Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Somali-Landet - Somali-Sproget - Somasker - Somateria - somatisk - Somatose - Sombart, Werner - sombreret - Sombrerete - Sombrerit - Sombrero - Sombrero - Somby, M. A. - Somer, Paul van - Somergem - Somero - Somerset (Greve- og Hertugtitel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Decken, »Reisen in Ostafrica« [Leipzig
1869—70]; James, The unknown Horn of Africa
[London 1888]; Graf Hoyos, »Zu den
Aulihan« [Wien 1895]; C. Ferrand, Les Çomalis
[1903]; Swayne, Seventeen trips through
Somaliland [1903]; Drake-Brockmann,
The mammals of Somaliland [1910]).
C. A.
Somali-Sproget, det af Somali-Stammen
talte, hører til den hamitiske Sprogæt (s. d.).
Det er stærkt paavirket af semitiske
Elementer, særlig Arabisk, og skrives med det arab.
Alfabet; det er behandlet bl. a. af A. W.
Schleicher, »Grammatik der Somalisprache« (1892).
J. Ø.
Somasker, en ital. gejstlig Orden, som især
giver sig af med Undervisning. Den blev stiftet
1532 af Hieronimus Æmilianus.
A. Th. J.
Somateria, se Ederfugl.
somatisk (gr.), legemlig.
Somatose er et Kødpræparat, der
overvejende bestaar af Albumoser (s. d. og
Propepton) i Modsætning til fl. lgn. Præparater, der
for største Delen bestaar af Peptoner (s. d.).
Det angives, at S. indeholder c. 78 %
Albumoser, c. 3 % Peptoner, c. 10 % Vand og c. 7 %
Salte. S. er et gulligt, fint kornet Pulver, der
er let opløseligt i Vand; det er uden Lugt og
næsten uden Smag. Det assimileres let af
Organismen og benyttes derfor som Næringsstof
til syge og Rekonvalescenter, men dets høje
Pris er dog en væsentlig Hindring for en mere
udstrakt Anvendelse.
(A. B.). E. K.
Sombart [’zåmbart], Werner, tysk
Nationaløkonom, f. 19. Jan. 1863 i Ermsleben (Harz),
studerede i Berlin og Pisa, var 1888—90
Sekretær ved Handelskamret i Bremen, blev 1890
Prof. i Nationaløkonomi i Breslau, fra 1906 ved
Handelshøjskolen i Berlin, fra 1917 ved Berlins
Univ. S.’s mest kendte Værk er hans til mange
Sprog oversatte »Sozialismus und soziale
Bewegung im 19. Jahrhundert« (Berlin 1896), opr.
en Brochure, men efterhaanden i en Række
Oplag udvidet til et større hist., socialpolitisk
Værk; sidste Udgave (1923) er udkommet i 2
Bd under Titlen: »Der proletarische
Sozialismus«. S.’s andet Hovedværk er den bredt
anlagte Fremstilling af den moderne Kapitalismes
historiske Oprindelse og Udvikling: »Der
moderne Kapitalismus« (2 Bd, Leipzig 1902), der
ligeledes er kommet i en Række Oplag. Af hans
vigtigere øvrige Bøger kan nævnes: »Die
deutsche Volkswirtschaft im 19. Jahrhundert«
(1903), »Die gewerbliche Arbeiterfrage« (1904)
»Das Proletariat« (1906), »Warum gibt es in
den Vereinigten Staten keinen
Sozialdemokratie?« (1906), »Das Lebenswerk von Karl Marx«
(1909), »Die Juden und das Wirtschaftleben«
(1911), »Zukunft der Juden« (1912), »Luxus und
Kapitalismus« (1912), »Der Bourgeois. Zur
Geistegeschichte des modernen
Wirtschaftsmenschen« (1913), »Krieg und Kapitalismus« (1915).
Samtidig med at understrege
Nationaløkonomiens strengt objektive Karakter, indtager S. et
udpræget socialpolitisk Standpunkt; han mener,
at det moderne privatkapitalistiske Samfund i
sig bærer en Tendens til sin egen Opløsning, og
hævder, at Udviklingen gaar i Retning af et
kollektivistisk Samfund. S. har siden 1904
sammen med M. Weber og E. Jaffé redigeret det
ledende Tidsskrift »Archiv für Sozialwissenschaft
und Sozialpolitik«. S. har ved sin grundige,
mangesidige Viden og ved sin elegante og
fængslende Fremstillingsmaade øvet stor
Indflydelse paa den moderne Socialvidenskab.
Sv. N.
sombreret [såŋ-] (af fr. sombre, mørk)„
mørknet, benyttes i det musiktekniske Sprog
som Udtryk for en mørkere Farvning af Tonen,
en mere lukket Klang.
S. L.
Sombrerete [såmbræ’rætæ], By i Mexiko,
Stat Zacatecas, ligger 160 km NV. f. Zacatecas,
2570 m o. H., ved Rio San Antonio. 10000 Indb.
S. ligger i en metalrig Egn og hørte tidligere
sammen med Fresnillo og Zacatecas til de
berømteste Sølvminebyer i Mexiko.
M. V.
Sombrerit, en Slags Fosforit (se Apatit),
der kommer fra Øen Sombrero (s. d.).
Sombrero [såm’brærå] (af sombra, Skygge)
er den sp. Benævnelse paa enhver Slags Hat.
S. calañés er de andalusiske Bønders rund- ell.
spidspullede, opkrampede, mere ell. mindre
skyggeløse Hat, som ogsaa Tyrefægterne bærer;
S. jarano, den bløde, lyse, bredskyggede, som
er alm. i det sp. Amerika; S. cordobés, en
bredskygget og lavpullet Hat.
E. G.
Sombrero [såm’brcirou], en af de britiske
smaa Antiller, ligger mellem Jomfruøerne og
Anguilla, 5 km2 stor; er en nøgen Klippeø med
værdifulde Lag af fosforsur Kalk.
M. V.
Somby, M. A., se Hætta.
Somer [’so.mər], Paul van, Maler, f. 1576 i
Antwerpen, d. 1621 i London. I sine yngre Dage
malede han (sammen med Broderen Bernard
S.) Portrætter i Amsterdam. Hurtig tog han til
London og vandt her stor Anseelse som
Portrætmaler. Fem Portrætter kom til
Hampton-Court Gall.; fl. ses nu i Londons Nat.
Portrait-Gall., i Windsor og St James Paladser o. fl. St.
I Kunstmus. i Kbhvn ses det store »Henrik,
Prins af Wales« (Baggrunden m. m. malet af
Hendrik v. Steenwijck den Y.).
A. Hk.
Somergem [’so.mærkəm], By i den belgiske
Prov. Østflandern, ved Canal de Gand
(Gent—Brügge-Kanalen) og Jernbanen Gent—S., har
Fabrikation af Trikotage og Olie, Farverier og
(1921) 5599 Indb.
M. H-n.
Somero [’so.məro], Landsby og Kommune i
den sydvestlige Del af Hämeen (Tavastehus)
Län i Finland, 646 km2. (1921) 8368 Indb., som
overvejende er finsktalende.
M. H-n.
Somerset [’saməset], eng. Greve- og
Hertugtitel, baaren af Familierne Beaufort
(1396—1471) og Seymour (1547—52), derpaa af Robert
Carr Greve af S.; men Hertugtitelen vendte
1660 tilbage til Familien Seymour, der sidder
inde med den nutildags.
Johan Beaufort, død 1409, Greve af S., var
ældste Søn af Edward III’s Søn Johan af Gaunt,
Hertug af Lancaster, og dennes Frille,
Katharina Swynford; Richard II ophøjede ham til
Greve af S. 1396. Greveværdigheden gik i Arv
til hans tre Sønner. Henrik, den ældste, døde
1419; Johan, død 1444, blev den første
Hertug af S. og havde kun en Datter,
Margrete, Moder til Henrik VII; den yngste Søn
Edmund, død 1455, blev derfor anden
Hertug af S. Edmund var eng. Statholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
