Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solum - Solun - Soluntum - Solure - Solutio - solutio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredet. S. Kirke er opført 1766, Mælum Kirke
1728 og Kilebygdens 1859; af Kirker fra ældre
Tid er kendte Hakasteins og Kljufa Kirker samt
den ovenn. Skt Michael’s Kirke. Hovedvej fører
fra Porsgrund til Skien og fra Skien over
Mælum til Hollen; endvidere findes en Flerhed af
Bygdeveje (c. 70 km), af hvilke kan mærkes
Vejen fra Skien til Volds Brug ved
Voldsfjorden, hvorfra videre mod V. til Kilebygden og
mod Syd langs Frierfjorden ind i Bamble
Herred. Antagen Formue 1921 var 25 Mill. Kr og
Indtægt 7760017 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Bratsberg Amt« [Oslo
1901]; Th. Ording, »Beskrivelse over S.
Præstegæld« [Skien 1894]).
(N. S.). M. H.
Solun [’sålun], se Saloniki.
Soluntum (gr. Soloeis), Oldtidsby paa
Siciliens Nordkyst ved det nuv. Solanto Ø.
f. Palermo. Det var en fønikisk By, som i lang
Tid var afhængig af Karthago. I den nyere Tid
er der paa Stedet gjort adskillige Fund, og en
Del Ruiner er tilbage.
H. H. R.
Solure er Apparater til at bestemme
Klokkeslættet efter Solen ved Hjælp af Retningen af
den Skygge, en Stang kaster. Er Stangen
vertikal, kaldes S. en Gnomon (s. d.), men dette Ur
angiver kun Solens Kulminationstid, thi i det
Øjeblik vil Skyggen falde efter Middagslinien.
Dennes Retning maa altsaa først bestemmes,
og det sker simplest ved, at man om et i et
plant, horisontalt Bræt valgt Punkt slaar en
Del koncentriske Cirkler. I det fælles Centrum
stilles Stangen nøjagtig vertikal. Om
Formiddagen vil under Solskin Stangen kaste en Skygge
mod Vest; denne bliver mindre og mindre, jo
højere Solen stiger. Mærker man af, hvor paa
Cirklerne Skyggens Spids berører disse, og gør
det samme om Eftermiddagen med Skyggen nu
faldende mod Ø., samt forbinder de to Punkter
i hver Cirkel, man saaledes har afmærket, med
en ret Linie, skal Halveringspunkterne paa
disse Linier ligge paa een og samme rette
Linie, der forlænget træffer Centrum. Denne
Halveringslinie er Middagslinien. Lægger man nu
Mærke til, naar Skyggen passerer den
optrukne Linie, har man Klokkeslættet i sand
Middag. For nu at faa at vide, hvad Klokken
skal være, retter man det i Almanakken
anførte Klokkeslæt for sand Middag (Sol. i Mer.)
for Længdeforskellen mellem Kbhvn (for
Danmark), mellem Oslo (for Norge) og
vedkommende Sted, idet Længdeforskellen trækkes fra
for Øst for liggende Steder, lægges til for Vest
for liggende; man har saaledes Klokkeslættet,
naar Solen passerer Meridianen paa
vedkommende Sted. Sammenlignes dette beregnede
Klokkeslæt med, hvad Uret viste, da Skyggen
passerede Middagslinien, faar man at vide sit
Urs Stand.
Foruden Gnomon og Middagslinien har man
enkelte andre Konstruktioner. Bl. disse skal her
nævnes den astronomiske Ring, der
bestaar af en ophængt Metalring. Anbringes i
Ringen et fint Hul, vil Solen belyse et Punkt
paa den indre Ring, naar Ringen drejes i
Solens Vertikalplan. Beregner man nu, hvor
Solbilledet vil falde til forsk. Timevinkler, naar
Solen staar i Ækvator, kan dette Apparat tjene
som S. Skal det bruges uden for
Jævndøgnstiderne, kan man benytte Inddelingen paa
Indsiden af Ringen; man maa da flytte Hullet, som
anbringes paa en forskydelig Cirkelbue, efter
Solens Afstand fra Ækvator. Dette gøres
simplest paa den Maade, at der paa Udsiden af
Ringen er anbragt en Skala med Angivelse af
Maanedsnavne, og Hullet anbringes nu paa
vedk. Sted. Stor Nøjagtighed kan naturligvis
ikke opnaas med dette S. Den af Gemma
Frisius 1534 beskrevne Annulus astronomicus afveg
fra den netop nævnte, ved at den inddelte Ring
var anbragt fast i Ækvatorplanen, og at der
lodret herpaa var stillet et Plan, drejbart om
en Akse parallel med Verdensaksen. Stilledes
nu Planet, saa at det ikke kastede nogen
Skygge, viste det Solens Timevinkel, med andre Ord
sand Soltid. Denne saaledes konstruerede
astronomiske Ring danner paa en vis Maade
Overgangen til den egl. Solskive (s. d.). (Litt.:
J. Drecker, »Die Theorie der Sonnenuhren«
[Berlin 1925]; E. v. Bassermann-Jordan,
»Die Gesch. d. Zeitmessung und d. Uhren«, Bd
I, Lief. E).
J. Fr. S.
 |
| Solur. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
