kyst mod Havet, ved Frierfjord og
Voldsfjord, udgør 7 km.

Foruden langs Skiensvasdraget strækker sig
mindre Strøg af dyrket Mark langs Kysten og
omkr. fl. af Herredets Indsøer; Arealet opgives
for Ager og Eng til henved 30,5 km2, Skov 244,5
km2, Ferskvand 24,6 km2, Resten Udmark,
Snaufjeld og Myr. Saavel Agerbrug som
Fædrift er i Opkomst og ligesaa
Havedyrkningen; Herredets vestlige og sydlige
Del er en god Skovbygd. Bl. Herredets største
Gaarde kan foruden Gimsø Kloster, hvis
Bebyggelse imidlertid ligger inden for Skiens
Grænser, nævnes Bolvik, hvor i sin Tid Bolvik
Jernværk laa (i Drift 1692—1865), S.
Præstegaard, Fjære, Rennesund, Findal, Klyve,
Bjørntvet, Tveitan, Gisholt m. fl. Større
Samlinger af Huse findes paa fl. St.; den største
er Strandstedet Graaten med over 500 Indb.;
lige ved dette laa den af Staten for
Telemarkens Batailloner lejede Eksercerplads
Graatenmoen. Telemark Fylkes Sindssygeasyl ligger
i Herredet.

Der findes i S. Herred flere industrielle
Anlæg og Brug; særlig maa imidlertid mærkes
Norges største Papirfabrik, Skotfoss Brug,
tilhørende Aktieselskabet Union Co. i Skien.
Bruget i dets nuv. Anlæg begyndte 1893, efter at
der siden 1874 ved Skotfoss havde staaet et
Union Co. tilhørende Træsliberi. Der er flere
Møllebrug og Savbrug Teglværk, Kalkspatbrud.
Der er adskillig Rederibedrift inden for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free