- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Somme /Flod) - Somme (Dept) - Sommelius, Gustaf Lorenz - Sommen - Sommer - Sommer, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordvestlig Retning og udmunder gennem en
bred Mundingstragt, der tager sin Beg. neden
for St Valéry, i Kanalen (la Manche). Floden
har en Længde af 245 km og modtager Avre
og Celle, begge fra venstre. Fra St Valéry til
St Simon ledsages Floden af den 156 km lange
S.-Kanal. Ved Crozat-Kanalen staar S. i
Forbindelse med Oise og derigennem med Seine,
medens St-Quentin-Kanalen forbinder den med
Escaut (Schelde). Paa sin Vej bugter S. sig
gennem store Mosedrag. Ved S. ligger Byerne
Amiens og Abbeville. S. hed i Oldtiden
Samarc.
(M. Kr.). E. St.

Somme [såm], Dept i det nordøstlige
Frankrig. Det grænser mod V. til Kanalen mellem
England og Frankrig og omgives af
Departementerne Seine-Inférieure mod Sydvest, Oise
mod Syd, Aisne mod Øst, Nord mod Nordøst
og Pas-de-Calais mod Nord. S. har et Areal
paa 6277 km2 med (1921) 452624 Indb. ell. 72
Indb. pr km2 og hører saaledes til Landets
bedst befolkede Egne. Det omfatter de til
Picardie hørende gamle Landskaber Santerre,
Amiénais, Vimeux, Ponthieu, Vermandois og
Marquenterre. Det er en Lavslette med indtil
200 m høje Bakkekæder og gennemstrømmes af
S. og dens Bifloder, samt Bresle og Authie. Ikke
mindre end 86 % af Arealet er Agerland,
medens 4 % er Enge, 6 % Skove og 2 %
henligger som Hede- og Græsland. Agerbruget er
højt udviklet, og Kornafgrøden saa betydelig,
at den mere end dækker Departementets
Behov. Der dyrkes navnlig Havre og Hvede,
desuden Byg og Rug, Kartofler og Sukkerroer,
Bælgfrugter og Kløver, Hør og Hamp,
Grønsager og Æbler til Fremstilling af Cider, samt
Raps o. a. Olieplanter. Af Kvæg holdes især
Hornkvæg og Faar og desuden Heste. Bi- og
Fjerkræavlen er særdeles anselig. Medens
Udnytningen af Jordlagene indskrænker sig til en
ganske vist betydelig Fremstilling af Tørv, er
Industrien højt udviklet. Særlig talrige er
Spinde- og Vævefabrikkerne, der forarbejder saavel
Silke som Uld og Bomuld, Hør og Hamp.
Hertil er knyttet talrige Farverier, Blegerier og
Trykkerier, og der fremstilles navnlig de
saakaldte Amiens-Artikler af Uld og Silke,
Bomuldsfløjl, Tæpper, Lærred, Sejldug, Sejl- og
Possementvarer samt Kniplinger og virkede Varer.
Ved Siden af Tekstilindustrien maa nævnes
Fabrikation af Roesukker. I Sammenligning
hermed indtager Fabrikationen af Støbejern,
Klejnsmedearbejder, Maskiner, Sæbe, Lys etc. en
underordnet Plads. Handelen er af ringe Bet.,
navnlig Søhandelen, da der er Mangel paa gode
Havne. Der udføres Landbrugs- og
Industriprodukter og indføres Vin, Træ og Kul. Dept
hvis Hovedstad er Amiens (s. d.), deles i 5
Arrondissementer: Abbeville, Amiens, Doullens,
Montdidier og Peronne.
(M. Kr.). E. St.

Sommelius, Gustaf Lorenz, sv. Digter,
f. 19. Oktbr 1811, falden ved Dybbøl 5. Juni
1848, blev Student 1829, Officer 1834. 1840 tog
han Ophold i Sthlm hos en Slægtning; han
fristede kun en ret kummerlig Tilværelse og
skrev en Del til forsk. Blade; i Beg. af 1848
tog han Afsked som militær, men lod sig, da
den slesvigske Krig udbrød, indskrive som
frivillig i den danske Hær, hvor han udmærkede
sig ved forsk. Lejligheder.

1839 blev S.’s første Digt trykt i en Avis
»Göthen« i Göteborg; men efter at han havde
taget Ophold i Sthlm, lod han under
Pseudonymerne Beppo, Dulcamara, Quodlibet o. fl.
talrige Digte indrykke i »Aftonbladet«, »Freja«
o. a. Aviser, og 1846 udgav han sin første
Digtsamling: »Vallmoknoppar, plockade på steppen
af Beppo« i Sthlm og omtr. samtidig sine
»Silhouetter klippta i papp, samlade af doktor
Dulcamara« i Göteborg. I disse to Bøger
indeholdes det væsentligste af S.’s Produktion (i
forøget Skikkelse udgav C. Eichhorn hans
»Samlade dikter« 1867); den forraader et stærkt
opstemt Sjæleliv, hvori Eventyrlængsel er
parret med den mest yderliggaaende Mistvivl til
Tilværelsen. Hans Soldaterdtétning — ell.
rettere hans Skildring af Krigerlivet, som han
tænkte sig det — har fundet de bedste Udtryk
i Digtene »Tonnerre«, »Demonerne«,
»Grenadieren«, »Tambourmajoren« o. fl. og i endnu
mere fantasifuld Iklædning i »Bravon«,
»Piraten«, »Orlogsmannen« o. fl. Men jævnsides med
denne ubundne tøjlesløse Besyngelse af
Eventyrlyst gaar den mistvivlende Digtning, der
deler sig i to Grupper, nemlig den, som i dyb
Mistvivl til Omgivelser fremtræder med stærkt
overspændte Krav paa Livet, »Conrad«,
»Anselmo« o. fl., og den ikke mindre kraftige
Satiredigtning, af hvilken »Hjelten« og »En
tidsbild« er de ejendommeligste.

Der er ingen Tvivl om, at der hos S. var
ypperlige Anlæg, men Sygelighed og Mangel
paa Uddannelse satte Grænser for hans
Udøven; dog viser enkelte mesterlige Strofer, hvor
vidt han kunde naa, uagtet han i Reglen sløser
med Form og hengiver sig til Overdrivelser.
Man har sammenlignet ham med Byron og ikke
med Urette, idet der er Fællesskab i Anlæg og
Livsførelse; men skal Sammenligning udføres,
maa man straks mindes, at S.’s Produktion
nærmest kun blev ved Anlæggene. Udvikling
ell. Stigen mærker man kun lidet til.
O. Th.

Sommen, Sø i Mellemsverige paa Grænsen
af Östergötlands og Jönköpings Län, 146 m
o. H., Areal 124 km2. Afløb gennem Svartån til
Roxen. I S. forekommer ligesom i Vättern
Fjeldørred (Salmo alpinus) som Relikt fra en
koldere Periode. Bredderne er vilde,
skovklædte og meget smukke.
M. H-n.

Sommer (astron.) er Tiden fra den længste
Dag til Jævndøgn, paa den nordlige Halvkugle
fra 21. ell. 22. Juni (Sommersolhverv) til 23,
ell. 24. Septbr (Høstjævndøgn), paa den sydlige
fra 21. ell. 22. Decbr til 20. ell. 21. Marts. S.
paa den nordlige Halvkugle er altsaa 4 Dage
længere end paa den sydlige. Se for øvrigt
Aarstider.
J. Fr. S.

Sommer [’zåmər], Hans (Pseudonym for
Hans Friedrich Zincke), tysk
Komponist (1837—1922), var Matematiker og som
saadan Lærer ved den tekn. Højskole i
Braunschweig, senere levede han som Komponist i
Berlin og fra 1888—98 i Weimar; de sidste Aar
atter i Braunschweig. S. var navnlig kendt
som Komponist af en Rk. Sange (c. 200),
deriblandt fl. Cyklus’er som »Der Rattenfänger von

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free