Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Somerset (Greve- og Hertugtitel) - Somerset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Frankrig og faldt i Slaget ved St Albans (se
Beaufort, Edm.). Hans ældste Søn
Henrik var tredje Hertug af S.; med den yngste,
Johan, fjerde Hertug af S., uddøde den
hertugelige Linie 1471. Henrik’s uægte Søn
Charles antog imidlertid Navnet S.; denne Charles
S. blev 1514 Greve af Worcester og Stamfader
til Grevelinien Worcester; en Efterkommer af
ham, Henrik, blev 1682 Hertug af
Beaufort. Bekendte Mænd af Familien S. er
Feltmarskal Lord Ragian, Fitzroy James S., død for
Sevastopol 1855, og hans Nevø Lord Granville,
Charles Henry S., død 1848, Statsmand, Peel’s
Ven, og Domæneminister i hans Ministerium. —
De nuv. Indehavere af Hertugtitelen S.
nedstammer fra Huset Seymour. Edward
Seymour, i sin Slægt første Hertug af S., Broder til
Henrik VIII’s Dronning Jane Seymour, født c.
1506, henrettet i London 22. Jan. 1552, blev ved
sin Søsters Ægteskab med Kongen 1536
udnævnt til Viscount af Beauchamp og 1537 Greve
af Hertford. Efter Jane’s Død forstod han at
bevare sin Indflydelse ved Hoffet og bidrog til
Th. Cromwell’s Fald. 1544 blev han sendt som
Feltherre mod Skotland og ødelagde Leith og
Edinburgh, men forværrede blot Hadet mellem
Skotter og Englændere. Derpaa hjalp han
Henrik VIII ved Indtagelsen af Boulogne. 1547
indsatte Henrik VIII ham som Medlem af det
Regeringsraad, der skulde styre for Edvard
VI, men efter Henrik’s Død benyttede han sig
af Uenigheden i Raadet til at tage Enemagten,
lod sig udnævne til Protektor og tiltog sig
Titelen Hertug af S.
S. var en Mand af betydelige Evner og
ønskede en nøje Forbindelse mellem Skotland og
England, medens han i kirkelig Henseende
vilde fremme Reformationen efter Cranmer’s
Ønske. De radikale og hensynsløse Metoder,
han anvendte, opirrede imidlertid Stemningen
imod ham, og det lykkedes derfor Warwick, som
havde faaet en mægtig Position i Landet, at
styrte ham; 1550 nedlagde S. Protektoratet og
blev fængslet i Tower. Vel kom han efter et
kort Fangenskab atter ind i Statsraadet; men
da han arbejdede paa at styrte Warwick, fik
denne ham atter fængslet, dødsdømt og
henrettet for Feloni. Hertugtitelen S. ophørte
derpaa, til den 1660 atter kom til Familien
Seymour; men Titelen Jarl af S. fik Robert
Carr, Viscount af Rochester og Jarl af S.
(1590—1645). Carr var af skotsk Adelsfamilie,
kom som Page til Kong Jakob I’s Hof, blev
p. Gr. a. sin Skønhed Kongens Yndling og
udnævntes 1611 til Viscount af Rochester, 1613 til
Jarl af S. Han var indviklet i bitre personlige
Stridigheder, og sluttelig forspildte han
Kongens Gunst og fortrængtes som Yndling af
Buckingham, og baade han selv og hans
Hustru Franciska Howard anklagedes — med
Grund — for Giftmord. De blev dødsdømte og
sad fangne i fl. Aar, men benaadedes derpaa af
Kongen. Deres eneste Datter blev gift med
Hertugen af Bedford og Moder til Lord
William Russell, henrettet under Karl II.
Den henrettede Protektor Edward Seymour
havde været 2 Gange gift. Hans Søn af andet
Ægteskab, Edward Seymour, blev 1558
ophøjet til Baron Beauchamp og Greve af
Hertford, dennes Hustru var Lady Catherine Grey;
1621 døde han og fulgtes i sine Værdigheder af
sin Sønnesøn, William Seymour, anden
Hertug af S. (1588—1660); han blev forelsket i
Arabella Stuart og hemmelig viet til hende
1610, men det blev opdaget, og begge fængsledes
i Tower. Herfra flygtede Seymour til Belgien
og levede udenlands til 1615, Arabella døde
imedens i Fængselet. Under Borgerkrigen viste
Seymour sig som en tro Tilhænger af Karl I
og blev 1640 Markis af Hertford. 1660 blev han
Hertug af S. Hans Efterkommer, Charles
Seymour, 6. Hertug af S. (1662—1748),
spillede under Karl II, Vilhelm III, Anna og Georg
I en Rolle ved Hoffet. 1687 blev han udnævnt
til Overkammerherre hos Jakob II, men forlod
ham og sluttede sig 1688 til Vilhelm III og kom
til at staa højt i Dronning Anna’s Gunst. 1682
havde han ægtet den hovedrige Elisabeth
Percy, Arving til Huset Percy’s Godser og virkede
sammen med hende til Marlborough’s Fald.
Hans eneste efterlevende Søn Algernon
Seymour, 7. Hertug af S., døde 1750,
hvorpaa Hertugværdigheden gik over til Edward
Seymour, 8. Hertug af S., død 1757, af den
1660 forbigaaede ældre Linie Seymour, der
nedstammede fra Protektorens Søn af første
Ægteskab Sir Edward Seymour. Hertug
Edward Seymour’s Sønnesøn var
Edward Adolph Seymour, 12. Hertug af
S. (1804—1885). Han var gift med en Datter af
Thomas Sheridan, blev Underhusmedlem 1830,
var erklæret Whig og blev 1835 Lord
Skatmester i Melbourne’s Ministerium, 1839
Sekretær i Kontrolkomiteen for Indien. Under
Palmerston var han 1859—66 første
Admiralitetslord og viste Dygtighed, men vandt ikke
Popularitet. Senere hen støttede han Gladstone
1868—74, men vilde ikke tage nogen Ministerpost.
Han har skrevet: Christian Theology and
Modern Scepticism (1872) og Monarchy and
Democracy (1880). Hans to Brødre Archibald
(1810—91) og Algernon (1813—94) fulgte
ham som henh. 13. og 14. Hertug af S. Nuv.
Indehaver af Hertugværdigheden er Algernon
Seymour, 15. Hertug af S., født 22. Juli 1846.
(J. L.). H. J-n.
Somerset [’saməset], Shire i det sydvestlige
England, grænsende mod NV. til
Bristol-Kanalen og omgivet af Gloucester, Wilts, Dorset
og Devon Shires. Det omfatter 4186 km2 med
(1921) 465682 Indb. ell. 111 pr km2. Den stejle,
næsten utilgængelige Kyst brydes hist og her
af venlige Bugter med et lavereliggende
Strandbælte. Den betydeligste af disse er Bridgwater
Bay. De nordlige og vestlige Egne er
bjergfulde og gennemskaarne af langstrakte, stejlt
faldende Bakkekæder som Mendip Hills,
Blackdown Hills og Quantock Hills, og helt mod V.,
paa Grænsen af Devonshire, ligger det 520 m
høje Bjergland Exmoor Forest. De ældste
Dannelser i S. er fra Devontiden (Old Red
Sandstone). Derefter følger Aflejringer fra alle
senere geol. Tidsafsnit. I Karbonlagene findes
Eruptiver. I Omegnen af Bath sprudler varme
Mineralkilder (40—49°). Bl. Floderne er Avon,
der for en Del danner Nordgrænsen, Exe, Yeo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
